Kære Mariamarolle,
Velkommen til - håber du må blive glad for at være her. Her er der plads til alle (tykke og smalle!!), og alle kan få et kærligt puf med på vejen, når der er behov for det. Det er skønt at have nogen at dele nederlag og sejre med.
Jeg ved PRÆCIS, hvor du er lige nu. Jeg er også en stor pige, og for ca. 3 år siden sagde kampvægten 134 kg!!! Den fik dog et pænt skub nedad, men herefter stod den stille i laaaang tid. Nu har jeg så kastet mig over projektet igen, og det går stille og roligt i den rigtige retning.
Præcis som dig, har jeg også et stort ønske om at blive mor. Min mand og jeg har igennem mange år været i fertilitetsbehandling (det er nu afsluttet - vi KAN ikke få børn, men det har INTET med min vægt at gøre). Guleroden hedder derfor ikke graviditet for mig - den hedder godkendelse til adoption. Og jeg siger dig - det er en gulerod, der er til at tage at føle på. Modsat dig har jeg dog aldrig haft problemer med min vægt, og mit helbred er tip-top. Alligevel er min vægt et problem i forbindelse med en adoptionsansøgning, så derfor skal jeg gerne have gjort noget ved det. Og det får jeg!! Præcis som dig!!
Så bare klø på - vi er her for at hjælpe hinanden, så jeg kan kun ønske dig al mulig held og lykke med projektet. Og husk at bruge dette forum flittigt. Jeg kan anbefale dig at udnytte muligheden for at taste kost og motion ind i skemaet. Det kræver ganske vidst, at du vejer alt inden du putter det i munden, men med et minimum af indsats klarer du det nemt (og en portionsanrettet tallerken ser da også indbydende ud). På den måde kan du hele tiden holde regnskab med dit kalorieindtag og -forbrug, og det sætter en del ting i relief!!
Stort kram
Sommer
#2 af Sommer (slettet)
Jeg er ny herinde og håber at jeg herigennem kan få støtte når tingene er svære.. Jeg skal tabe mig rigtig rigtig meget.. Jeg fatter slet ikke hvordan min vægt er kommet så langt op... Siden jeg mødte min kæreste for to år siden er der ihvertfald røget 20 kilo på, og i forvejen var jeg ganske bred.
Jeg er sådan indrettet at jeg siger til mig selv, når jeg når den og den vægt eller den og den tøjstørrelse, så begynder jeg på kur. Derfor vejer jeg nu 128 kilo og bruger str. 54 i tøj!!! Der skal bare ske noget og der skal ske rigtig meget, ellers dør jeg af det. Jeg kan mærke at jeg får sværere ved at trække vejret ordentligt igennem, og det er hårdt for knæene når jeg bevæger mig. Jeg er altid meget træt og har hovedpine dagligt. Jeg er 27 år, og vil meget gerne blive gravid om et års tid, så skal det være, så skal det være nu! Jeg vil bare ikke have svært ved at blive gravid pga overvægt.. og vil ikke være en mor som ikke kan sidde på gulvet og lege med barnet..
Det er første gang nogensinde jeg fortæller nogen min vægt, så det er meget grænseoverskridende for mig. Håber vi kan hjælpes ad med at støtte hinanden.