Kroppen og psyken...

#1 af bruger slettet

Da vi begyndte på kostomlægningen og jeg tabte mig lidt - og begyndte at træne, begyndte jeg faktisk at blive mere opmærksom på min krop og begyndte at føle mig tyk - eller begyndte at føle og se dellerne. Min vægt gik ikke særlig hurtigt ned, men jeg kunne passe tøj, som jeg ikke har kunne passe i et par år...
Så mødte jeg en af mødrene til en dreng i min datters klasse og hun blev meget overrasket over, at jeg kun havde tabt 5-6 kg, for det så ud af meget mere... Det var selvfølgelig dejligt - og vægten er også begyndt at bevæge sig nedad...

Det jeg tænkte på var så, hvordan psyken spiller ind. Hvordan ser vi på os selv, når vi taber os? Hvor meget betyder andres anderkendelse? Jeg synes generelt, at jeg er et relativt autonomt menneske med et realistisk selvbillede, men alligevel har jeg måske et problem med at se mig selv fra en negativ side?

Morgentanker -
Susan

#2 af bruger slettet

Jeg vil lige tilføje, at der er sket ting og sager efter, at jeg er holdt op med at have ondt af mig selv. Jeg kan ikke ditten og datten - og istedet tænke, jamen, jeg kan - og jeg er!!! Det giver mig en enorm basis-baggrund.

Det er ikke synd for mig, at jeg ikke VIL spise en stor is med flødeskum, men det er et priviligium at kunne vælge mine kalorier med omhu og især at få en sund krop.

Mht. psyken er det faktisk lidt morsomt. Jeg betaler gladeligt for at motionere, men jeg kan være fristet til at tage elevatoren, når jeg kommer hjem istedet for trappen. Jeg er dog blevet rigtig god til at tage trappen - selvom jeg stadig godt kan finde på at tage den, hvis jeg har hænderne fulde af tunge indkøbsposer...

Susan

#3 af sommersol (slettet)

hvis man kommer ned og får en vægt der er for lav, i forhold til hvad man fra naturens side bør veje, så gå man ind og føler sig tyk osv. fra naturens side kan det være at du skal være lettere buttet. andre kan være bare en stang, uden at psyken driller.. det er forskelligt.. så måske er du kommet for langt ned nu..

#4 af Kirsten P (slettet)

Jeg forstår godt hvad du mener. Da jeg blev 40 år følte jeg mig fyrre-fed- og færdig For 3 år siden tabte jeg 8 kg og trappede min motion op, så da jeg blev 50 i sommers følte jeg bare mere fit.

Folk troede også jeg havde tabt mere end de 8 kg. Jeg tog så 5 kg på i sidste halvår af 2007, men jeg ikke i panik jeg kendte jo denne side. Desværre går det ikke så hurtigt med at tabe mig . Jeg har en selvlavet teori om at det skyldes overgangsalderen.

#5 af bruger slettet

Jeg tror nu ikke, at jeg kommet for langt ned. Men jeg har ignoreret min krop, mens jeg har taget på - undgået spejle og at blive fotograferet i "forkerte" vinkler.
Jeg har været slank - uden at føle mig tyk overhoved - det er blot i processen.

Og så - hvem bestemmer hvad naturen siger? Generne spiller selvfølgelig ind -hvordan har dine forfædre spist - hvilke tendenser er blevet forstærket... Og nu er jeg ikke dansk af oprindelse, men koreansk, så derfor kunne man forestille sig, at min krop ikke reagerer godt på en masse fedt.

Susan