Beck Diet solution: Indret dine omgivelser

Du læser en tråd i debat > vægttab

#1
Beck Diet solution: Indret dine omgivelser
Ikke at have fristelser i nærheden gør det lidt nemmere ikke at falde for dem. Dagens kapitel handler om hvordan man undgår og minimerer visse fristelser.

For nogen er det grænseoverskridende fordi hvis man ændrer i sine omgivelser så signalerer man også til andre at man er på kur. Det er en sabotagetanke.

* Man behøver ikke fortælle at man er på kur: Man kan fortælle at man prøver at spise lidt sundere.

* Hvor anderledes vil folk se på dig hvis de ved du er på kur: Hvis de så på dig positivt før, så gør det det nok også hvis de ved du er på kur.

* Vil ikke de fleste mennesker tænke: bedre at have prøvet og ikke lykkes end ikke prøve overhovedet.

* Tænk også på at denne gang lykkedes det. Du har Becks Diet Solution til at hjælpe dig igennem - det gør en forskel hvis du følger alle trinene.

ÆNDRINGER HJEMME:
* Fjern dine personlige fristelser: Åbn alle skabe og skuffer og fjern - giv væk eller smid ud - alt det mad som kunne friste dig til at forlade kuren. Det er ok at smide maden ud for det bliver jo spildt alligevel, enten i skraldespanden eller i din krop. Evt kan man som en sekundær løsning sætte alle tingene bagerst på hylden eller op på den øverste hylde. Samme øvelse gøres med køleskab og fryser.

* Omarranger servicen: Nogen mennesker overspiser fordi de har for store tallerkner, store skeer eller store gafler. Flyt rundt på tingene så flade og dybe tallerkner med lille omkreds er nemmest at nå - gør det samme med bestikket.

* Tænk på andre: Hvis man deler køkken med andre, bliver man nødt til at få deres samarbejde i at holde fristende mad ude af syne for dig. Det er ikke sikkert de er klar til at smide deres junkfood ud, så her er nogle ting du kan gøre:
- Fortæl de andre at du vil til at spise på en mere hensigtsmæssig måde. Du behøver ikke fortælle at du reelt er på kur.
- Bed andre voksne om hjælp. Det er bedre at spørge: "Vil du hjælpe mig således at..." end at kræve at de også laver ændringer.
- Erklær overfor børnene de forandringer du vil lave. Spørg ikke om deres tilladelse.
- Hvis nogen yder modstand mod forandringerne, så sig at du er åben overfor andre løsninger. Hvis I ikke kan finde ud af det, tag kontakt til din slankekonsulent for at få flere ideer.

* Lav kreative løsninger: Mange på kur finder på ret kreative løsninger. F.eks. hvis man ikke ønsker slik i huset, så kan man tage ungerne med på en tur een gang om ugen hvor de selv kan vælge een omgang slik. Kun at købe een fristelse af gangen - altså ikke mere end den anden kan spise med det samme (een bagel, een pose chips etc). Man kan bede de andre om at opbevare deres skat af slik og guf på steder hvor man ikke selv kommer: i en kasse i kosteskabet, i bilen (hvis man har to) etc.

ÆNDRINGER PÅ ARBEJDE:
Tænk over hvornår og hvordan du bliver fristet på arbejde af mad. Ligger der mad eller slik fremme på kontoret? I the-køkkenet? Er der en kantine eller en lille butik i nærheden af arbejdet som sælger skodmad? Er der en automat der indeholder slik, kager, sodavand etc i nærheden? Bliver der serveret lækre ting til møder?

Nogle ideer kunne være:
* Bed kollegaer der har deres slik og snacks på skrivebordet om at flytte det til et sted hvor du ikke ser det så nemt. Eller køb en pæn bøtte til dem hver som en gave.
* Spørg kollegaer som sætter mad frem i pauserummet eller te-køkkenet til fælles afbenyttelse om de vil have noget imod at du flyttede maden til et mindre synligt sted (f.eks. ind i skabet). Sig at du evt kan sætte en seddel op med hvor det så kan findes.
* Snak med din chef om en "sund mad"campagne på arbejde. Måske kan du få arrangeret at der bliver serveret rå grøntsager eller frugt på møderne i stedet for eller som suplement til brød og kager.
* Snak med køkkenet om at få sundere mad serveret.
* Prøv at få arrrangeret i det mindste nogle sundere valgmuligheder i automaterne.

Man skal være realistisk - man kan ikke fjerne alle fristelser. Som tiden går vil det være nemmere at modstå dem og i mellemtiden kan man indgå kompromisser som at tage et lille stykke og gemme det til senere eller vælge et stykke på et tispunkt hvor man ikke bliver så nemt fristet til mere.

Eksempel: David arbejdede i nærheden af en slikautomat. Hans regel var: jeg må få et stykke fredag lige før fyraften. Med den tanke til at varme sig på, kunne han gå forbi automaten mange gange dagligt uden at blive fristet over evne.

==============================
Sabotagetanker:

* Ved at lave ændringer, så fortæller jeg andre at jeg er på kur.
Hvorfor betyder det noget for mig? Det værste der kan ske er at nogen vil være lidt kritiske hvis jeg ikke taber mig. På den anden side så er dette program garanteret lige det jeg skal bruge for at lykkes. Ved at fortælle at jeg er på kur (eller at jeg vil spise sundere) så bliver det nemmere for andre at hjælpe mig ved forandringerne. Og det vil blive så meget nemmere når jeg ikke fristes hele tiden.

* Jeg vil ikke ulejdige andre mennesker
- Hvem vil jeg ulejdige mest? Hvor ulejdiget vil disse mennesker i virkeligheden føle sig sammenlignet med hvor stor fordel jeg har af det? Det kan endda være at andre også vil have fordel af de forandringer jeg prøver at skabe i omgivelserne.

* Hvis jeg fortæller familie og kollegaer om min diet, så vil de kommentere hvad jeg spiser
Jeg kan da bare bede dem om ikke at kommentere det. Sige: "Det ville hjælpe hvis du ikke kommenterer på hvad jeg spiser og ikke spiser. Vil du være sød og gøre det for mig?".

* Jeg bør ikke sætte mine egne behov over familiens
Jeg har ret til at arbejde mod et mål som er vigtigt for mig. Det er på tide at jeg øver mig på at få mine egne behov dækket. Desuden behøver min familie ikke skodmad, de vil have det bedre hvis de heller ikke spiste det.

* Min familie eller kollegaer vil blive sure på mig over disse forandringer.
Er det nu rigtigt? Hvor sure kan de mon blive? I hvor lang tid vil de være sure? Er det rimeligt af dem at blive sure? Jeg gør det jo ikke fordi jeg gerne vil gøre dem sure, jeg gør det fordi jeg har brug for det.

* Jeg ønsker ikke at smide mad ud
Hvis jeg ikke smider det ud, så risikerer jeg måske bare at smide det i min mund i stedet hvor det vil blive til fedt. Det er stadig spild af mad. Hvilken måde er bedst at spilde maden på?


========================
uh.. jeg bliver ikke lige færdig. Skal til møde.
16 år29. februar 2008 kl. 09:00


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });