#1 af Anonym
psykisk pres....
Du læser en tråd i debat > vægttabAnonym
psykisk pres....
jeg har et problem som jeg også havde sidste gang jeg brugte at veje min mad for at tjecke hvad jeg indtager: jeg er sulten hele tiden fordi jeg ved jeg ikke må få mere end det der kcal mæssigt er "plads" til... hvad jeg før kunne blive mæt af, sidder jeg nu med nærmest et hul i maven over fordi jeg ved jeg "kun" får det. Det er simpelthen så irriterende. Jeg får ting som mætter længe, er ikke fedtforskrækket (får hørfrøolie hver dag, spiser mandler, avocado og fede fisk) Jeg under mig endda tit popcorn eller 84% chokolade men føler hele tiden jeg er sulten efter et eller andet jeg ikke ved hvad er.... what to do??? =)
16 år13. september 2008 kl. 16:53
veile
#2
re: psykisk pres....
Ved ikke hvor længe siden det er du har lagt din kost om. Men hvis du har skåret kraftigt i de sunde kulhydrater vil din krop tage en tilvænningsperiode på 2-3 uger hvor den konstant sende sultsignaler for at få dig til at spise sukker. Det kan også være at din mave er blevet "for stor" og skal vænne sig til mindre mængder mad af gange.
Begge dele vil rette sig stille og roligt. Du skal "bare lige" over muren......
God arbejdslyst.
Begge dele vil rette sig stille og roligt. Du skal "bare lige" over muren......
God arbejdslyst.
16 år13. september 2008 kl. 17:06
veile
#3
re: psykisk pres....
øøøøøj :-( der skal selvfølgelig stå HURTIGE kulhydrater .......
16 år13. september 2008 kl. 17:07
iakob
#4
re: psykisk pres....
Jeg tror jeg ved hvordan du har det. Alene tanken om at man ikke må spise mere gør een sulten. Det er en ren mental ting. Og jeg vil næsten tro at det er en mental øvelse at fjerne denne trang.
Jeg er ikke selv helt god til øvelsen, men prøv at fjerne tanken fra det mad som du alligevel ikke skal have. Når du opdager at du tænker ting som: "jeg kunne skisme godt spise en portion mere" eller "øv, allerede færdig" så tænk modtanker som "Jeg ønsker ikke at blive fed mere" og "jeg har jo fået det jeg skal bruge, jeg spiste fornuftigt". Tving dig selv til at tænke på hvordan du netop ikke tager mere. Tænk også på at der jo alligevel kun er 2-3 timer til næste måltid/mellemmåltid (i hvert tilfælde hvis det ikke er aftensmellemmåltidet).
Ideen er at hvis man sidder og forestiller sig at man tager en portion mere eller overbeviser sig selv om at man er mere sulten, ja så spiser man helt sikker mere mad - det kan ingen viljestyrke modstå. Men hvis man prøver at vende sine tanker så man i stedet forestiller sig at man er færdig med at spise, hvordan man har det om en time når man ikke tog den der ekstra portion og at man faktisk ikke er sulten - så får viljen et lidt lettere arbejde med at modstå fristelserne.
Spiser du hurtigt? Jo langsommere man spiser, desto mere tid giver man maven til at sende mæthedssignaler til hjernen.
Jeg er ikke selv helt god til øvelsen, men prøv at fjerne tanken fra det mad som du alligevel ikke skal have. Når du opdager at du tænker ting som: "jeg kunne skisme godt spise en portion mere" eller "øv, allerede færdig" så tænk modtanker som "Jeg ønsker ikke at blive fed mere" og "jeg har jo fået det jeg skal bruge, jeg spiste fornuftigt". Tving dig selv til at tænke på hvordan du netop ikke tager mere. Tænk også på at der jo alligevel kun er 2-3 timer til næste måltid/mellemmåltid (i hvert tilfælde hvis det ikke er aftensmellemmåltidet).
Ideen er at hvis man sidder og forestiller sig at man tager en portion mere eller overbeviser sig selv om at man er mere sulten, ja så spiser man helt sikker mere mad - det kan ingen viljestyrke modstå. Men hvis man prøver at vende sine tanker så man i stedet forestiller sig at man er færdig med at spise, hvordan man har det om en time når man ikke tog den der ekstra portion og at man faktisk ikke er sulten - så får viljen et lidt lettere arbejde med at modstå fristelserne.
Spiser du hurtigt? Jo langsommere man spiser, desto mere tid giver man maven til at sende mæthedssignaler til hjernen.
16 år13. september 2008 kl. 20:12
Anonym
#5
re: psykisk pres....
nej jeg tager mig god tid for jeg ved godt det tager ca et kvarter før maven opfatter maden, så at sige. Det er nok bare ren og skær psykisk.. Det er da også pokkers at man kan stoppe med at ryge men mad.... Inden jeg vejede min mad levede jeg "kernesundt" 95 % af tiden og har gjort i over et år, så jeg tror ikke det er abstinenser. Må nok bare som i siger rette mine tanker et andet sted hen. Måske gå en tur med hundene. Det virkede ved den søde tand =)
16 år14. september 2008 kl. 19:17