Kalorieindtag?

Du læser en tråd i debat > vægttab


#1
Kalorieindtag?
Hej allesammen, Jeg har skrevet herinde før for ikke så længe siden, om at min vægt stod stille - eller nærmere steg... Og det der sker altså stadig intet på trods af, at mit kalorieindtag er mindre end hvad jeg forbrænder. Og jeg er påpasselig med at skrive alt ned. Jeg synes at have læst flere steder, at når man begynder at indtage færre kalorier, så nedsætter kroppen automatisk forbrændingen eller holder på fedtet fordi den tror at der er hungersnød!! Det er ikke sådan at jeg kun spiser agurker eller er under 1000 kalorier, men holder mig til ca. 600-700 under. Og spiser 6 små måltider om dagen! Er der nogen der ved noget om, om det kan være fordi jeg gør det forkert? Kan det være det med at kroppen holder på det? Det har lykkedes mig at tabe 10, men skal tabe yderligere 10, så der er da lidt vej endu og kroppen der er da noget at tage af!! Jeg forstår det simpelthen ikke:!! Det var en masse spørgsmål... God dag til jer alle i dette dejlige solskinsvejr :-) Hilsen Karina
16 år3. juni 2008 kl. 11:02
#2
re: Kalorieindtag?
Hej Karina :)
Nu skriver du intet om motion - blot at du forbrænder mere end du indtager. Det er rigtigt, at kroppen nedsætter forbrændingen, når du gennem længere tid, nedsætter dit kalorie-indtag.

For mit vedkommende, har jeg skruet op for motionen - det har mange fordele:

- det øger forbrændinngen
- man tænker ikke på mad, så længe man holder sig i gang
- det er gavnligt for fordøjelsen
- jeg bliver stolt og glad, når jeg ser "motions-tallene" stige
og så er det jo generelt sundt at få rørt sig.

Hvis du "åbner" din dagbog, er jeg sikker på, at nogen herinde vil kunne give dig gode råd / tips hvad angår kost.

Men måske har du det ligesom mig? Jeg foretrækker at have min dagbog for mig selv af flere grunde. Én af dem er, at jeg ikke ønsker kommetarer om hvad jeg spiser / ikke spiser. Det ønsker jeg heller ikke "live"... Måske bliver jeg klar til det en dag - hvem ved?

(Til gengæld er det til stor glæde og gavn for mig at læse i andre folks dagbøger - sådan kan man være så "dobbeltmoralsk" ;))

Tillykke med de første 10 kg - det er rigtig godt gået! Jeg er sikker på, at du nok skal komme af med de sidste 10 også.... :)
16 år3. juni 2008 kl. 12:29
#3
re: Kalorieindtag?
Allerførst: Det vil være meget lettere at råde dig, hvis du gør din dagbog og profil offentlige.

Så vidt jeg kan forstå så holder du dig på et kalorieunderskud på 600-700 kcal om dagen - er det korrekt? Det svarer til 2500 - 2900 kj underskud hver dag - det er også rigtig, rigtig lidt. Hvad er dit mål sat til - altså hvor meget ønsker du at tabe dig om ugen?

-2000 kj svarer til cirka ½ kilo om ugen. Det var mit mål gennem lang, lang tid.

Det er rigtig godt at du spiser 6 små måltider om dagen. Men det ville være bedre hvis du spise 3 regulære måltider (morgenmad, frokost og aftensmad) og så 2-3 mellemmåltider.

Husker du at få fedt? Altså i form af nødder, advokado, frø og vegetabilske olier? Det er meget vigtigt - jeg har endda læst mig til at folk som spiser lidt nødder og frø på kur har lettere ved at tabe sig end folk som ikke spiser disse gode fedtsyrer.

Du skal også huske at få lidt animalsk fedt - i kød og mælk. Mælk er også vigtig pga kalk-indholdet. Uden kalk kan man (især som kvinde) ende med skøre knogler. Jeg drikker 150-200 ml skummetmælk hver dag og en smoothie med mælk i ind imellem samt brød bagt på surmælksprodukter eller mælk. Desuden spiser jeg kalktabletter med D-vitamin for at få nok kalk.

Hvis jeg lige nu skal råde dig - med det du har fortalt - så vil jeg sige at du skal spise uden underskud eller overskud i et par dage. Ikke usundt i form af kager, slik mv men sundt i form af rugbrød, mager kød, fisk, kartofler, grove pasta, grove grøntsager, fine grøntsager, mager mælk og naturligvis nødder og frø (cirka 20 gram i alt på en dag). Brug gerne olier (f.eks. olivenolie) til at tilberede mad i.

Når der er gået et par dage (eller en hel uge) så vil jeg råde dig til at sætte et mål på ½ kilo om ugen og så sørge for at spise nok til at du ikke taber dig nævneværdig hurtigere.

