Hvor dum kan man være :-(

#1 af Spacy

Efter at have holdt min kur i 6 dage faldt jeg i med et brag i fredags og har ikke formået at stoppe igen. Det startede i Brugsen med et tilbud på slik - 5 poser for 50 kr og en kasse bl. is (19 stk) for ?.

Jeg tænkte at det kunne jeg godt styrer og startede da også med at taste de forskellige slags is og slik ind under egen varer. Det var mest for sodavandsisene, men jeg ved jo udemærket at min mand ikke bryder sig om magnum m/mandler og at gemme dem til gæster var utænkeligt. Ja jeg har ædt det meste nu og sidder faktisk og har det ret elendigt.

Jeg startede med at tænke at nu går det galt til onsdagsvejningen, så jeg er nødt til at blive væk, men på den anden side, så nytter det jo heller ikke noget, men jeg har ikke tastet ind, det er for deprimerende og jeg ved jo at jeg nemt ryger op på 4000 kcal på sådan en dag.
Min dagbog er ikke offentlig, da jeg bruger den til at skrive alt mellem himmel og jord i den, lige fra hvordan min afføring har det til kommentare om sexlivet ;-) så det forstår I godt.

Hvorfor er det nu gået så galt - igen?
Ja, de ja- og nej muskler der er blevet nævnt, har selvfølgelig meget med det at gøre og hvorfor er min nejmuskel så slap?
Jeg synes jo at det er gået rigtig godt indtil for lidt over en måned siden, men nægter jeg migselv for meget til daglig? Det synes jeg bestemt ikke, sagen er måske nærmere at jeg er kommet til et punkt hvor jeg er nødt til at få meget mere motion og styrketræning ind i billedet og det kræver altså mere end som så.

Jeg har cyklet og løbet på rulleskøjter, men jeg har fundet ud at når mine bukser ryger ned, er det fordi min røv er forsvundet og ikke fordi min mave er blevet mindre :-(
Jo, selvfølgelig er den blevet mindre, men den er langt langt langt fra at være blevet tilnærmelsesvis fladere og jeg har ikke født børn!

Her står jeg så nu. Jeg bor på en ø hvor der desværre ikke er mulighed for aerobic, hvilket jeg ellers har været glad for at dyrke tidligere, men vi har da en hal med div. træningsudstyr og en vejleder,
så der er ingen undskyldning.
Men for fanden hvor det bliver noget af en kæmpe overvindelse at skulle møde op i derhenne, det er ikke noget jeg ser frem til, men jeg ved det er den eneste vej, for at tage til fastlandet det vil ikke blive til noget, selvom det kun tager 15 min at sejle over.

Det blev noget at en lang smøre, jeg håber ikke i er faldet i søvn.
Om jeg dukker op på onsdag vil tiden vise, jeg er ikke glad for det når jeg har det på denne måde.

#2 af ninse (slettet)

Hej Spacy
Øv! Jeg kan godt forstå, du ryger ned i kulkælderen, men helt ærligt, se på hvor langt du er kommet i forhold til dit oprindelige udgangspunkt og vælg så at se på is/slik-dagene som et sort hul. Det går jo ikke helt galt, fordi vi falder i en gang imellem, når bare vi sørger for at rette op på det efterfølgende.
Måske har du brug for at rive en dag ud af kalenderen (kuren) en gang imellem og så spise, hvad og så meget du har lyst til - det kan man jo vælge at indregne i sit daglige kaloriebehov.
Op på hesten igen - det skal nok gå.

#3 af bruger slettet

Ja op på hesten igen. Jeg ved det er svært, uha hvor har jeg haft det svært efter dagen evt. er startet med at arbejdet gav rundstykker (efter morgenmaden var spist hjemme) og ja-musklen overtog med både smør og ost og derefter en lækker sandwich med det hele til frokost.... og så lige et stykke chokolade på vej hjem... nu var det jo ødelagt... Jeg er tilbage på rette spor efter en kamp. Lige nu er der chokolade i køleskabet min mand har hjemkøbt fra en lille rejse.. Uha det er hårdt... Jeg kæmper hver dag, men husk de små sejre og kom igen..
P.S. Vi falder ikke i søvn, vi føler med dig.. Vi er der eller eller har været der...
Knus

#4 af iakob

Det kaldes damage control.. at være med til onsdagsvejning, altså ;-) Du bliver nødt til at finde dit ståsted før du kan komme videre.

