Vægt - hvornår skal man stoppe?

Du læser en tråd i debat > vægttab


#1
Vægt - hvornår skal man stoppe?
Nu hvor jeg har tabt næsten 20 kilo - det er jeg faktisk begyndt at sige selvom jeg lige inden ferien var lidt tættere på at kunne sige 20. Nu ligger vægttabet faktisk på 18, men jeg håber snart at kunne sige 20.

Min vægt er i dag 78,4. Jeg vil gerne ned på 75 inden brylluppet (13. september - hvis nogle skulle være i tvivl - sorry at plage jer med det, men den dato er en stor del af min kur og motivation). Men hvad så efter det. Jeg tænker nok lidt at jeg faktisk gerne vil tabe mere, men jeg kan også høre at flere og flere er begyndt at spørge hvornår stopper du så og så skal du vel ikke tabe mere. Hmmmm - jamen jeg har stadig nogle fede lår, som jeg gerne vil af med.

Ved 77,5 når jeg først lige ned i normal BMI området. Så det kan vel ikke være så slemt gerne at ville lidt længere ned.

Min umiddelbare tanke er at jeg skal ned på 70, men jeg vil nok sætte mine mål lidt anderledes efter brylluppet - indtil da er det bare så meget som muligt ;-) Men efter det tror jeg at jeg vil sætte lidt mindre mål. Lidt en lang overgangsfase til vedligehold, hvor jeg så fortsat vil tabe hvad der nu lige mangler inden jeg helt er ovre på vedligehold.

Jeg har haft nogle sjove tanker omkring vægt i dag. Jeg kan huske at jeg i en alder af 22 lige inden jeg blev gravid med min første vejede 76 og se lige hvor tæt jeg er på den ung pige vægt igen - det er da fantastisk. Inden kuren stopper ligger jeg UNDER !

Nå det blev en lidt lang historie - tak til alle der læste med så langt.

Hvad bruger I som rettesnor for hvornår vægttabet skal stoppe ? Egentlig havde jeg tænkt at det mest skulle være spejlet, der skulle afgøre det. Er der andre ideer ?
16 år9. juli 2008 kl. 12:59
#2
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Foreløbig er mit mål at stoppe ved et bmi på 25, men det er noget som spejlet bestemmer. Det kan godt være at min mave ikke er forsvundet nok, det er nemlig der mit fedt sidder.

Det bliver så også under hvad jeg vejede da jeg blev gravid med mit første barn. Det kan godt være det er min ungpigevægt, men jeg tror nu ikke at jeg i en alder af 51 får min ungpigefigur tilbage, men jeg kan så blive en velholdt 51 årig.

Det kan godt være du synes du har fede lår, men set i forhold til hvordan de var for 18-20 kilos siden, så er de vel også svundet ind.

Jeg tror det handler om hvordan vi har det med os selv.

Altså det er ingen plage at læse om at du skal giftes i september og at det er det der holder dig igang.
16 år9. juli 2008 kl. 13:44
#3
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Jeg bruger også bmi som rettesnor. Så længe den siger sund, så er jeg glad. men sund er jo iflg. bmi et vidt begreb. Da jeg vejede 59 var jeg også "sund" , jeg så bare slet ik sund ud. deller ud over bukserne og ridelår, tykke kinder og dobbelthager...

nu træner jeg mere og kosten er ændret, så tror ikke det længere for mig handler om at tabe mig, bare om at føle mig godt tilpas, når jeg kigger i spejlet...og den er jo også farlig. For vi ser åbenbart ikke det samme.

hvis jeg var dig, ville jeg satse på midt i sund bmi feltet. og din kommende mand, har vel også noget at skulle have sagt...eller? mit indtryk er at de fleste mænd foretrækker en rigtig kvinde med former og ikke en tynd pige. hehe hvilket minder mig om en genial bog "Hvorfor mænd ingenting fatter og kvinder altid mangler sko" her beskriver 2 psykologer (ægtepar) hvad kvinder og mænd tænker om hinanden og sig selv og de "vigtige" issues bl.a vægt og udseende.

nå nu kom jeg væk fra emnet...

stop når du synes det bliver en belastning. hvis du lever sundt og ikke synes du mangler noget og stadig taber dig...så bliv ved.
16 år9. juli 2008 kl. 13:59
#4
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Jeg har sat min målvægt (66Kg) lige under BMI25. Men egentlig vil jeg gerne ned midt i normalområdet.
Men som du jo selv oplever lige nu er det ikke sikkert at man kan få lov at veje lige hvad man har lyst til. Jeg vil tro at jeg vil være tilfreds med under 70Kg hvis det viser sig at de sidste kilo bare ikke VIL af. Hvis det derimod fortsætter indtil jeg aktivt sætter en stopper for det. Vil jeg nok gerne veje 59.
Jeg kan jo sagtens risikere at blive klogere. Hvis det f.eks viser sig at en vægt under 70Kg resulterer i en A skål, vil jeg måske alligevel hellere være til den fyldige side........

Vægten er i øvrigt heller ikke det primære. For mig betyder det langt mere om jeg vil kunne gå i det tøj jeg synes er smart.

i øvrigt kan jeg fortælle at der også er folk som har sagt til mig at jeg ikke skal tabe mere - Hallo!! jeg har stadig en BMI over 30! Andres syn på hvornår man er "tilpas" vil være helt enormt forskeligt og sikkert meget farvet af hvad de selv vejer. Så det kan man alligevel ikke bruge til noget.

Under alle omstændigheder kommer du til at ligne en million til bryluppet - det er jeg helt sikker på :-)
16 år9. juli 2008 kl. 15:04
#5
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Jeg synes også det er svært helt at afgøre, hvor på vægtskalaen man skal stoppe. Mit første slutmål var 65 kg (min "ungpigevægt" + 5 kg), men nu - hvor der ikke er så langt igen til målet - er jeg mere tilbøjelig til at sige 63 kg (så er mit bmi 22,1), men ligesom pokemom tror jeg nu heller ikke, jeg ligefrem får min ungpigefigur igen.
16 år9. juli 2008 kl. 18:16
#6
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Jeg tror da bestemt heller ikke man bliver lige så fast og spændstig som man var som UNG. Men man kan blive rigtig lækker i forhold til den alder man har :-)

Jeg tror også jeg vil gå efer en kombination af BMI midt i normalområdet, spejlet og selvfølgelig min kommende mands holdning.

Det at vi sætter os nye mål efterhånden som vi kommer ned og vil tabe mere viser jo bare at vi har fået gejsten af det vi allerede har tabt. Man opdager at nok er det hårdt, men gevinsten er bare så meget mere værd. så selvom man fra start havde sat sig et mål kan man godt ændre det undervejs fordi man vil tabe mere - det er jo kanon. Selvfølgelig til en vis grænse. Men den ligger jeg vist langt fra endnu.

Det med at andre synes at man skal stoppe nu selvom man selv kan se at man bør tabe mere kan nok både være noget med folks egen vægt, men også at de ligesom os selv skal have tid til at vænne sig til den nye person, som de pludselig omgås. De skal lige finde ud af at man faktisk stadig er den samme person - bare i en ny og forbedret og gladere udgave hihi. Det tror jeg faktisk er sværere for vores omgivelser end det er for os selv. Og jeg har da stadig ind imellem svært ved at forstå at jeg er gået hen og blevet normalvægtig. Jeg kan sagtens stadig i mit hoved se mig selv som overvægtig. Der tror jeg hjernen er lidt længe om at fatte det selvom man jo godt kan se det når man står og kigger i spejlet.
16 år9. juli 2008 kl. 22:50
#7
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Jeg brugte også BMI - jeg ville ligge cirka i midten af normal-skalaen. Men så lavede jeg også lidt tal-magi. Fordi der var et pænt runt tal (60 kilo, jeg er jo ikke så høj) tæt på midten - og så valgte jeg et endeligt mål på 1,5 kilo derunder fordi at det betyder at hvis jeg ser 60 på vægten igen, så ved jeg at gong-gongen er slået ind til kur igen :-)

Jeg har hørt fra flere at jeg har tabt mig for meget, men det hænger måske også sammen med at de jo var vant til at se mig tyk. Jeg har da stadig flæsk på kroppen.

Hvis jeg brugte spejlet som mål, så er jeg ikke sikker på jeg var stoppet endnu - der hænger noget skind som man godt kan tage fejl af og kalde fedt. Og det kan jeg jo nok ikke regne med kan sultes væk ;-)
16 år9. juli 2008 kl. 22:50
#8
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Jeg tror også folk bliver lidt "forskrækkede", når de ser vores nye/slankere udgaver, men samtidig tror jeg, det er misforstået ros og anerkendelse: "NU behøver du da ikke tabe dig mere" - og ja, det har måske også lidt at gøre med deres egen vægt. En veninde af mig tabte sig 35 kg for nogle år siden og vejede pludselig mindre end mig. Superflot - og jeg roste hende til skyerne - men jeg blev faktisk forvirret. På en eller anden måde havde hun altid været min rettesnor: "hun er i hvert fald tykkere end jeg" og pludselig skulle jeg forholde mig til, at jeg var tykkere end hende. Det var ikke negativ misundelse, men en ændring af min "verdensopfattelse" og det skulle jeg lige vænne mig til. Så... spejlet, vægten og bmi i skøn forening må være måden til at bestemme det endelige resultat.

Iakob: Jeg har også lidt løs hud her og der (især på maven og overarmene), men mon ikke det trækker sig lidt sammen hen ad vejen? I hvert fald har jeg det bedre med deller af løs hud end af fedt.
16 år10. juli 2008 kl. 08:15
#9
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Der er i hvert tilfælde allerede sket en del på løs-mave-skindsfronten - også uden at jeg har lavet de store øvelser med 2x10 af 6 forskellige ryg- og maveøvelser.

Men det er nu stadig et sørgeligt syn når man står på hovedet og føntørrer sig selv i nakken. Men det er jo nok også den mest ufordelagtige måde man kan betragte sin eget krop på ;-)
16 år10. juli 2008 kl. 08:55
#10
re: Vægt - hvornår skal man stoppe?
Iakob: ja den stilling gør intet for din figur. Prøv i stedet at lægge dig ned på ryggen fladt og betragt så din mave - nøj den kan blive flad :-)
16 år10. juli 2008 kl. 09:48



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });