#2 af Svira (slettet)
De ord vi bruger...
Du læser en tråd i debat > vægttabSvira (slettet)
#2
re: De ord vi bruger...
Det lyder da interessant, tak fordi du delte det :)
15 år31. juli 2009 kl. 19:37
Marinne (slettet)
#3
re: De ord vi bruger...
Ja, det lyder altså rigtig fornuftigt - det er helt sikkert en god idé at tænke lidt over hvordan man udtrykker sig - også overfor sig selv!
Tak for den positive historie!
Tak for den positive historie!
15 år31. juli 2009 kl. 21:01
bruger slettet
#4
re: De ord vi bruger...
Hvor var det bare opløftende og inspirerende at læse dit indlæg.
Ordet "ikke" er straks smidt ud af mit vokabularium :o)
-Mange tak! Hilsen Anna
Ordet "ikke" er straks smidt ud af mit vokabularium :o)
-Mange tak! Hilsen Anna
15 år31. juli 2009 kl. 21:52
Nillleper (slettet)
#5
re: De ord vi bruger...
Da jeg startede mit vægttab i 2005 - og efterfølgende tabte 16 kilo var det netop metoden, jeg brugte.
Jeg brugte MEGET tid på, at lære mig selv at "sige de rigtige ting til mig selv".
Og det er netop de ting, du taler om: At sige de rigtige ting til sit sind, så man støtter sig selv i tankerne. For før enhver handling ligger en tanke.. Tankerne forandrer hvem vi er.
Jeg mener jeg læste en bog, der hedder "Tanker, der slanker" der også har tankerne i fokus. Men det meste, gjorde jeg selv, udfra, hvor jeg kunne se, at jeg trængte til at "passe bedre på mig selv i tankerne".
Det handlede for mig meget om, hvordan jeg anså mad. I årevis, havde jeg "givet mig selv lidt godt" når jeg trængte. (Læs: Spist slik, når jeg var trist) Netop din nye måde at se tingene på, fik mig til at tænke mig om en ekstra gang.
Når jeg spiser noget slik, fordi jeg er ked af det.. Det er jo ikke "noget godt". Det er jo ikke "selvforkælelse". Det er det modsatte. Kroppen har rigtig skidt af den chokolade, jeg påstår er "noget godt".
Jeg skiftede syn på, hvad der er godt. Netop som med din gulerod. Jeg undersøgte f.eks. hvad der er i en fabrikslavet småkage (som de servede til os gratis i min kantine) og fandt ud af, at den indeholdte et biproduktion fra oliefabrikation svarende til vaseline. Da jeg først begyndte at tænke "vaseline" hver gang jeg så en småkage, var det BESTEMT ikke svært at sige nej.. Faktisk havde jeg slet ikke lyst! Det er jo ikke selvforkælelse!
Motion var så den anden. Jeg begyndte at "gøre noget godt for mig selv" hver dag. I mange år, havde jeg "straffet mig selv med en cykeltur" hvis jeg havde spist for meget. Prøv at tænke over, hvordan tingene er når man "straffer sig selv". Det er hårdt. Det er trist. Det er sådan lidt fængelsesagtigt og uoverskueligt. Livløst og noget vi gør med et suk.
Nu er jeg ude og nyde mig selv. Nu er jeg ude på, at give min krop en gave - og tænk. Cykelturen føles helt anderleds. Jeg nyder mine røde kinde, og min stigende puls - og jeg elsker, at min krop i den grad kan proforme!
Noget, jeg er stolt af, at jeg har givet min børn er netop tanken om slik: Min søn er født efter jeg har ændret mine tanker.
Min søn opfatter slet ikke slik som "noget særligt". 9 ud af 10 gange siger han "Nej tak" til slik, fordi han ganske enkelt ikke har lyst!
Årsagen er GANSKE enkel. Jeg har ALDRIG brugt slik/kager mv. overfor ham i trøstesituationer - og jeg har sørget for ikke at forbinde "hygge" med "så skal der slik på bordet". Jeg har fjernet koblingen mellem "kærlighed" og "slik".
Dermed er slik bare slik. Noget der .. bestemt smager godt - men det er KUN smagen - og ikke andet. Dermed er lysten til det slet ikke så voldsom, som den er hos de fleste andre børn! Helt ærligt: Jeg er stolt af, at min søns forhold til slik og søde sager er så afslappet.
Den sidste ting, som jeg stadig bruger uendelig meget er dette:
Når jeg så mig i spejlet så jeg kun de ting der var galt. Først og fremmest så jeg et FEDTBJERG.
