Beck Diet Solution: Dag 5: Spis langsomt

#1 af iakob

Det handler om at tilfredsstille sig selv (altså i forhold til mad ;-). Der er to grunde til at man bør spise langsomt:

* Når du spiser langsomt, så har din hjerne tid til at opdage når du er mæt.
* Når du bemærker og nyder hver mundfuld, så føler du dig mere tilfredsstillet når maden er væk.

Studier viser at folk virkeligt spiser mindre når de spiser langsommere. Beck beskriver sådan et studie.

Hvordan spiser man så langsommere?
* Ændr noget i dine spiseomgivelser: F.eks. brug en stofserviet i stedet for een af papir eller køkkenrulle. Brug nyt service eller engangsservice eller bestik. Eller en (anden) dækkeserviet. Sæt en vase eller lignende direkte foran din tallerken. Og hver gang du lægger mærke til noget nyt på bordet, så tænk: "Nå ja, det betyder jeg skal spise langsomt".

* Sæt en timer (køkkenur) til at bippe hver til hver tredie minut: Hvis det ikke er nok at ændre noget i spiseomgivelserne, så vil en timer måske hjælpe. Hver gang du hører bippet, så læg bestikket fra dig. Vent i mindst 10 sekunder og når du tager bestikket op igen, så mind dig selv om at spise langsomt.

* Sip lidt vand efter nogle få mundfulde: Vand er ikke en magisk kur-mirakel, så vil det at drikke lidt mellem mundfulde sænke hastigheden hvormed man spiser.

* Spis noget varmt: Hvis man f.eks. starter med suppe (hvis suppe er tilladt i kuren) så tvinger varmen een til at spise langsommere og at øve sig i denne færdighed.

* Læg mærke til din krop: Mærk efter tegn på at du er ved at blive mæt. Hvis man bliver bevidst om hvordan kroppen har det, så kan det hjælpe med at sænke spisehastigheden.

* Kik på uret: Læg mærke til start og sluttidspunkt for måltidet. Noter tiden i din dietnotesbog eller på en gul seddel som du har på køleskabet. Prøv så at sænke hastigheden ved hvert måltid.

Hvordan man lægger mærke til hvad man spiser:

* Spis i en afslappet atmosfære: Jo mindre stress, desto lettere vil det være at lægge mærke til hvad man spiser. Gør hvad du kan for at spise i stille, ikke-stimulerende omgivelser.

* Fokus på maden: Bemærk smagen af hver bid - bemærk konsistens, aroma og duft.

* Træn dig selv i at spise med distraktioner: Det er bedst ikke at læse, se tv eller bruge computer mens man spiser. Men de fleste mennesker vil gøre dette i længden alligevel - og selvom de ikke gør det så vil de alligevel blive distraheret af andre mennesker og af samtaler. Prøv at spise uden distraktioner under nogle få måltider indtil du mestrer færdigheden i at spise langsomt og virkeligt at bemærke hvad du spiser. Indarbejds derefter disse færdigheder i dine normale spisebetingelser. Når du opdager at du har spist for hurtigt eller uden bevisthed omkring maden så spis det næste måltid uden distraktioner for at skærpe færdigheden.

Der står en sidebar omkring hvordan man håndterer det at spise langsomt sammen med børn og til morgenmad. Som hun siger: Der er mange dejlige ting ved familielivet men måltider i afslappet atmosfære er ikke een af dem. Hun foreslår at man deles lidt om at se efter ungerne (og gudsketak for mikrobølgeovne). Angående morgenmaden og presset tid, så foreslår hun at man flytter så mange opgaver til om aftenen som muligt (bad, læg tøj frem, smør madpakker, ryd op) - og at man står lidt tidligere op.

=============================================
Sabotagetanker:

* Hvis jeg spiser langsomt vil det være træls for
Svar: Det er ikke rimeligt at jeg skal opgive mine behov. Jeg har fortjent at nyde hvad jeg spiser og jeg har fortjent at kunne have sunde spisevaner for at kunne når mit mål.

* Jeg spiser hurtigt. Sådan er jeg bare.
Svar: Det er sikkert een af grundene til min overvægt at jeg spiser hurtigt. Jeg kan ikke få det på begge måder: Jeg kan ikke både spise hurtigt og tabe vægt (eller beholde mit vægttab). Selvom det i begyndelsen føles unaturligt og kræver en indsats at spise langsomt, så bliver jeg jo vant til det og siden vil jeg ikke tænke så meget over det.

* Jeg har virkelig ikke tiden til at spise langsomt.
Svar: Jeg bliver nødt til at rearrangere min kalender så jeg får tiden. Hvis det var nødvendigt at finde tiden til en livsreddende medicinsk procedure 3 gange om dagen, så ville jeg finde tiden. Jeg giver ikke det at spise ordentligt høj nok prioritet.

==========================================
Forpligt dig skriftligt:

Når jeg har lyst til at spise hurtigt, vil jeg: ________________

For at minde mig selv om at spise langsomt vil jeg: _______________

Jeg satte blomster på bordet, byttede barn et enkelt måltid med min mand (den 2-årige kræver noget mere opmærksomhed end den 5-årige) og tog et plastikarmbånd på (sådan en støt-kampen-mod-kræft). Det mindede mig om at spise langsomt.

