Tanker og spekulationer om mange ting - langt indlæg.

#1 af Marianne starter forfra (slettet)

Jeg tror selv på, at jeg har truffet en rigtig god beslutning.

Jeg er begyndt min point uge om mandagen i stedet for om onsdagen, så nu kan jeg bedre spare point op til weekenderne. Og så har jeg også sikret mig selv mod at falde i onsdag aften. Det har jeg nemlig gjort temmelig mange gange. Når jeg først har været til vejning, har jeg tænkt "nåh ja, der er jo en hel uge til næste vejning, så gør det ikke så meget, at jeg spiser lidt mere end mine point forslår til".

Det kan jeg ikke mere - JUBII - jeg har fejlsikret mit miljø (som Dr. Phil skriver om i sin bog). Jeg har i hvert fald fået bugt med én stor risiko. Så nu har jeg fået lidt mere mod på at gå til vejning i aften. Jeg ved godt nok at vægter viser det forkert - men det er også liiiige den tid måneden igen hvor vægten bare driller, så jeg er optimist hvad næste uges vejning angår. Det kan jo være jeg til den tid er kommet under 70 kg. Det bliver spændende.

Jeg har jo et mål der hedder 1. oktober, indtil da vil jeg gøre hvad jeg kan for at tabe så meget som muligt. Den 1. oktober skal min gamle folkeskoleklasse mødes - det gør vi én gang om året. Og sidste år da vi mødtes vejede jeg ca. 16 kg mere end i dag... og det ville jo været skønt, om jeg kunne sige jeg har tabt næsten 20 kg. Så 3-4 kg på en måned eller i hvert fald tæt på. Det er det jeg krydser fingre for. Jeg vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for at overholde mine point hver eneste dag, og spare op hvis jeg skal noget i weekenderne.

Og denne kommende weekend skal vi måske til Egeskov Slot, og så kunne det jo være hyggeligt om jeg havde nogle ekstra point til en lille is måske eller en kage ... uhhh det er godt nok noget jeg savner. I forgårs i min lokale Brugs serverede de kage rigtig god wienerbrød... og nøj hvor var det lidt svært at gå fordi, men jeg gjorde det... jeg modstod fristelsen. Et stykke wienerbrød koster hele 7 point og det er altså meget ud af de 19 jeg må få på en hel dag. Så jeg ved jeg kan, jeg skal bare være stædig nok.

Kæresten og jeg skal jo også til at gå til Salsa en gang om ugen, så det bliver lidt anderledes motion, og ganske givet hylende morsomt, for jeg er altså ikke så god til at danse og fange bestemte rymter. Men det bliver da hyggeligt.

Og den 6. oktober skal jeg til en foredrag "Bryd dine dårlige vaner" det er jeg også spændt på at høre. Det kan jo være jeg får nogle idéer der kan hjælpe mig bedre med vægttabet.

Hmm.. jeg tror mit indlæg bliver noget langt, men I klarer jo også det. Jeg tror jeg vil til at skrive om alle de tanker der fiser rundt i mit hoved. Kæresten og jeg er jo også begyndt at snakke om at flytte sammen.. ikke sådan helt rigtigt, men vi er enige om at vi skal snakke om alle de ting der skal afgøres INDEN vi kan flytte sammen. Og der er altså nogle ting der går mig på. Han er ikke sikker på om han vil have børn eller ej. Og det er jo altså mit største ønske. Så det er jo en ting han må beslutte sig for først. Vi er så heller ikke enige om HVOR vi vil flytte sammen og i hvad. Økonomien er vi næsten enige om. Jeg har bare et lille problem med han måde at arbejde på. Han arbejder som vikar og det er ikke hver dag han får en vagt - ergo kommer der ikke penge ind. Og jeg vil altså gerne vide hvor mange penge der er, hver eneste måde, så jeg kunne jo godt tænke mig at han tog sig et fast arbejde, og det ved jeg han sagtens kan få, han er bare ikke interesseret i det. Han vil hellere kunne tage rundt i forskellige område og passe de ældre end have et fast område.

Det er nok det der piner mig mest. I søndags kunne jeg slet ikke se nogen fremtid for vores forhold. Jeg kunne kun se vi styrer mod afgrunden, og det er ikke spor sjovt, når jeg virkelig elsker manden. Vi kan jo ikke blive ved med at gå rundt og synes det går udemærket, når jeg inderst inde ikke synes det mere. Jeg har ikke alverdens tid at blive mor i, og hvis han nu finder ud af han ikke vil have børn, så nytter det jo ikke noget at blive sammen med ham, når jeg bare VIL have et barn eller to. Vi er blevet enige om at snakke om alle de ting de næste to måneder, men hvad så når de to måneder er gået hvad så ??? Det går jeg også og spekulerer på nu, og alle de tanker påvirker utrolig meget min humør og derfor også min lyst til at spise... gid jeg i stedet tabte lysten til at spise når humøret gik ned, men sådan er det desværre ikke. Derfor tror jeg også jeg har det så svært med at komme længere ned med vægten.

