jer på becks diet...

#1 af fabiola4 (slettet)

taber i jer? kan se at i er rigtig mange der læser bogen og så er jeg lidt nysgerigge om det hjælper jer...

#2 af iakob

De andre har lige fået bogen. Selv fik jeg den engang i efteråret og ja, jeg er helt sikker på at den har del i min succes med mit vægttab.

Den giver mange rigtig gode tips til hvordan man håndterer mange kritiske situationer og hvordan man kan undgå dem. Og hvordan man håndterer kur-kriser når de opstår.

Så sent som idag var jeg næsten ved at dø af sult en time før spisetid - jeg var |-| så tæt på at tage en snack (en sund een i form af frugt, men uplanlagt spisning alligevel). Jeg brugte et trick fra bogen der hed: "Der er *kun* en time til frokost. Det kan du sagtens vente".

En halv time senere brugte jeg samme trick med let ændret tekst :-)

Så ja, den hjælper. Den er konkret og specifik i sine råd og målrettet mod kuren (som man selv vælger) - og lægger vægt på fornuftig og realistisk livsstil.

Der er også et par kapitler om at vedligeholde sit vægttab.

Som alle andre bøger så starter den med en salgstale i den amerikanske stil - og der er også et par dage (øvelser) som jeg hoppede over i første omgang selvom bogen bruger nogen energi på at overbevise læseren om at det bør man ikke. Med lidt dansk finger-i-jorden så er det en super bog.

#3 af KarinaHadsten (slettet)

Jeg hører til dem som lige har fået bogen, men har fulgt Iakobs fremstilling af bogen og blev meget inspireret. Jeg tror også at mange af hendes gode råd faktisk bunder i gode ideer fra bogen. ;-)

Men jeg gi'r Iakob ret. Den er meget amerikansk og man skal bruge sin sunde fornuft og vælge det ud man kan bruge til noget.

Jeg tror der er rigtig mange gode råd at komme efter i bogen. Bare første dags opgave at få skrevet ned hvorfor det er man godt vil tabe sig. Og så sørge for at læse det dagligt.

Kh Karina

#4 af Calle (slettet)

Lige en strøtanke: Når man nu følger en kur, hvor man åbenbart skal følge bestemte regler for spisetidspunkter, så er det da rart at se at bogen åbenbart kan give et værktøj til at sige: Jeg skal lige vente lidt - godt så!
Men jeg spekulerer på hvorfor det skulle være så skidt at spise når man er sulten? Hvis man spiser noget fornuftigt og i øvrigt har en nogenlunde ordentlig energi-fordeling på måltiderne og imellem proteiner, kulhydrater og fedt, og samtidig ikke spiser mere end man forbrænder, så kan jeg ikke se der skulle være noget galt i det - tværtimod - jævne mellemmåltider er med til at holde stofskiftet og forbrændingen oppe. Tænk f.eks. på at vi bruger energi på at fordøje - især proteiner.
Der er mange måder/metoder at tabe sig på, og det er altid rigtig dejligt at folk taber sig - uanset metoden - sålænge man gør det på en måde, der virker for een - så må man for min skyld stå på eet ben og jodle mens man spiser loppefrøskaller. Men min pointe er: At jo mere vi fjerne os fra det der er "naturligt" - jo sværere bliver det at fastholde sit vægttab. Derfor er min egen filosofi at kure er OK, men langsigtede livsstils- og kostomlægninger er bedre - og så leve så naturligt som muligt - herunder at spise når man er sulten - det er vel det er naturligt? Når vi bliver lidt for runde er det jo fordi vi spiser nogle madvarer, der ikke er lødige nok, og/eller overspiser af forskellige grunde. Ikke for at pege fingre - jeg kan selv falde i det gamle mønster på hårde trælse dage og sige, at nu har jeg sgu fortjent den 200 grams marabou-chokolade. Men det er jo også ret unaturligt.

#5 af KarinaHadsten (slettet)

Selvfølgelig skal man spise hvis man bliver sulten. Men det som Becks princip med at vente lidt handler om så vidt jeg har forstået - jeg har ikke nået at læse den del endnu - er at undgå uplanlagt spisning. Men med tiden skulle man jo gerne blive så god til at planlægge sin spisning, så man ikke bliver vildt sulten 1 time inden et måltid.