Jeg tænkte ved mig selv: "Jeg skal ændre mig 100% - jeg skal være et helt andet menneske".
Tænk, jeg nåede kun at tænke tanken, før jeg næsten havde opgivet hele projektet igen. At ændre ALT ved sig selv.. Jamen enhver kan da sige sig selv, at det jo er UMULIGT.
Med min nye tankegang, så jeg mig i spejlet og i stedet for at fokusere på mine fejl, prøvede jeg at være mere ærlig. Jeg stod foran spejlet mange gange.. Og ved I hvad:
Jeg opdagede så mange ting, jeg reelt er glad. Jeg er begavet med et smukt smil. Mine øjne er rigtig pæne og dybe med flotte øjnbryn over. Mit hår elsker jeg helt vildt - og helt ærligt - min barm sidder imponerende flot efter to barnefødsler.
Desuden havde jeg en krop, der "ville mig". Jeg er så heldig, at jeg IKKE sidder i kørestol. Jeg er så heldig, at min krop virker. Mine arme gør, hvad jeg beder dem om.. Min ben, hvad jeg beder dem om.
Jeg opdagede, at hvis jeg nu er mere ærlig omkring mig selv, så ja - jeg har et problem - et fedt problem. Men hvor har jeg dog meget andet, der "kører for mig". Hvor har jeg dog mange ting, der BESTEMT ikke skal ændres - fordi de er perfekte som det er.
Dermed fik vægtproblemet den vægt, det skulle have.. "Jeg skal ændre ti procent af mig selv" fandt jeg ud af.. Og se - så var projektet pludseligt overskueligt! Projektet var overkommeligt, for jeg er jo reelt et godt menneske -der bare har et vægtproblem.
Desuden arbejdede jeg meget ud fra tanken: Hvordan behandler jeg andre mennesker? Jeg udviste respekt for dem og ofte kærlighed. Jeg udviste forståelse og tilgav, når der var småfejl.
Og så så jeg indad. Tænk: jeg havde faktisk svært ved at tilgive mig selv. Jeg var langt hårdere ved mig selv, end jeg nogensinde havde været ved andre! Det har jeg også ændret. Jeg tilgiver mig selv mere idag. Jeg elsker mig selv markant mere. Jeg er blevet go til at være stolt af mig selv i tankerne. Jeg er blevet rigtig go til at se mig selv som et helt menneske, der både kan fejle og sejre - og når jeg fejler så skal jeg - som alle andre mennesker - analysere det og derefter komme videre.. tilgive mig selv og komme videre.
Til sidst er der den med, at "falde i". Jeg "falder ikke i". Jeg må spise HVAD SOM HELST!
Før "faldt jeg i" og spiste en småkage. "Så kan det sgu da også være lige meget, når jeg ikke kan holde det" - og åd lige 10 småkager mere for derefter at glemme alt om "sund kost" og bare spise som det passede mig.
Nu falder jeg ikke i. Indimellem spiser jeg sødt og slik. Indimellem spiser jeg sødt og slik, fordi det er en naturlig del af livet - og fordi jeg ikke er ude på, at "straffe mig selv" ved at udelukke mig selv fra noget som helst - tværdimod! Jeg er stolt af mig selv, når jeg siger "nej tak" - men jeg har også forståelse for, at jeg indimellem siger "ja tak" - og jeg klapper mig selv på skulderen bagefter - og husker mig selv på, bare at spise den ene småkage.. Jeg "falder ikke i". Jeg lever naturligt.. og lærer af mine erfaringer. (F.eks. som da jeg spiste et burgermeal før jeg cyklede 14 km.. Det gør jeg aldrig igen, for min krop har aldrig føltes så tung og når jeg spiser for mange af de småkager, så ændrer vægten sig jo ikke - eller også går den op. Jeg lærer af min erfaring)
Jeg kan klart anbefale, at prøve at arbejde med tankerne. Man kommer utrolig langt utroligt hurtigt - og indimellem kommer der også indsigter, man slet ikke havde forestillet sig - som handler om langt mere end det, at spise sundt.
Jeg brugte MEGET tid på, at lære mig selv at "sige de rigtige ting til mig selv".
Og det er netop de ting, du taler om: At sige de rigtige ting til sit sind, så man støtter sig selv i tankerne. For før enhver handling ligger en tanke.. Tankerne forandrer hvem vi er.
Jeg mener jeg læste en bog, der hedder "Tanker, der slanker" der også har tankerne i fokus. Men det meste, gjorde jeg selv, udfra, hvor jeg kunne se, at jeg trængte til at "passe bedre på mig selv i tankerne".
