Nyt mål - nyt alting, please.....

#1 af Gammelmor (slettet)

Jeg er fuldt ud med på at der kun en en der stopper kilojoule ned i min mave - mig selv nemlig!
Men derfor var det alligevel et chok at se vægten i går aftes på 81,9 - da jeg begyndte her stod den på 78.
Kursus og menstruation vinder stort over 16 km rask gårtur og lige nu har jeg det simpelthen sådan at jeg ikke har lyst til at spise.
Så - stor respekt for jer der taber jeg i det planlagte tempo - I er smadderdygtige.
Jeg tager liiiiige en tænker mht min egen vægt for så sjovt er det ikke, det her. Så kan det godt være at jeg vælger at leve med en størrelse 42.
KH Lene

#2 af iakob

Allerførst. En 16 km lang gåtur kan altså også øge din vægt i et par dage. Og sammen med mens og et kursus, så har du bare et lille tilbageskridt. Men hvad betyder et lille skridt tilbage? Det betyder måske en uge mere på kur. Betyder en uge fra eller til for dig? Bliver dit liv bedre hvis du dropper kuren? Eller hvis du bare fortsætter ufortrødet og når dit mål en uge senere, betyder det noget?

Og så vil jeg sige: størrelse 42 er jo heller ikke specielt tyk - især ikke for os som er lidt oppe i alderen. Jeg tror faktisk at str 40 er det mest normale fordi vi jo som regel sætter røv efter en fødsel eller to.

Så det er en rigtig god idé at mærke efter hvor meget du virkelig ønsker at tabe dig - eller om du bare lytter til eksterne ting som film i fjernsynet og billeder i ugeblade. Ifølge din BMI er du lidt overvægtig, men er det så pære- eller æbleform?

Du kan også lave den der øvelse med at skrive mindst 10 punkter op med hvad du regner med at opnå ved at tabe dig. For mig var det især to ting: det irriterede mig voldsomt at jeg aldrig kunne finde tøj jeg kunne passe når jeg shoppede (jeg er kun 165 cm høj så det er ret svært at finde pæn tøj til en meget overvægtig i den størrelse). Og det andet var at jeg i bund og grund var led ved mig selv. Dengang ville jeg nok ikke have brugt så stærkt et udtryk, men jeg havde en masse negativ energi som var rettet mod mig selv. Det er stort set væk nu, jeg har mere selvtillid, selvglæde og selvsikkerhed. Så var der jo hele sundhedsaspektet, men selvom det er vigtigt så kunne det aldrig rigtig motivere mig. Jeg er dog ret sikker på at jeg ville have fortrudt det bittert senere hvis en dårlige ryg gav mig et handicap som 60-årig fordi jeg ikke tog mig sammen som 40-årig.

Du kan også vælge en anden tilgang. Der er ingen som siger at du skal tabe sig ned på din ønskevægt i løbet af 5 uger. Du kan sagtens bruge både 10 og 20 uger til det. Det haster jo ikke. Og med et langsommere vægttab så er der også "råd" til kursusmad af og til.

Eller et alternativ (hvilket er svært med en 1½ årig). Fokusser på motion i stedet for på maden. Spis fornuftigt, prøv ikke at spise kage og slik på hverdage. Drik vand. Prøv at spise efter tallerkenmodellen og i øvrigt fedtfattigt kød og mælkeprodukter. Spar på sukkeret. Spis groft. Og kun een portion. Men bortset fra disse elementale råd, så kan du glemme din mad og fokusere på din motion i stedet. Køb en løbevogn (jeg har glemt hvad de hedder) til din søn og lad evt datteren køre på cykel ved siden af. Løb, cykel, svøm, lav øvelser i mindst 30 minutter hver dag og få pulsen op 2 gange om ugen (som anbefalet i de 8 kostråd). Og vej dig lidt sjældnere end nu - men husk også at finde målebåndet frem for det er især på målebåndet at man kan se resultatet af motion.

Og ved du hvad? At spise fornufigt og sundt er en færdighed som skal opøves. Man kan ikke forcere den gennem viljekraft - ikke i længden. At spise fornuftigt (og forholdsvis sundt) til en sammenkomst i familien, til kursus og andre begivenheder - det er altså svært. Rigtig svært. Så.. ok.. lad os nu sige at du vil lære at snakke spansk. Vil du så opgive hvis du efter 12 timer stadig ikke kunne udtale et bestemt ord korrekt? Eller vil du fortsætte med at øve dig på det ord og ellers lære flere, andre ord? Det her er ikke så forskelligt. Der kommer et andet kursus engang og så kender du dig selv lidt bedre og kan bedre planlægge din mad så du både spiser godt, lidt mere og lækkert men ikke for meget eller for usundt.