Det vil så tage lidt tid før du ser resultater på vægten, men jeg kan da sige at med ½ kilo om ugen har mit vægttab faktisk være ret støt og stabilt hele sidste efterår. Men måske var jeg bare heldig. Der har været perioder hvor vægten stod stille og jeg har hørt de perioder kan vare i nogle uger.

Men du taber ikke andet end tid ved at tage en "pause" i kuren hvor du spiser så det passer til dig forbrug. Og hvis du derefter sænker ambisionsniveauet så taber du igen også kun tid. Du vil ikke tage på af det.
16 år3. juni 2008 kl. 12:32
#4
re: Kalorieindtag?
Vil også sige det er en smule svært med den manglende offentlige profil.
Altså jeg har lidt samme problem som dig. Har på et eller andet tidsspunkt smadret min basalforbrænding tror jeg. Jeg har derfor nået til et punkt hvor jeg må sige at for mig handler det ikke om et vægttab mere men blot at tone kroppen og leve sundt. Du skriver ikke hvor høj du er og hvor meget du vejer? jeg tror nemlig på at på e tidspunkt, der når man til et punkt hvor kroppen har nået sin naturlige vægt og for at komme under den vægt må man kæmpe en del hårdere, sulte etc. Den grænse tror jeg jeg har nået nu. Det eneste råd jeg kan give dig er ligesom kaktus at skrue op for motionen- ikke ned for maden! Og glem tallene på vægten- få evt. lavet en fedtmåling, så du kan forholde dig til din krop på en ny måde!
Du skal samtidig huske på, at hvis man spiser fornuftigt- ALTID- masser af grønsager, frugt, proteiner og gode fedtstoffer og dyrker en masse motion, så får man jo en flot krop på et eller andet tidspunkt- jeg har aldrig hørt eller set at andet skulle være tilfældet!
16 år3. juni 2008 kl. 12:36
#5
re: Kalorieindtag?
Hej alle 3, tak for jeres svar.. Jeg fik formuleret mig forkert, jeg ligger 600-700 kalorier under hvad programmet har regnet ud jeg skal bruge på en dag. Jeg indtager ikke kun mellem 6-700 dagligt. Jeg er 157 lav og vejer nu 68, så der kan sagtens ryge mindst 10 mere.. Jeg tror det er motionen der mangler før der kommer skub i det igen. Og det var faktisk også det jeg gjorde da der skete noget. Men nu er barslen slut og den lille er startet i vuggestue, så ingen plads på babyboom holdet længere.. Men det er jo bare en dårlig undskyld.. jeg må ud og trave med barnevognen. Jeg har taget jeres råd til mig, det er ikke en lige så ensom færd at skulle ændre sit liv, når man læse og spørge om råd herinde.. Jeg ved ikke helt hvorfor det er svært for mig at gøre min dagbog offentlig. Og for jer andre kan det nok virke temmelig mærkeligt.. men jeg har altid haft et problem med mad og jeg er ikke klar til at vise det frem endnu lige meget hvor sundt jeg synes jeg lever lige nu og hvor "pænt" det måske virker.. Men jeg tror det kommer. Endnu en gang tak for rådene. Hilsen Karina




























16 år4. juni 2008 kl. 08:23
#6
re: Kalorieindtag?
Mht. motion:
Jeg starede i det HELT små. Jeg forsøgte at gøre min dag så aktiv som mulig - men uden decideret motion. Siden har jeg læst i en bog om vægttab, at det netop er det råd de giver til en start.

Og det virker... altså: alle de små opgaver jeg havde mulighed for at udsætte, udsatte jeg - tømme opvaskemaskine, gå i kælderen efter vasketøj, tage det ned fra tørrestativ og lægge det på plads, rydde op Jeg valgte de nemme løsninger mht f.eks. indkøb og købte ind (altså ikke de store indkøb, men mælk, rugbrød) osv på tanken - som ligger 2 min. gang fra mig. Her skal jeg måske lige indskyde, at jeg ikke har bil, så butikker der ligger længere væk nås på cykel på 10-15 min.

Jeg tvang mig selv til IKKE at udskyde alle disse små opgaver, men gjorde dem alle med det samme.
På meget få dage (ikke mere end 3-5 dage), følte jeg simpelthen en mental revolution. Pludselig begyndte jeg at opfatte mig selv som "aktiv".

Det gav mig blod på tanden og jeg fik lyst til også at lave "rigtig" motion. Nu er jeg i gang med et 12 ugers løbeprogram - jeg er godt nok kun lige færdig med uge 2 (og man kan vel dårligt kalde det at løbe, eftersom jeg er "oppe på" ialt 2+2 min. løb ;)) og jeg har ingen problemer med at motivere mig selv til at cykle på arbejde hver dag (6,5 km hver vej)

Med en lille størrelse som din, kan jeg forestille mig, at der er masser af "små" arbejdsopgaver at tage fat på hver dag ;) Ellers er der rådet med, at stå af bussen et stoppested før du skal af, og gå resten afvejen - eller stige på et stoppested senere.

