Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg

Du læser en tråd i debat > vægttab

#1
Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg
Jeg var jo til vejning i onsdags i sidste uge. -200 gram, Så nu har jeg tabt 12 kg. Og jeg fik min 4. stjerne hos vægtvogterne. Jeg jubler ikke så meget for den stjerne, for jeg synes, det er lidt tamt at få den for "bare" at have tabt 200 gram. Men det samlede tal er trods alt godt nok. 12 kg på 14 uger ... det er mellem 800 og 900 gram om ugen, så jeg kan jo ikke rigtig beklage mig. Men jeg havde syndet rigtig meget i ugen før, og det var jo så også lige op til mens-perioden igen. Så nu prøver jeg at fokusere på den 5. stjerne - når jeg har tabt 15 kg i alt. Jeg har bare allerede haft 2 ups-dage hvor jeg har overskredet mine point alt for meget, men jeg har aftalt med mig selv at jeg SKAL overholde pointene de næste 3 dage - altså indtil næste vejning på onsdag. Der begynder min vægtvogter uge - altså hver torsdag morgen, efter onsdagsvejningen.

Jeg tror bare jeg er lidt træt af point tælleriet i øjeblikket, for jeg føler ikke at jeg lavet andet, end at tælle og tælle hele tiden. Jeg har prøvet at lave en ugemadplan, men det skal jeg i gang med igen, for når jeg er sammen med kæresten kan jeg jo ikke planlægge noget, da jeg ikke ved, hvad hans køleskab rummer og hvad han har tænkt sig vi skal have til aftensmad når vi er sammen. Så der må jeg også prøve at ændre nogle ting - eller i hvert planlægge nogle ting noget bedre.

Jeg ved godt jeg lyder negativ - og det behøver jeg jo slet ikke være - for jeg har trods alt tabt mig hver eneste uge indtil nu. Jeg har tabt så småt om 100 gram nogle uger, men jeg har også været oppe på næsten 1,8 kg på en uge. Det svinger utrolig meget hvor meget jeg taber mig om ugen. I onsdag havde jeg jo kun tabt mig 200 gram og ugen før 1 kg - de 2 uger før det 600 gram pr uge og endne før det 100 gram. Så det er slet ikke til at finde ud af hvad jeg skal, for der er ikke noget logik i det vægttab. Jeg kan ikke sætte mig ned og sige, at den og den uge har jeg været for meget i byen eller at jeg netop har overholdt pointene til punkt og prikke. Der er bare slet ingen sammenhold mellem de ting.

Jeg er bare SÅ frustreret i øjeblikket, og det irriterer mig, at der egentlig slet ingen grund er til det. Det irriterer mig, at jeg ikke bare kan finde det gode humør, og have en ordentlig uge hvor jeg overholder pointene alle 7 dage. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg kommer ud af dette tungsind, men jeg skal nok komme ud af det på et eller andet tidspunkt. Der er kun 3 uger til jeg skal på sommerferie trods alt - der skal kæresten og jeg 5 dage til Stettin i Polen, og det bliver bare SÅ skønt. Vi kender intet til Polen, så det bliver en stor oplevelse - og til den tid må I meget gerne krydse fingre for mig, at jeg ikke tager på i de dage - der kommer jo til at gå 14 dage hvor jeg ikke er til vejning. Uhhh.... jeg bliver helt nervøs for den ferie nu. Men vi plejer at gå meget på de ferier. Vi var i Berlin i november sidste år, hvor vi på én dag gik mellem 16 og 20 km.... og det var dælme langt. Vi tog slet ikke med det offentlige en eneste gang... og det tror jeg nu heller ikke vi kommer til denne gang. Jeg vil hellere spare de penge og så gå rundt - hvis altså vejret er til det.

Hmmm... nu må jeg vist hellere til at slutte for denne gang. Det blev alt for langt dette indlæg. Jeg håber I har "overlevet" indtil nu.

Jeg håber I alle må have en skøn dag.

Knuz Marianne
19 år23. maj 2005 kl. 12:50
#2
re: Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg
Jamen dog jamen dog Marianne.
Hvor længe er det du har været igang nu?? Er det ikke efter hånden ikke 1 1/2 år snart??
Tænk på hvor langt du er nået og hvad du har opnået på den tid.
Minus 12 kg, dejlig kærste og masser af venner herinde ikk`;O)

Jeg tror bare at du er nået et dødt punkt som du lige skal igennem lige nu og du har syndet i 2 dage....... Ja og hvad så er du da så meget bedre end os andre???? nej vel..........
Tror at du har haft godt af de to dage. Måske du skulle gøre noget mere ved motionen, evt lidt mere variation inde for det.
Bare så kroppen får noget nyt at arbejde med.
Er sikker på at du snart når de 15 kg så du kan få din 5 stjerne.
Jeg tænkte på en ting..... hvor længe skal du blive ved med at tælle points? Du må da have en forestilling om hvor meget du må få at spise i løbet af ugen og også hvad du må spise.
Din kæreste ved jo også godt at du tæller points ikk´. hvad med så at når i skal spise sammen at i aftaler på forhånd hvad der skal i køleskabet så du har det at gå efter??
Det kunne måske være at det var lidt nemmere for dig.