Planlægning er alfa og omega når man er på kur. Man skal forestille sig hvordan man vil sige nej tak. Hvordan man vil stoppe med at spise selvom man godt lige kunne knibe en frikadelle mere ned. Man sætter selv sine grænser (hvad man vil spise, hvor meget etc), men så skal man i hovedet efterprøve og øve sig i at støde på disse grænser og forsyne sig selv med ting man siger til andre i den situation - og især til sig selv.

#3 af Torunn (slettet)

Hej Lene

Jeg forstår dig så udmærket. Jeg er selv først lige kommet på banen igen efter en længere ufrivillig pause på ca. 3 uger. Min vægt har jeg fået holdt nogenlunde, men det har været hårdt nok i sig selv. De dage hvor chokoladen selv lagde sig i min mund, undlod jeg at veje mig dagen efter...
Jeg kender godt fornemmelsen af at give det hele en ekstra tand, for så at se, at vægten faktisk er steget. Min erfaring er, at vægten ALTID stiger, når man dyrker motion i længere tid eller mere intenst end man plejer. Der skal ske en restitution på et par dage og den indbefatter vand... Når vandet er væk igen, kommer vægten også ned igen :-).
Da jeg startede mit vægttab for godt 1½ år siden, kunne jeg ikke overkomme både motion og kur, så jeg valgte motion. Jeg gik og gik, mest for at meditere. Min vægt flyttede sig ikke, så min mantra blev: "hellere 15 kilo for meget og i god form, end 15 kilo mindre og i dårlig form". Den sagde jeg, hver gang jeg ville veje mig. Efter 6 - 8 måneder med motion, fik jeg så meget overskud, at kosten blev mere interessant. Og så gik det hele egentlig af sig selv.
I denne periode, hvor min kur har været mere eller mindre skrinlagt, har jeg prioriteret min motion højt, men KUN fordi jeg har et mål i den anden ende. Jeg SKAL kunne løbe 10 km. om 14 dage. Hvis jeg ikke har mine motionsmål, så sejler det hele. Jeg har nu fået lyttet til det meste af Beck's diæt fra sidst og er virkelig tændt på at fortsætte. Især fordi motionen er meget lettere når kosten ikke er for tung.

Iakob: din sammenligning med et sprogkursus kan jeg godt lide. Jeg ville til enhver tid bare tage fat i et andet ord. Der er jo nok af dem, og så vende tilbage til det svære senere. Succes'erne kan man jo samle på.

Nogle gange vejer jeg mig om aftenen, bare for at se de høje tal igen. Så tænker jeg på dengang jeg drømte om at veje "så lidt"... Og nu viser vægten oven i købet mindre næste morgen. Fantastisk.

#4 af Gammelmor (slettet)

I to skulle simpelthen forgyldes...... for det er da de mest opløftende og livsbekræftende svar I har givet mig.
Jeg må nok heller selv købe Becks bog, men det I to især har fortalt mig er at jeg ikke skal ha så travlt, at det er OK at ting tar tid. Det er jo sådan noget jeg godt ved med min fornuft, men uha, jeg ku ha tudet da jeg så den vægt ( og jeg gjorde det vist også).
Jeg KAN godt leve som en str. 42 men jeg vil gerne være en pæn 38 / 40 og jeg er 40 lige nu. Jeg er 173 høj så jeg er ikke rund, snarere valket,/ dellet derned af :-)
Hvor var det godt at I skrev - tak for det. Jeg har det meget, meget bedre. I er kloge, er I.
KH Lene

#5 af bruger slettet

Jeg forstår dig så udemærket. Jeg har fra én dag til anden taget 2 kg på, og det er slet ikke sjovt og man bliver ked af det og har lyst til at gemme sig under dynen!
Du er ikke alene! ;)
Derudover tilslutter jeg mig de to andre "kloge hoveder" de ved hvad de snakker om og som du selv siger; er deres kommentarer opløftende og for mig motiverende! :)