At takke nej

#1 af bruger slettet

Er jeg den eneste som er utrolig træt af at blive tilbudt slik og kage osv. når folk udmærket godt ved at man prøver at holde en sund livsstil? Når jeg er sammen med nogle venner og de sidder og mæsker sig i en pizza, bliver de ved med at sige "er du sikker på at du ikke skal have et stykke?" osv, og de stopper bare ikke. De kan simpelthen ikke forstå det. Man gentager om og om igen "nej tak, jeg prøver at spise sundt". Men 5min efter er de der igen, og dagen efter og ugen efter. Og det er irriterende fordi det er ikke rart altid at skulle sige nej. Så det ville være bedre hvis de bare lod være med at spørge.

Endnu en ting: Jeg går i gymnasiet og har lige fået en ny vennekreds. Det er bare næste umuligt at holde den sunde livsstil blandt dem. Nu spiser jeg helst ikke slik eller junk food, og jeg rører bare IKKE alcohol. Og ryger gør jeg i hvert fald heller ikke. Og det gør ALLE de andre. De drikker hele tiden øl i enorme mængder og de æder chips og slik konstant. Og i hvert frikvarter ryger de som skorstene. Og man føler sig altså ærlig talt lidt ensom når man sidder og gnaver i en gulerod... Jeg begynder at føle mig lidt som en outsider, bare fordi jeg altid takker nej til deres slik, alcohol og smøger. Det er ligesom om det er det eneste de har at holde sammen om...

#2 af Girl next door

Det er altid svært at være anderledes. I nogle grupper mere end andre. Og guderne skal vide at gymnasiet er et af de tidspunkter i livet, hvor det er ekstra svært at skille sig ud fra mængden.

Jeg er selv vegetar, ryger ikke og drikker ikke alkohol og jeg har opdaget at jo mere man ligesom gør tingene til "ingenting" jo mindre opmærksomhed giver det. Nu kan mennesker i gymnasiealderen være ekstremt "onde" og virkelig trælse, så det kan godt være at reaktionen bare bliver mindsket en lille smule i stedet for at det bliver til "ingenting".

Jeg kan huske et par år efter jeg var gået ud af gymnasiet, hvor jeg skulle genforenes med nogle af dem fra gymnasiet. Jeg gik derhen med en positiv tilgang og tænkte, at nu var der gået nogle år, så folk var nok blevet mere voksne. Men nej. Under middagenvar det sådan at hver gang noget med kød blev sendt rundt, blev fadet stukket op under næsen på mig og jeg blev igen og igen spurgt om jeg ikke skulle ha' noget.

Utroligt så manglende respekt der kan være for andre menneskers valg. Og det er sikkert også det du oplever.

Jeg ved ikek om dette kan bruges, det kommer selvfølgelig helt an på hvordan gruppen er skruet sammen, men hvad med at gøre det samme med det du sidder og spiser?
Når de siger: Vil du ikke ha' et styukke pizza? Er du sikker?
Så sige: Vil du ikke ha' et stykke salat? Er du sikker?
Bare for at vise dem hvor irriterende det er...

Tage det lidt fra den humoristiske side selvom det er virkelig irriterende at det sunde valg skal være så anderledes for dem at det ikke går ubemærket hen.

Allersidst kan du måske sige det til dem.
Hør her, venner. Jeg vil sgu så gerne tabe mig et par kilo - og jeg synes også pizza smager fantastisk, men lige nu er det bare ikke en mulighed for mig. Så vil I ikke godt lade være med at tilbyde hele tiden?
(men det komemr selvfølgelig an på om "man" kan sige sådan i den gruppe)

#3 af iakob

Nu ved jeg ikke hvor godt du kender de folk og hvor uhøflig du synes du kan tillade dig at være.

Men jeg havde samme problem med slik - jeg mødes jævnligt med nogen venner for at spille et spil og slik er fast inventar på bordet - til fælles afbenyttelse. Så jeg fortalte dem at jeg ikke skulle spise andet end det jeg selv tog med (en bøtte sukkerfri bolcher fra Isis og 5-10 gram chokolade) og at jeg meget nemt blev fristet over evne og om de derfor ikke ville sætte deres slik udenfor min rækkevidde.

Een af dem syntes åbenbart det var sjovt at sætte slik lige foran mig og endda spørge mig om jeg ville have. De første par gange takkede jeg høfligt nej, men så mistede jeg tålmodigheden og blev sur på ham og sagde ting som: "GIDER DU LIGE SÆTTE DET VÆK?" og "FJERN DET DER FRA MIG!" og "NEJ TAK; FJERN DET!".

Efter nogle gange, så kunne han da huske det :-)

Det var også meget nemmere at modstå fristelsen når jeg mobiliserede min vrede... så var der ingen andenhåndstanker.

Man er i sin fulde ret til at bede folk om at gøre den slags for een, at forklare hvad man gerne vil have de gør eller lader være med at gøre. Og hvis de ikke respekterer det, så er man i sin fulde ret til at blive vred og skælde ud (skære sin mening ud i pap). Lad dog være med at bære nag, glem det så snart den tilspidsede situation er ovre.

Men tro ikke de kan gætte det. Hvis du siger du er på kur, så er det ikke sikker de kan regne ud at de så ikke må friste dig med pizza. Så i første omgang så sig pænt nej tak - med en forklaring: "Pizza er ikke lige i min diæt mens jeg er på kur. Men jeg elsker pizza så det vil være meget nemmere for mig, hvis du ikke byder mig mere"

Angående cigaretter og alkohol, så tror jeg helt ærligt at folk bliver nervøse ved personer som ikke har laster. Det gør dem trygge hvis du har laster - måske lidt fordi folk med laster er lidt bekymrede for at blive dømt af folk uden laster? Af folk som sidder der helt stille og tænker tanker for sig selv mens de spiser en oversund og megakedelig gulerod?

