Det er lettere at sige NEJ til andres tilbud om ekstra kalorier end til sine egne automatiserede impulser?

#1 af Maurits (slettet)

Det jeg hentyder til er, at jeg har opdaget, at min ydre kontrol er rimelig ok.
Har ikke på nogen måde proklameret overfor min omgangskreds, at jeg forsøger at smide et par svære 4-5 kilo, der i nogens øjne ikke er der (172, 66-67 kg), så der er slet ikke pres på, MEN det falder mig utrolig let at sige nej, når der tilbydes ekstra unødvendige kalorier.
TILGENGÆLD har jeg de sidste to-tre dage ikke kunnet sige nej til mine egne impulser (gå i tanken efter slik, købe slik under indkøbsture) - og det irriterer mig!

Kender nogen det, eller er det omvendt for jer? At det er sammen med andre i faldet i vandet? Og hvad tror I er ligger bag..?

For mit vedkommende så hjælper det måske at det er noget der bydes og derfor skal jeg bevidst tage stilling til det. Når jeg handler på mine impulser sker det så pisse automatisk, jeg bliver sur på mig selv. Fx køber jeg aldrig chips eller kage, den impuls er ikke lagret i min hjerne, tilgengæld når jeg går forbi slik-hylder, er det som om min hjerne bare er programmeret til at tage fra?! Det er så mærkeligt!
Nå det blev en lang smøre.

#2 af bruger slettet

Maurits. Du ligger lige midt i BMI - feltet og er altså helt normalvægtig. Hvorfor vil du af med flere kg? Hvis du alligevel vil det, så omprogrammer din hjerne til noget, der hedder KARAKTERSTYRKE og læg ruten i supermarkedet om, så dine hænder ikke uforvarende kommer til at lægge slik i kurven. Måske skulle du lægge dine indkøb et sted, hvor de har fjernet sukkervarerne fra kasseområdet.
Du kunne også tænke på, hvad du spiser hvornår - om dit blodsukker svinger meget, og gå ALDRIG ud at handle, når du er sulten.

#3 af MetteSlagelse (slettet)

Og husk altid at have sunde og lækre alternativer derhjemme. Mine største impulser sker, hvis jeg handler på tom mave, eller hvis vi er løbet tør for frugt og agurker. Så begynder jeg nemlig at støvsuge skabene for alt muligt kreativt... (eller planlægge ture til tanken om aftenen)

#4 af veile

Hvad enten man har brug for at tabe 5 kg eller ej, er det aldrig en god ide at hælde slik i indkøbskurven.

Jeg har selv sværest ved at sige nej til det jeg bliver budt. Har aldrig selv købt slik og kager (desværre sørger min mand for at vi altid har noget....) Det er værst ed hjemmebag fordi jeg der føler et ekstra pres.

Lige nu er min impulskontrol dog ret svækket, fordi jeg er har fået vækket mit sukkermonster.
Mønsteret er at jeg fint kan sige nej tak og lade slikket ligge i skabene, så længe jeg hólder min "sti ren"
MEN hvis jeg siger ja tak til et halvt stykke kage (f.eks. hjemmebag på arbejde) så er resten af dagen ude af kontrol og jeg går på rov i skabe og skuffer.

Jeg er generelt god til at spise groft morgen og middag, så det er ikke fordi jeg er sulten, men kun fordi jeg er afhængig af sukker.

Tror vejen ud af dit problem er at sørge for at spise en god stor morgenmad (jeg spiser både kl. 7 og kl. 9.30 ) og masser af groft til middag og eftermiddag. Pas på med at spise frugt om eftermiddagen, da det også øger blodsukkeret ret hurtigt. Spis istedet et halvt stykke rugbrød med pålæg.
Desuden skal du helt afstå fra slik, sukker og måske også hvidt børd, pasta og ris (hvis du er lige så afhængig som jeg) i mindst 3 uger. I denne periode kræver det konstant fokus. Du må ikke give efter for impulsen en eneste gang. Når de tre uger er gået, har du slet ikke impulsen mere, og kan godt spise LIDT af de farlige ting og f.eks. tage en pære om eftermiddagen.

Vil lige sige at mit "gamle" mønster, før jeg blev afvænnet var at spise normalt (altså ikke overdrevet) sammen med andre og så ÆDE i smug hjemme... :-(
Det resulterede i 50Kg overvægt. Det problem har du jo heldigvis ikke :-)

#5 af sunk (slettet)

Engne impulser er svære at overkomme. Min svaghed er chips - jeg kan altid spise dem. Løsningen for mig har været at acceptere, at chips hører til Fredag og Lørdag, og at en pose per person (min kæreste og jeg) er nok til weekenden.
Når du kæmper med egne impulser, har du måske tænk på slik i flere timer, mens når du bliver budt på et eller andet, er fristelsen kun kortvarig.

#6 af bruger slettet

Jeg har selv været afhængig og nærmest levet af både slik og chips og kage. Jeg kunne sagtens vågne op om natten og spise et par flødeboller i skabet, eller spise mig mæt i kagerester til morgenmad.
Det jeg gør nu er, at jeg hver gang jeg ser på en lækker ting, spørger mig selv, hvad jeg kan få for en hund - altså for 100kcal.
Hvis man er sliksulten, finder man meget hurtig ud af, at det nok ikke er chokolade man vil få det helt store orgie ud af, og så køber man måske nogle bolccher - de holder længere:-)
Med kagen er det det samme, man får ikke meget brunsvier for 100 kcal, men hvis man nu køber sig en muffin fra DDV kan man få sig et okay hæderligt måltid - med lidt sødet fromage farais fx.
Det nye hit hos mig er Isis karamel is - mn kan virkelig få sig en stor portion for 100kcal:-D

Så pointen er, at hvis man nu siger ja til en smule sødt i sådan en kontrolleret mængde (100kcal) så føles det ikke som om man aldrig må mere - men at man sagtens må, bare i en begrænset mængde - og jeg kan love for, at hjernen er hurtig til at finde frem til de mest udbyttesrige (mængdemæssigt) ting for de 100kcal:-)

Håber det også kan hjælpe dig med at holde sukkertrangen for døren:)
Mvh og held og lykke