Hej Maria.
Det lyder til du har det svært i tiden.
Jeg kender ikke til at være så optaget af maden som du beskriver, men jeg kan da også i perioder være meget optaget af hvad jeg skal spise til aften, eller gå og glæde mig en hel dag til et lækkert aftensmåltid.
Det lyder imidlertid til det du gør er mere end det, defor vil jeg råde dig til at tage kontakt til en af de foreninger der arbejder med mennesker med spiseforstyrrelser. Jeg er sikker på de har en person der vil lytte til dig og måske kan rådgive dig til hvad du skal gøre evt. om det er nødvendigt med noget "samtalegruppeterapi" - sådan som du har det nu kan du da ikke gå rundt og have det!
Pøj pøj med det.
Mange knus og tanker fra snartslank
#2 af snartslank (slettet)
jeg har tænkt lidt over mine spiseproblemer her på det sidste. Da jeg faktisk talt tænker på mad konstant. Når jeg går iseng om aftenen tænkre jeg på min kostplan dagen efter, og når jeg vågner om morgenen tænker jeg på mit næste måltid. Jeg er ved at blive sindsyg af det..
Mit forhold til mad har bare ændret sig så drastisk, jeg plejede aldrig at tænke så meget over det, dengang jeg heller ikke havde det problem med at tage på. Men måske var det lige præsis derfor jeg ikke tog på. Når jeg tænker 1½ år tilbage, så spiste jeg sundt, og massere af frugt og fedtfattigt. Altid salat til aften, men det var jo bare en vane.. Jeg overåd aldrig, nu får jeg de vildeste ædeflip pga stress. Såsent som igår, kunne jeg ikke sove af mavekramper, efter at ha spist alt for mange rosiner, müsli og vingummi.
Nu er mit problem altså det, at jeg har fået et unaturligt forhold til mad, tænker på det konstant, og konsekvenserne er at jeg har stresset alt for meget over det, har fået skindebensbetændelse af overanstrængelse, og nu har min kvindelige cyklus totalt "fuked up" (undskyld udtrykket, men det er det altså *G*).
Er det sådan jeg ønsker at leve resten af mit liv? Hvordan kommer man ud af den onde cirkel? Jeg havde jo nået min idealvægt, men det var i sidste måned, nu har jeg taget på igen!!
Er det andre som har samme problem som mig?
kærlig hilsen
Maria