Det er endda så grelt med mine spekulationer, at jeg er begyndt at læse bøger om parfold. John Grays bøger om Mars og Venus (der er mange). Dr Phils "Første hjælp til parforhold) osv. og jeg ved jo ikke om det kan hjælpe, det kræver jo ligesom at kæresten også kigger i dem, og jeg tør dårligt sige det til ham. Jeg vil jo ikke presse ham til noget han ikke har lyst til. Jeg vil også bare gerne vide hvor vi er på vej hen.

Undskyld alle sammen, men jeg måtte lige have luft, jeg har ikke så mange jeg kan snakke med om alt det, og jeg ved jo I gerne ligger ører til.

#2 af lhl1968

Uha Marianne får næsten lyst til at give dig verdens største kram. Alt du går rundt med i dit lille hoved puha...

Jeg tror at det enste du kan gøre er at fortælle om alt du går rundt med og fortæl ham om de bøger du læser og forslå ham at kikke i dem også. hvis han siger nej eller det vil han lige tænke over at er det også ok. Det vigtige er at i får snakket om det og får de ting på plads.

Glæder mig at høre at i skal begynde til salsa. I kan godt glæde jer for det er kanonsjovt og man finder muskler man troede man ikke havde ;O))
Har lige haft en pause med det men skal til at begynde på det igen her til efteråret og jeg glæder mig meget til at komme igang igen ;O))

Flot beslutning med dine points og sejt at du knne gå forbi de wienerbrød og de gør jo heller ikke andet end at glide direkte ned på siddebenene vel O)).

Er sikker på at du nok skal klare de sidste kg inden du skal mødes med den gamle klasse igen.

Knus og 1000000000 kram fra Chiffi.

#3 af Mariadk (slettet)

Hej Marianne

ja det var godt nok noget af en byrde at bære rundt på! Der er meget på engang.. jeg kan godt forstå du er frustreret over jeres parforhold.. det er virkelig trist at i ikke har samme drømme og mål. Men jeg synes heller ik at du skal gå på kompromis med dine drømme, så det er godt at i skal ha snakket om det.
Det virker måske som om i slet ik har samme syn på livet, mht børn, økonomi osv.

Jeg er sikker på at du nok skal klarer fristelserne, også selvom det går galt i de andre ting. Men måske er det bare en hel ny vidunderlig fase af dit liv, du er på vej ind i. Det virker altid skræmmende, og sørgeligt. Fordi man ik kan se hvor det fører hen, men bare rolig søde. Der er en mening med det hele!

Jeg skal nok bede for at Gud må være med dig!

Knus og kolbøtter
Mariadk

#4 af Muldebeerg

Hejsa Marianne!

Pyyyhhh, for en omgang tanker. Jeg tror vi 2 ligner hinanden utroligt meget, med alle de tanker vi fylder ind i vores hoveder. Når jeg først begynder at spekulere, så har jeg svært ved at gøre ret meget andet, men kan mærkeligt nok også altid få tid til at spise..
Tag nu ikke sorgerne på forskud, men sig til dig selv, at du måske skal gå lidt på kompromis med nogle ting, når/hvis I skal flytte sammen. At flytte sammen er jo næsten i sig selv et kompromis, ikke sandt. Man gi'r og man får og så går det forhåbentligt nogenlunde op i sidste ende. Selvfølgelig mener jeg ikke, at du skal gå på kompromis med dit ønske om at få børn, slet slet ikke...Men med nogle af de andre ting, gælder det for Jer begge 2, at I skal være glade for resultatet, ikke sandt. Da min kæreste og jeg flyttede sammen, valgte vi at flytte til en hel anden by. Min kæreste boede i Ry, jeg i Herning, så vi tog "midten", nemlig Silkeborg. Selvfølgelig havde det også en indvirkning, at han gerne ville starte med at læse i Silkeborg, -men samtidig var vi enige om, at det måske var godt at vi begge startede et nyt sted sammen. Nu husker jeg ikke, om I bor i samme by, men ellers ku' det jo måske også være en løsning for Jer.
Mht. hans job, så forstår jeg godt, du vil være lidt på sikker grund. Men tro mig, hvis han har det bedst med at være lidt "fri", så kan det hurtigt blive alt for ensformigt for ham, at have et fast job et helt bestemt sted. Sådan har jeg det. Godt nok er jeg fastansat, men hver gang jeg har muligheden for en udstationering, så tager jeg den. Bliver så hurtigt rastløs...Det resulterer i, at jeg i øjeblikket arbejder på Langeland..tsk tsk tsk.. ;o)

Nå Marianne, -se nu blev det også en kæmpe stil fra mig. -Lov mig, at tankerne ikke helt får overhånd og går hen og ødelægger det hele, og snak i stedet for med ham om det hele og vær begge åbne for forandringer. -Jeg er sikker på I løser tingene hen af vejen, I har jo trods alt holdt fast i hinanden i lang tid, ikke sandt.. ;o)

Masser af knus og tanker fra Muldebeerg - og undskyld det blev så langt!