Det handlede for mig meget om, hvordan jeg anså mad. I årevis, havde jeg "givet mig selv lidt godt" når jeg trængte. (Læs: Spist slik, når jeg var trist) Netop din nye måde at se tingene på, fik mig til at tænke mig om en ekstra gang.
Når jeg spiser noget slik, fordi jeg er ked af det.. Det er jo ikke "noget godt". Det er jo ikke "selvforkælelse". Det er det modsatte. Kroppen har rigtig skidt af den chokolade, jeg påstår er "noget godt".
Jeg skiftede syn på, hvad der er godt. Netop som med din gulerod. Jeg undersøgte f.eks. hvad der er i en fabrikslavet småkage (som de servede til os gratis i min kantine) og fandt ud af, at den indeholdte et biproduktion fra oliefabrikation svarende til vaseline. Da jeg først begyndte at tænke "vaseline" hver gang jeg så en småkage, var det BESTEMT ikke svært at sige nej.. Faktisk havde jeg slet ikke lyst! Det er jo ikke selvforkælelse!
Motion var så den anden. Jeg begyndte at "gøre noget godt for mig selv" hver dag. I mange år, havde jeg "straffet mig selv med en cykeltur" hvis jeg havde spist for meget. Prøv at tænke over, hvordan tingene er når man "straffer sig selv". Det er hårdt. Det er trist. Det er sådan lidt fængelsesagtigt og uoverskueligt. Livløst og noget vi gør med et suk.
Nu er jeg ude og nyde mig selv. Nu er jeg ude på, at give min krop en gave - og tænk. Cykelturen føles helt anderleds. Jeg nyder mine røde kinde, og min stigende puls - og jeg elsker, at min krop i den grad kan proforme!
Noget, jeg er stolt af, at jeg har givet min børn er netop tanken om slik: Min søn er født efter jeg har ændret mine tanker.
Min søn opfatter slet ikke slik som "noget særligt". 9 ud af 10 gange siger han "Nej tak" til slik, fordi han ganske enkelt ikke har lyst!
Årsagen er GANSKE enkel. Jeg har ALDRIG brugt slik/kager mv. overfor ham i trøstesituationer - og jeg har sørget for ikke at forbinde "hygge" med "så skal der slik på bordet". Jeg har fjernet koblingen mellem "kærlighed" og "slik".
Dermed er slik bare slik. Noget der .. bestemt smager godt - men det er KUN smagen - og ikke andet. Dermed er lysten til det slet ikke så voldsom, som den er hos de fleste andre børn! Helt ærligt: Jeg er stolt af, at min søns forhold til slik og søde sager er så afslappet.
Den sidste ting, som jeg stadig bruger uendelig meget er dette:
Når jeg så mig i spejlet så jeg kun de ting der var galt. Først og fremmest så jeg et FEDTBJERG.
Jeg tænkte ved mig selv: "Jeg skal ændre mig 100% - jeg skal være et helt andet menneske".
Tænk, jeg nåede kun at tænke tanken, før jeg næsten havde opgivet hele projektet igen. At ændre ALT ved sig selv.. Jamen enhver kan da sige sig selv, at det jo er UMULIGT.
Med min nye tankegang, så jeg mig i spejlet og i stedet for at fokusere på mine fejl, prøvede jeg at være mere ærlig. Jeg stod foran spejlet mange gange.. Og ved I hvad:
Jeg opdagede så mange ting, jeg reelt er glad. Jeg er begavet med et smukt smil. Mine øjne er rigtig pæne og dybe med flotte øjnbryn over. Mit hår elsker jeg helt vildt - og helt ærligt - min barm sidder imponerende flot efter to barnefødsler.
Desuden havde jeg en krop, der "ville mig". Jeg er så heldig, at jeg IKKE sidder i kørestol. Jeg er så heldig, at min krop virker. Mine arme gør, hvad jeg beder dem om.. Min ben, hvad jeg beder dem om.
Jeg opdagede, at hvis jeg nu er mere ærlig omkring mig selv, så ja - jeg har et problem - et fedt problem. Men hvor har jeg dog meget andet, der "kører for mig". Hvor har jeg dog mange ting, der BESTEMT ikke skal ændres - fordi de er perfekte som det er.
Dermed fik vægtproblemet den vægt, det skulle have.. "Jeg skal ændre ti procent af mig selv" fandt jeg ud af.. Og se - så var projektet pludseligt overskueligt! Projektet var overkommeligt, for jeg er jo reelt et godt menneske -der bare har et vægtproblem.
Desuden arbejdede jeg meget ud fra tanken: Hvordan behandler jeg andre mennesker? Jeg udviste respekt for dem og ofte kærlighed. Jeg udviste forståelse og tilgav, når der var småfejl.
Og så så jeg indad. Tænk: jeg havde faktisk svært ved at tilgive mig selv. Jeg var langt hårdere ved mig selv, end jeg nogensinde havde været ved andre! Det har jeg også ændret. Jeg tilgiver mig selv mere idag. Jeg elsker mig selv markant mere. Jeg er blevet go til at være stolt af mig selv i tankerne. Jeg er blevet rigtig go til at se mig selv som et helt menneske, der både kan fejle og sejre - og når jeg fejler så skal jeg - som alle andre mennesker - analysere det og derefter komme videre.. tilgive mig selv og komme videre.
Til sidst er der den med, at "falde i". Jeg "falder ikke i". Jeg må spise HVAD SOM HELST!
Før "faldt jeg i" og spiste en småkage. "Så kan det sgu da også være lige meget, når jeg ikke kan holde det" - og åd lige 10 småkager mere for derefter at glemme alt om "sund kost" og bare spise som det passede mig.
Nu falder jeg ikke i. Indimellem spiser jeg sødt og slik. Indimellem spiser jeg sødt og slik, fordi det er en naturlig del af livet - og fordi jeg ikke er ude på, at "straffe mig selv" ved at udelukke mig selv fra noget som helst - tværdimod! Jeg er stolt af mig selv, når jeg siger "nej tak" - men jeg har også forståelse for, at jeg indimellem siger "ja tak" - og jeg klapper mig selv på skulderen bagefter - og husker mig selv på, bare at spise den ene småkage.. Jeg "falder ikke i". Jeg lever naturligt.. og lærer af mine erfaringer. (F.eks. som da jeg spiste et burgermeal før jeg cyklede 14 km.. Det gør jeg aldrig igen, for min krop har aldrig føltes så tung og når jeg spiser for mange af de småkager, så ændrer vægten sig jo ikke - eller også går den op. Jeg lærer af min erfaring)
Jeg kan klart anbefale, at prøve at arbejde med tankerne. Man kommer utrolig langt utroligt hurtigt - og indimellem kommer der også indsigter, man slet ikke havde forestillet sig - som handler om langt mere end det, at spise sundt.
15 år1. august 2009 kl. 10:24
Futura (slettet)
#6
re: De ord vi bruger...
Tak for jeres inspirerende indlæg! Det er netop indlæg som disse, der vækker til eftertanke og for mig giver brugen at debatforum mening!
Jeg forsøger selv at være positiv, at arbejde med den mentale side... netop fordi det er dér, det halter for mig. Jeg ved, hvad der er sundt og hensigstsmæssigt at spise...men har siden min barndom trøstespist. Dét spisemønster er det nu lykkedes for mig at stoppe og erstatte med et langt mere hensigstsmæssigt - og jeg arbejder nu med min selvopfattelse/måde at behandle mig selv på...i retning af det du så fint beskriver, Nilleper.
Jeg forsøger selv at være positiv, at arbejde med den mentale side... netop fordi det er dér, det halter for mig. Jeg ved, hvad der er sundt og hensigstsmæssigt at spise...men har siden min barndom trøstespist. Dét spisemønster er det nu lykkedes for mig at stoppe og erstatte med et langt mere hensigstsmæssigt - og jeg arbejder nu med min selvopfattelse/måde at behandle mig selv på...i retning af det du så fint beskriver, Nilleper.
15 år2. august 2009 kl. 09:35
KarinaHadsten (slettet)
#7
re: De ord vi bruger...
Ja fedt med sådan nogle indlæg. Det er jo nogle gange små tanker, som skal få os til at tænke. Jeg er også overbevist om at det at se positivt på tingene gør ALT meget lettere.
Jeg bruger selv at smile. Det er utroligt hvad det kan gøre ved ens humør. Selvom jeg pt synes det er hårdt at starte op på arbejde efter ferien (startede godt nok for en uge siden, men det er stadig hårdt) og vægten ovenikøbet har været dum her til morgen - ja så smiler jeg alligevel til mine kolleger og taler hyggeligt med dem. Og det er ikke en facade, som skal skjule at jeg har det rigtig skidt - nej det er et spørgsmål om at jeg nægter at lade det ødelægge min dag at vægten var dum. Og jeg nægter at sidde og surmule fordi det er hårdt at komme på arbejde.