Det vigtigste er at du kaster dig ind i det sociale samvær og er dig selv, uanset om du har de samme laster som dem eller ej. At du opfører dig som om du er en del af flokken.

Jeg gik i gymnasiet med een som ikke drak alkohol. Men han kunne skabe sig lige så tosset som os andre når der var fest - han hyggede og morede sig helt åbenlys. Vi andre undrede os lidt over at han sådan kunne miste hæmningerne uden alkohol, men efter nogle fester så accepterede vi det bare. Sådan da. Vi havde vist alle nogle små særheder som kom under "kærlig" behandling i de år af de andre. Prøv at kikke lidt på dine kammerater og se om de ikke også går sådan efter hinanden.

Jeg synes også du skal tænke lidt over din vennekreds. Er det rigtig venner eller bare bekendte som du tilfældigvis er tvunget til at være sammen med i 3 år fordi du vil have studentereksamen? Det er enormt svært at bevare en sund livsstil hvis eens omgangskreds lever fuldfed med strøsukker på. Så hvis det sidste er tilfældet så prøv at søge mere permanente venner i parallelklasserne... hvis der er opslagstavler (evt elektroniske - hvad med mødesteder som facebook?) så kan du måske starte en slanke-motionsklub? Har I et fitness-rum på skolen, så prøv at find nogen at gå der med. Eller start en løbeklub hvor I løber lige efter skolen eller om morgenen eller i en fritime.

Du kan også overveje at finde mere permanente venner som har samme ambisionsniveau som dig i forhold til skolen - så I kan læse sammen. Om små 3 år skal du alligevel videre i livet.

#4 af bruger slettet

Jeg må tale med dem om det. Du har ret i at deres viden om hvor fokuseret jeg er på mit mål, gør det lidt pinligt hvis jeg så falder i mens de er til stede, så det vil måske ligefrem kunne give mig lidt ekstra motivation...

Så må jeg også prøve at søge i nogle andre klasser på skolen efter nogen jeg har lidt mere tilfælles med. Desværre har vi intet fitnessrum, men hvis jeg er heldig kan det jo være at jeg kunne få slæbt nogle frivillige med hen på det lokale fitnesscenter i byen.

Jeg må huske på at jeg kun skal befinde mig i denne klasse i tre år af et ellers forhåbentligt langt liv..

#5 af iakob

Har I biologi? Hvis I har, så kunne fedme da sagtens være et emne I kan tage op som en projektopgave.

Viden er nemlig ofte et meget godt våben ;-)

#6 af bruger slettet

Jeg går også på gymnasiet, men er så heldig at have nogle støttende veninder i klassen..
Når der tilbydes lækkerier i klassen (f.eks. kageordning), spørger jeg bare om, der er en, der vil have et ekstra stykke. Det er der næsten altid og så er det problem løst: En klassekammerat er glad for det ekstra stykke kage og jeg slipper for at spise det:p

Så en mulighed er også at tilbyde andre "dit" stykke.. Eller som før nævnt give dem et tydelig NEJ indtil det siver ind.

Jeg har biologi på min linje, og vi behandlede emnerne krop, sundhed, ernæring og motion, hvilket var meget lærerigt for mig og alle de andre, for der gik lige en ting eller to op for nogle mennesker;)

#7 af bruger slettet

Jeg tror at jeg vil tage emnet krop og sundhed næste gang jeg vi skal lave et foredrag eller noget lignende. Jeg tror det ville være godt for mange i klassen at lære lidt om hvordan de egentlig behandler deres kroppe med alt det junk de fylder den med.

Jeg har heldigvis også undersøgt sagen med motionsrummet nærmere og rent faktisk har vi et mindre fitness-rum på skolen alligevel :D Jeg måtte ellers godt rundt for at finde nogen der kendte til det, det siger vist lidt om hvor mange der benytter det... hehe men jeg vil så se om der er nogen jeg kan hive med derop!

#8 af iakob

Det hjælper også hvis man er med til at give kage og ikke kommer med klæge fiber-gulerodskager, hvis der er kageordninger

Men det kræver naturligvis en vis standhaftighed.

Det hjælper også f.eks. at tage en sukkerfri sodavand eller danskvand når de andre drikker fredags-øl. Så er man også selv lidt med.

#9 af bruger slettet

Ja det er rigtigt, bare det at man sidder med en flaske et eller andet i hånden, plejer at have en social effekt. Det har jeg erfaret til nogle fester hvor jeg ligefrem tog en af de andres tomme øldåser og sad med i hånden.

Uha kage, ja det kræver standhaftighed at omgås sådan noget. Måske jeg alligevel skulle prøve at vise de andre at jeg ikke er modstander af kage, men blot holder mig fra det for tiden, ved at tage noget med til de andre...

#10 af LadyJ (slettet)

Når jeg kommer i den situation at der er nogen der tilbyder mig pizza eller slik siger jeg enten "jeg er ikke sulten, ellers tak :-)" eller "Jeg har ikke lyst lige nu, måske senere" Så glemmer de det altid. Men det er rigtig at det bare er som om folk godtager man ikke er sulten men ikke at man er på slankekur. Der er alligevel mange der ikke ved jeg er ved at slanke mig fordi jeg ikke snakker om det, jeg finder bare på mere "normale" undskyldninger.