Space.. du har været på kur længe og du har haft gode og dårlige perioder. Du kender rumlen.. og en lille sten på vejen, den skal vel ikke have lov at slå dig ud af kurs? Ønsker du stadig at tabe dig? Så løft blikket og kik mod horisonten i stedet for at kikke ned på dine fødder. Se det store billede: hvor meget har du tabt dig indtil nu? Hvor meget bedre er din livsstil blevet? (selv når du falder i så gør du det jo nok sundere end før du gik på kur). Så må du jo bide tænderne sammen nu - og gøre de ting der skal til!

Er der slik eller is tilbage? Så giv det væk eller smid det ud. Og så har du også det mentale billede næste gang du lader dig friste af storkøbstilbud og kan bruge det til at modstå tilbuddet.

Jeg har haft en del dage med overskud på 2000 kj - og mere. Det er ikke nogen ulykke, så længe man altså kommer på ret køl igen. Men det *er* træls når man ikke havde planlagt det og derfor føler det var nogle dumme kalorier.

Angående træningshallen, så kan du jo bevæge dig ud på gader og veje her mens det er sommer og så evt melde til til i hallen til efteråret? Så kan du også have som mål at få en god kondi eller oparbejde en vis udholdendehed (løbe i et bestemt antal minutter / km).

Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget - men du skal i hvert tilfælde ikke gå og gokke dig selv oven i hovedet. Det er hverken motiverende eller sundt ;-)

#5 af Kirsten P (slettet)

Oh spacy jeg vil være med i hylekoret. jeg er p.t. så træt af at taste ind så jeg holder lige en pause. Om det bliver 3 dage ellere en uge eller 14 dage det ved jeg ikke rigtig.

Både cykling og rulleskøjter skulle da ellers være god for ballerne så det skal du bare bliv ved med.

Jeg har det lige som dig at jeg ikke rigtig gider onsdagsvejningen når man ikke kan komme ind med vægttab, men på den anden side når man har meldt sig kan man lige så godt forsætte, motivationen komer måske også lidt hurtigere igen.

Motionen har jeg styr på det er blevet en livsstil og også mange af kosttingene, så er der bare det med hvis er lige er en is, et stk. chokolade, 1 kage der krydser ens vej.

Jeg kender også godt mig selv og ved at jeg skal ned i et sort hul for så at komme op på hesten igen.

#6 af iakob

Hele fidusen går da af onsdagsvejningen hvis man ikke melder ind når det går skidt.

Dels er det jo også en hjælp til andre at vide, at de ikke er de eneste der døjer - og at andre som døjer faktisk fortsætter i stedet for at give op. At melde ind selvom man har stilstand eller vægtstigning er en hjælp til andre.

Og dels så er det motiverende at skulle melde ind selvom man har stilstand eller vægtstigning. Man får lejlighed til at reflektere over hvorfor det er gået som det er - og at lægge planer for hvordan man vil forbedre det. Det er en måde hvorpå man kan se sig selv i øjnene og tage skeen i den anden hånd (eller lægge den helt væk ;-).

Det er også motiverende i den forstand at man jo på en måde stilles til ansvar, når man sådan bliver nødt til at skrive ugens resultat højt på siden. Det kan i hvert tilfælde få mig til at tage mig lidt mere sammen og stoppe ulykken - også fordi det betyder at man hver onsdag på en måde starter på en frisk.

Og så er der jo svarene fra de andre... en verbal klap på skulderen, et par trøsteord eller gode råd. Det hjælper også.

Det står jer naturligvis frit for om I vil melde ind eller ej - men det er en rigtig god idé at melde ind uanset hvordan det går.

#7 af Kirsten P (slettet)

for mit vedkommende holder jeg ved onsdagsvejningen, men derfor kan det godt være fristende at springe over. Jeg havde også brug for at klage lidt for motivationen er altså ikke for god, men det skal nok komme igen.

#8 af iakob

Hvis motivationen daler, kan man selv gøre lidt for at den stiger igen.

Når man er på kur (og en livsstilsændring hvor man taber sig, er jo stadig en slags kur - i mangel af et bedre ord) så fokusseres der meget på nuet. Så det kan styrke motivationen at prøve at fokusere på ens udgangspunkt og ens mål.

Udgangspunktet er de ulemper der var ved at have den vægt som man havde da kuren startede. Dårlig søvn (snorken), ondt i ryggen, ru lårbasser i shorts om sommeren, dårligt tilpasset sikkerhedssele i bilen, uoverkommeligheden ved at lege med sine børn, den dårlige stemning når der skulle shoppes tøj, selvleden, selvmedlidenheden og så videre.