Desuden valgte jeg at bruge de pauser som min 2årige lagde ind i mit måltid, konstruktivt. I stedet for at skynde mig at skovle mad ind så jeg kunne koncentrere mig om ham, så lod jeg ham trække mine måltider ud ved at indsætte pauser når han skulle hjælpes. I stedet for at proppe en gaffelfuld i munden og synke den mens jeg hjalp ham, så lod jeg min mad være på talleknen, hjalp ham og vendte så tilbage til mit måltid. Desværre gik det så ud over varmen i maden, men sådan er der jo så meget.

Nu spiser jeg langsommere end jeg gjorde før, men det kan måske godt forbedres lidt igen. Jeg vil lægge bestikket ned ind imellem og jeg vil måle tiden det tager at spise.

==============================================
Dagens gøremål:

* Jeg har læst mit fordelsresponskort: ____
* Jeg har læst de andre responskort: ____
* Jeg spiste langsomt, siddende og bemærkede alle mundfulde: __
(hver gang, for det meste, noget af tiden)
* Jeg roste mig selv når jeg havde konstruktiv kurmæssig opførsel: _
(hver gang, for det meste, noget af tiden)

#2 af Kirsten P (slettet)

Jeg er også slem til at spise hurtigt. Min mand siger det af og til hvorfor jeg spiser så hurtigt. Jeg tror at det stammer fra da børnene var små. netop som du skriver at man skynder sig at skovle ind inden de har brug for hjælp og på mit arbejde hjælper jeg også andre med at spise samtidig med jeg selv spiser.

Jeg vil også øve mig i at spise langsomt. Lægge bestikket imellem mundfuldende. Herhjemme skulle der ikke være noget de hindrede mig

Min sabotagetanke er nok den med at sådan er jeg bare.

#3 af iakob

Da jeg havde fået den første var jeg indlagt med ham i en måneds tid. Og han udviklede en uhyggelig evne til at vågne og græde når jeg spiste. Så jeg vænnede mig ret hurtigt til at hugge maden i mig (den varme ret er jo ikke tilgængeligt i andet end en time på et sygehus).

Det kom så vidt at da min mand en aften besøgte mig med en gryderet han havde lavet hjemmefra - da havde jeg faktisk spist min portion før han var færdig med at øse op.

Nok ikke den bedste måde at spise på, men man tilsidesætter jo mange personlige behov og ønsker mens ungerne er helt små.

#4 af Torunn (slettet)

Jeg kan hilse og sige, at det bliver værre for hvert barn :-)
Jeg har på nogle tidspunkter været så presset, at et barn blev ammet, to blev madet og en sidste fik hjælp til at spise selv; alt imen jeg spiste min mad i lyntempo - og gerne to portioner inden jeg følte mig mæt (i løbet af 10 - 15 minutter).
Jeg må have lignet en glubsk blæksprutte :-)))

#5 af Kirsten P (slettet)

nu gik det første spis langsom måltid og det gik selvføgelig fint. Nu havde jeg også lige besluttet det og havde det frisk i hukommelsen. Det skal så indføres som en vane.

Jeg kan jo ikke mere bruge den undskyldning at børnene kommer først.

#6 af KarinaHadsten (slettet)

Jeg tror faktisk at jeg spiser ret langsomt i forvejen, men jeg kan sagtens spise endnu langsommere. For nogle gange føler jeg at jeg kaster maden ind. Men jeg kan bare fornemme når jeg spiser sammen med andre at jeg er langsom. Men jeg ser det ikke som et problem i hverdagen. Det har det tidligere været fordi man skulle følge med og være klar til anden omgang, men i virkeligheden betyder det jo bare at jeg skal spise langsomt og så droppe anden omgang. Så i stedet for at kaste første portion i halsen uden at smage på det, så skal man bare nyde den i stedet.

Mange steder kan den langsomme spisning hjælpes lidt på vej ved at snakke med dem man er sammen med. Lur mig om ikke det kan gå hen og blive hetl hyggeligt - selv med børnene.

Kh Karina

#7 af iakob

At spise langsomt handler også om at lægge mærke til smagen, konsistensen og aromaen. At prøve at tilfredsstille sine sanser mens man spiser - på den måde får man nemlig en mere udpræget mæthedsfølelse.

Så derfor er det ikke nok at spise langsomt hvis ens opmærksomhed er vendt mod andre ting end spisningen. Det er vel kun et skridt på vejen - vend bevidstheden mod maden i munden og på tallerknen.

De to ting - at spise hurtigt og at have opmærksomheden andre steder hænger tit sammen. Men det modsatte - at spise langsomt og at koncentrere sig om maden - hænger ikke nødvendigvis sammen.

Som mor til små børn... så må jeg dog nok sige at jeg tager hvad jeg kan få. Lidt mere tid og ingen opmærksomhed på maden er jo bedre end ikke tid og ingen opmærksomhed ;-)