Jeg tror da heller ikke der er noget i vejen hvis det endelig skulle være at spise et stykke frugt eller noget lignende. Bare den uplanlagt spisning ikke bliver noget usundt. Men den der med at blive sulten 1 time inden et måltid og så prøve at sige - jeg behøver ikke spise nu - jeg skal snart spise frokost kan jeg nu også godt se formålet med. For nogle gange bilder man sig altså bare ind at man er sulten. Hvis det lige er lidt kedeligt på arbejde eller man har set noget som har noget med mad at gøre - hørt nogle snakke om et eller andet lækkert mad. Så kan hjernen jo bilde dig ind at du er sulten. Og her synes jeg da ikke der er noget i vejen for at sige til sig selv - nej jeg skal ikke spise nu - der er frokost om en time.

Hvis det er noget som sker HVER dag må man jo tage op til overvejelse om man har gods nok i sin morgenmad eller det mellemmåltid man har i løbet af formiddagen.

#6 af Calle (slettet)

Jamen så er vi sådan set også enige - hvis man har spist lødigt nok bliver man ikke så hurtigt sulten, og du har ret i at kedsomhedsspisning er en skidt overspringshandling som man selvfølgelig skal af med. Tænkte ikke lige på at Iakobs spisetrang f,eks. kunne være kedsomhed.

#7 af KarinaHadsten (slettet)

Det ved jeg såmænd heller ikke om det var. Jeg kan kun tale for mig selv at jeg ved at jeg nogle gange havner i den.

#8 af Calle (slettet)

Kender jeg godt - men hvis vi lige læser Iakobs første indlæg så står der at var ved at dø af sult - så var der nok lige lidt med morgenmaden, der skulle kigges på.

#9 af guest

Altså... hvis man er indrettet som jeg er, så kan man blive småsulten på de mest mærkelige tidspunkter. Bare bevidstheden om at det snart er frokost kan gøre mig sulten. Da jeg var barn kunne pausesignalet til frokost i radioen få mine tænder til at løbe i vand.

Og hvis man har spist kl 12-12.30 så tager man ikke skade af at vente til kl 15 med eftermiddagsmaden. Men jeg kan sagtens gå hen og blive lidt... lækkersulten. Så er det rigtig godt at have nogle tips og tricks til hvordan man undgår at gøre det til en nødsituation.

Beck taler meget om at man misforstår signalerne fra kroppen. Der er forskel på : "JEG ER SULTEN. FEED ME!" og så på "Uh, jeg kunne godt nok godt spise noget nu". Der er forskel på rigtig sult og på lækkersult, trang og lyst.

Jeg tror slet ikke på den der med naturlighed. Kroppen og dens signaler er indrettet på en hverdag som den var for 10.000 år siden eller så. Ikke en hverdag hvor maden er i køleskabet og dagens gerning foregår fra en stol. Når min krop sender mig nødblus om sult, så er det for at advare mig om at hvis jeg først skal ud og dræbe hjort eller finde et egnet frugttræ for at få noget at spise, så er det nok på tide at komme afsted (sådan meget simpel og overdrevet sagt). Hvorfor skulle det ikke også være naturligt for mennesker at føle lidt sult nu og da - det er der jo så mange dyrearter der gør.

Min det bedste argument er at hvis jeg spiser efter kroppens signaler, så tager jeg på hurtigere end jeg tabte mig.

Det er også Beck's besked: man skal lære sin krop og sin hjerne at spise så man holder sig slank - det er en færdighed som skal opøves og vedligeholdes. Det kommer ikke af sig selv, men det kan godt gå væk af sig selv. Hun anbefaler at man altid holder øje med ens spisevaner - og hvis man går tilbage på at spise "naturligt" så skal man i det mindste holde tæt øje med vægten (i alle årene fremover) så man får taget tilbagefald til usunde spisevaner i opløbet.

#10 af iakob

Gæsteindlægget var fra mig