Målet er de fordele man regner med at få ud af at tabe nogle kilo og nogle centimeter. Mindre ondt, større selvværd, sjovere shoppingture, bedre sexliv, mulighed for at deltage i fysiske udfoldelser som at lege med børnene, hunden eller deltage i selskabslege i forbindelse med firmafester etc etc.

Har dit mål ændret sig? Er det stadig det du vil? Hvis det er, hvad er det så du er så træt af? Kan du fortsætte kuren men samtidig ændre på det som har gjort dig træt af kuren på sådan en måde at du stadig kan monitorere at du følger din plan?

En anden måde at få motivation på er jo at læse sig til den. Hjemmeside, blade, aviser, tv og radio kan være steder hvor man henter inspiration hvis emnet ellers er det rigtige. Sund mad, fedmeepedemi, nye videnskabelige resultater indenfor sundhed og ernæring, motion - og selv sportsudsendelser (speedway er måske ikke lige den bedste udsendelse, men at se på fodbold eller cykelløb kan faktisk godt give lyst til selv at prøve).

#9 af Spacy

Hej, og tak for svarerne :-)

Jo, Iakob du har helt ret i at hele ideen med den ugentlige fællesvejning forsvinder hvis man ikke melder ind uanset om det går godt eller skidt. Også de ting du siger om at man står til ansvar og at man reflekterer mere og hjælpen til andre er selvfølgelig helt rigtigt. Nu hvor jeg rigtig har gået og følt efter og tænkt over tingene kan jeg også godt se, at da jeg meldte ind hver uge havde jeg slet ikke de problemer med at få stoppet mit "misbrug" som jeg har haft i den periode hvor jeg bare blev væk.
Så for fremtiden er jeg helt kureret fra at pjække fra onsdagsvejningen.

Kender I den der med at hvad der kommer nemt, går nemt - eller hvad der tabes nemt, tages nemt på igen?
Jeg glemmer i hvert tilfælde ofte, alt for hurtigt, hvor hårdt det er at være på kur når jeg går rundt og soler mig i min egen og andres beundring (ih hvor det lyder, men det er vel sådan det er). Det er det, der for mig har været skyld i yo-yo vægten.

Jeg nægter at det skal gå sådan een gang mere, denne gang skal det lykkes og vægten skal længere ned og så holdes!!!
Bare det at mærke at de nye bukser begyndte at stramme, jamen det var simpelthen bare så forfærdeligt!

Fremtiden tegner lysere da min nabo gerne vil med hen i hallen og træne, hvilket er en superting, det glæder jeg mig virkelig til at komme igang med. Og indtil da vil jeg ikke bare prøve at få rørt mig mere, jeg VIL røre mig meget mere, da havearbejde åbenbart slet ikke er nok, men det vidste jeg sådan set godt, for det er jo ikke alt havearbejde der går ud på at grave store rødder op og flytte mange tons jord :-)

Apropos have, så skinner solen her, så jeg vil gå ud og nyde den.
Kan I alle have en rigtig super dag og tak fordi I gad og læse med så langt :-)

#10 af iakob

Din bemærkning om det der kommer nemt.. det kender jeg godt. Og det fik mig til at tænke:

1. trin på vejen mod et varrigt vægttab er at kuren anses og gennemleves som en tilvænningsperiode / øveperiode hen mod den livsstil man ønsker at føre resten af livet. Det betyder dels at man skal undgå kure med særlig mad fordi der er jo ikke ret mange som ønsker at leve af hverken Nupo-pulver eller grapefrugtsaft resten af livet. Og hvis man tager kuren på den måde, så har man ikke lært noget af blivende værdi. Men det betyder også at man må spise alt - bare det er i moderate / små mængder - under kuren. Det er ok med perioder hvor man ikke spiser chips, slik eller kage overhovedet - dem kan man jo også få brug for senere).

Trin 2 på varrigt vægttab er at smide alle sine klæder i strækmateriale og med elastik i taljen ud efterhånden som man vokser fra dem - og ikke købe nyt (med mindre man skal tabe sig flere størrelser) - ventetøj og sportstøj undetaget, fritidstøj er ikke undtaget. På den måde bliver man jo nødt til at se sandheden i øjnene når bukserne ikke længere kan lukkes - og så bliver man tvunget til at tage et bevidst valg mellem slank linie og større tøj. Når man går af kuren skal der ikke være hverdagstøj i strækmateriale eller med elastik i taljen med mindre man er gravid ;-)

Der er sikkert flere trin, men det er altså de to vigtigste jeg kan komme i tanke om her på min anden måned som slank ;-)