Jeg kan mærke, at det motiverer mig, at få gjort motions-smiley´en glad - det sker langt fra alle dage, men jeg gør virkelig en indsats for at nå målet dagligt. På denne måde kommer "lidt motion" også til at tælle - så ud en tur med barnevognen :)

Nå, det endte med at blive et laaang indlæg. Det er slet ikke sikkert, at du er så inaktiv som jeg var, men ville bare dele min Aha-oplevelse med dig :)
16 år4. juni 2008 kl. 11:56
#7
re: Kalorieindtag?
Jeg har på knap 4 år tabt 31,6 kilo.
Undervejs er der perioder, hvor vægten står stille.
Det er rigtigt at forbrændingen kan gå ned hvis du nedsætter dit kalorieindtag - men det afhænger også af hvad du spiser og hvordan dine måltider falder i løbet af dagen.
Så du SKAL øge din forbrænding - den nemmeste måde er motion, motion og motion.
Jo mere motion du dyrker, jo bedre form kommer du i, og på et tidspunkt er du nødt til at øge træningsmængden for at tabe dig yderligere. Det skyldes dels at du kan lave den samme mængde motion lettere pga. formen og pga. den lavere vægt, og dels at din vægt nu er kommet ned, så det sidste skal der arbejdes noget mere på - deri har Amalie helt ret.
Så der er ingen vej uden om: Motion
16 år4. juni 2008 kl. 13:43
#8
re: Kalorieindtag?
Jeg kan nu godt forstå du har lidt svært ved at offentliggøre din profil. Jeg ville selv have haft samme problem hvis resten af forummet var bestået af "normale" folk som måske ikke helt forstår hvorfor det kan være så svært at tabe sig.

Men heldigvis er dette forum netop befolket af folk som kender problemet på egen krop - endda igennem en årrække for mange. Det er måske ikke helt så flovt at så i bar bagdel hvis alle andre også gør det. Derfor havde jeg aldrig problemer med at offentliggøre min profil herinde (og da slet ikke fordi man jo også er semi anonym - jeg kan møde dig den dag i morgen i forbindelse med mit arbejde o.l. uden at vide at det er den samme person).

Men hvis du har det svært med at offentliggøre din profil, så lad være. Du skal bare vide at du vil kunne få mere specifikke og bedre råd hvis du valgte at offentliggøre den.

Og du kan jo altid fjerne offentliggørelsen igen.
16 år4. juni 2008 kl. 14:47
#9
re: Kalorieindtag?
Jeg synes du skal gøre med din dagbog som du vil - men det er klart, når man spørger til råds, at folk måske "forventer" at man lige giver en lille smule info om sig selv - f,eks. i form af en off. dagbog. Man kan vel sige, at de råd man får ikke er bedre end det grundlag man har givet ndre at give råd ud fra.
Og så synes jeg at iakob skaber mistillid til os andre brugere ved at sige at hun godt kan forstå at man ikke vil offentliggøre sin dagbog i et forum der består af "normale" brugere. Jeg ved ikke hvem iakob sigter på her? Jeg ved godt at der er nogen, der ikke er 10-20-30-40 kg overvægtige, men det gør vel ikke disse til "ringere brugere"? Eller til folk der ønsker at håne andre. Jeg er vel selv i "den normale gruppe" nu da mit bmi ikke længere er for højt. Men jeg har tabt mig meget og vil stadig gerne tabe mig - og jeg tror faktisk at de erfaringer man har når "man er kommet i mål" kan være meget værd for andre - måske. Og selv om man måske ikke er meget for overvægtig, så har de fleste herinde vel stadig et ønske om at tabe sig, og på den måde et fælles mål. Og jeg synes ikke der er belæg for at antage, at selvom man ligger i kanten af normalvægtsområdet, men stadig gerne vil tabe sig nogle få kg, så vil man ringeagte eller håne dem med der har brug for et større vægttab. Jeg synes generelt at tonen herinde er respektfuld og værdig, og på den måde synes jeg ikke det bør være et problem at dele sin dagbig med andre - men det er selvfølgelig min egen holdning - man må gøre som man vil - men overveje om ikke man får bedre input ved at være offentlig.
16 år5. juni 2008 kl. 09:16
#10
re: Kalorieindtag?
Calle - du misforstod.

Jeg menet at jeg kan godt forstå hvis man har svært ved at skulle fortælle om sin overvægt og de problemer man har dermed, til ikke-overvægtige personer som aldrig har været overvægtige i deres liv (altså "normale"). Dvs hvis dette forum var et helt andet end det er.

Men dette forum består jo netop af en masse personer som som har alle forudsætninger for at kunne forstå de problemer man som overvægtig døjer med, fordi de har prøvet det på egen krop og ved at tingene ikke er så ligetil.

Det var bestemt ikke nogen ringeagtelse af nogen herinde - hverken nuværende tykke eller tynde, men måske nok en lidt ugennemskuelig formulering.

Undskyld forvirringen.
16 år5. juni 2008 kl. 13:48



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });