Hej Rikke.
Et stort velkommen til, jeg håber du bliver glad for det :-)
Angående den søde tand, så er du kommet til den helt rigtige person.
I starten kæmpede jeg en meget ihærdig kamp, da jeg også havde en meget sød tand.
I løbet af det sidste år, har jeg fået "kureret" den, hvis man kan sige det sådan.
Du tænker sikkert, hvordan jeg har gjort det... og det vil jeg da også meget gerne fortælle dig!
For mig i starten var det en vanesag at spise meget slik. Jeg spiste mange gange op til en pose om dagen. Det betød, at jeg indtog en masse overflødige kalorier, de såkaldte tomme kalorier.
Jeg begyndte at trappe ned, da jeg tog beslutningen om min nye livsstilændring, og det virkede lidt som at tage en kold tyrker. Jeg må virkelig have været afhængig af sukkeret i slikket, fordi jeg savnede det helt vildt, og jeg havde lyst til at røve en slikbutik.
Det første skridt, du skal tage er er smide alt sødt ud, som du har liggende derhjemme, samt lade være med at købe noget. Når det er der, så frister det.
At spise en spise en masse søde frugter som erstatning for slikket er også en god idé. Nogle gange børstede jeg mine tænder, hvis lysten til slik kom. Tandpasta og slik smager bare ikke godt sammen.
Får du lyst til at gå ned i kiosken en aften for at købe slik, så gå i bad eller orden dine negle, så er trangen sikkert væk når du er færdig med det.
I dag, lidt over et år, har jeg slet ikke samme forhold til slik som da jeg var mest afhængig af det. Jeg spiser det egentligt ikke så ofte, og hvis jeg spiser noget sødt, så er det kun i små portioner, fx en lakridsstang. Jeg savner det ikke længere, og er faktisk glad for at jeg tog kampen op imod min søde tand.
Jeg ved ikke, om du kan bruge min historie til noget, men nu fik du den altså ;-)
/Engis
#2 af Engis (slettet)
Jeg hedder Rikke, er 26 år, og bosat i det midtjyske. Min startvægt var 93 kg for 10 dage siden, og nu er der røget 2,7 kg, så jeg er på rette vej! Jeg er godt nok ikke så god til det med motion, men håber på at det bliver bedre hen ad vejen. Lige nu bliver det højst til gåture, og det er for sjældent...
Kosten kører på skinner, jeg spiser masser af frugt og grønt, og føler mig ikke sulten, men til gengæld kæmper jeg en hård kamp mod min alt for søde tand.
Jeg har været overvægtig hele mit liv, og synes nogen gange det er svært at forestille sig at projektet vil lykkes, men nu har jeg bestemt mig, og jeg VIL vinde over vægten! Min ekstra motivation denne gang er, at jeg gerne vil være gravid, men tror ikke min krop pt. kan klare en graviditet. Jeg vil gerne kunne give et barn en god, sund krop at vokse i!
Jeg har ligget over 100 kg i mange år, og var glad for at komme ned i 90-erne, men nu glæder jeg mig til at sige farvel til dem, og goddag til 80-erne!
Held og lykke til alle jer andre herinde!