Jeg har også læst bøger som "Tankekuren" som handler om at bryde vaner og tankemønstre og "Becks diet solution" som også handler om at bryde vaner - sidstnævnte mere målrettet mod spisevaner, hvor tankekuren handler om alt muligt andet også, men med en påstand om at man vil tabe sig.
Jeg bruger selv at smile. Det er utroligt hvad det kan gøre ved ens humør. Selvom jeg pt synes det er hårdt at starte op på arbejde efter ferien (startede godt nok for en uge siden, men det er stadig hårdt) og vægten ovenikøbet har været dum her til morgen - ja så smiler jeg alligevel til mine kolleger og taler hyggeligt med dem. Og det er ikke en facade, som skal skjule at jeg har det rigtig skidt - nej det er et spørgsmål om at jeg nægter at lade det ødelægge min dag at vægten var dum. Og jeg nægter at sidde og surmule fordi det er hårdt at komme på arbejde.
Jeg har også læst bøger som "Tankekuren" som handler om at bryde vaner og tankemønstre og "Becks diet solution" som også handler om at bryde vaner - sidstnævnte mere målrettet mod spisevaner, hvor tankekuren handler om alt muligt andet også, men med en påstand om at man vil tabe sig.
15 år3. august 2009 kl. 10:30
KarinaHadsten (slettet)
#8
re: De ord vi bruger...
Hov det her minder mig om en tråd vi på et tidspunkt havde sidste år. Vi var nogle stykker, som fulgte Becks principper. Det er sådan noget dag for dag - hvor der er en opgave til hver dag. Ny god vane som man skal indføre. F.eks. Spise langsomt og sidde ned og spise. Men en af dagene var opgaven også at rose sig selv. Måske skal vi ha sådan en rose-tråd igang igen. Altså man kan rose sig selv for at ha sagt nej-tak til et eller andet. Eller for KUN at ha taget et lille stykke chokolade i stedet for HELE pladen. Man kan også rose sig selv for ikke at blive ked af vægten og opgive det hele. Det handler om at der altid er ET eller andet man kan rose sig selv for. Nogle der vil være med?
15 år3. august 2009 kl. 10:33
bruger slettet
#9
re: De ord vi bruger...
Jeg vil gerne være med til sådan en tråd. Det er dejligt at have fokus på det positive.
Se mod lyset, så falder skyggerne bag dig.
Hilsen Anna
Se mod lyset, så falder skyggerne bag dig.
Hilsen Anna
15 år3. august 2009 kl. 12:28
KarinaHadsten (slettet)
#10
re: De ord vi bruger...
Godt citat ;-)
15 år3. august 2009 kl. 12:33
Den sag til side, fortalte hypnotisøren nogle meget interessante ting, som vi har kunnet bruge til rigtig meget sidenhen.
Bl.a. forklarede han, at vores underbevidsthed er et tre-årigt barn, der vil os ALT det bedste.
Et af problemerne er, at sådan et lille barn ikke forstå begrebet "IKKE".
Hvis vi siger til os selv: "Jeg vil IKKE være ked af det idag" så opfatter det lille barn (der kun forstår billeder og følelser) det som at vi skal være kede af det. Det er jo åbenbart det vi gerne vil... :-)
Hvis vi derimod havde sagt "Jeg vil være GLAD" ---- ja så havde dagen set anderledes ud.
Jeg bruger tit at vende mine tanker om på den måde, når jeg bliver lækkersulten - i stedet for at tænke på chokoladen og tvinge mig selv til at ta' en gulerod, bliver jeg ved med at se guleroden for mig og tænke "mmmh"... Til sidst tror jeg næsten selv på det *smiler*.
Noget andet, der har haft stor betydning for mig, selvom det lyder fuldstændigt latterligt er, at jeg ikke må tænke at jeg skal "tabe mig".
Hvis jeg taber en kuglepen på gulvet samler jeg den op, ikke? Jamen hvad siger underbevidstheden så, når jeg praler med at jeg har tabt 3 kg?? SULTEN...
Hvad man så siger i stedet må man jo selv om. Jeg siger jeg skal have smidt kiloene væk, og ser en skraldespand for mig, med blæverfedt.
Igen lyder det åndssvagt at det skulle have noget at sige, men for mig er det i hvertfald blevet meget nemmere at styre min lækkersult og holde fokus på den sunde livsstil.
Jeg håber det er noget nogen kan bruge/grine af :-)