Når du nu skal til Polen til sommer så synes jeg at du skulle prøve at kun holde dig til frugt, grønt, kød og nødder + vand så skulle der være en chance for at du ikke tager på. Bare et godt råd.

Håber dette hjalp lidt på dit humør. Kan jo ikke have at du går rundt og hænger med mulen på denne flotte solskins dag vel??

Knus og kram Chiffi.
19 år23. maj 2005 kl. 13:44
#3
re: Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg
Jamen dog jamen dog Marianne.
Hvor længe er det du har været igang nu?? Er det ikke efter hånden ikke 1 1/2 år snart??
Tænk på hvor langt du er nået og hvad du har opnået på den tid.
Minus 12 kg, dejlig kærste og masser af venner herinde ikk`;O)

Jeg tror bare at du er nået et dødt punkt som du lige skal igennem lige nu og du har syndet i 2 dage....... Ja og hvad så er du da så meget bedre end os andre???? nej vel..........
Tror at du har haft godt af de to dage. Måske du skulle gøre noget mere ved motionen, evt lidt mere variation inde for det.
Bare så kroppen får noget nyt at arbejde med.
Er sikker på at du snart når de 15 kg så du kan få din 5 stjerne.
Jeg tænkte på en ting..... hvor længe skal du blive ved med at tælle points? Du må da have en forestilling om hvor meget du må få at spise i løbet af ugen og også hvad du må spise.
Din kæreste ved jo også godt at du tæller points ikk´. hvad med så at når i skal spise sammen at i aftaler på forhånd hvad der skal i køleskabet så du har det at gå efter??
Det kunne måske være at det var lidt nemmere for dig.

Når du nu skal til Polen til sommer så synes jeg at du skulle prøve at kun holde dig til frugt, grønt, kød og nødder + vand så skulle der være en chance for at du ikke tager på. Bare et godt råd.

Håber dette hjalp lidt på dit humør. Kan jo ikke have at du går rundt og hænger med mulen på denne flotte solskins dag vel??

Knus og kram Chiffi.
19 år23. maj 2005 kl. 13:46
#4
re: Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg
Hej Marianne,

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige andet, end at jeg også er træt af at tælle point. Du taber dig da, jeg har desværre taget et kilo på, det er jo ikke så godt. Jeg synes godt du kan være glad for din 4. stjerne, rigtig glad - du har immervæk tabt dig en hel del, så du har al mulig grund til at være glad for dig selv.

Uden at gøre mig klog så har jeg hørt, at man kan blive i dårligt humør, hvis man får for lidt kulhydrater. Tror du det er det, der rammer dig nu? Snup en pastaret og bliv i godt humør ....*S*

Jeg synes du klarer dig superflot og jeg håber du snart finder dit gode humør frem igen.

Kram fra mig
19 år23. maj 2005 kl. 13:46
#5
re: Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg
Hej Marianne!

Op med humøret igen! Tror du måske det er på tide, at du tager en uge fri fra vægtvogterne? Ikke at du skal droppe dem fuldstændigt, de gi'r dig jo nogle supergode resultater, men ærligt..man skal ikke gå og være totalt umotiveret, bare fordi man er på kur. Jeg ville aldrig kunne tælle points og jeg må sige lidt som Chiffi, -det kan ikke passe, at du ikke har en fornemmelse af, hvor meget du må spise om dagen. Du kender jo "prisen" for de enkelte madvarer, så prøv evt. at ligge pointtællingen lidt på hylden og så gå efter din intuition i stedet for. Det kan du godt, det er jeg overbevist om. Livet er trods alt andet end vægttab, husk nu lige det, ikke også...Jeg har stort set ikke tabt mig i flere måneder, men jeg ved med mig selv, at jeg i det mindste får rørt mig, -og det må jeg så nøjes med i øjeblikket..
Op på hesten, ven - find dit gode dejlige humør frem og ha' en super dejlig dag, ikke også...

Knuzzer fra Muldebeerg
19 år23. maj 2005 kl. 13:55
#6
Svar til Chiffi
Jeg ved, hvad meget mad koster i point, men hvis jeg skal stadig holde regnskab for ikke at overskride for meget og hele tiden, jeg er nød til at være nøjeregnende for at have et vægttab.

Som min konsulent sagde sidste gang: Nogle kan styre det uden at tælle point, andre er nød til at tælle point altid, for ikke at overskride og tage på.

Og jeg tror jeg hører til den sidste gruppe.

Det gode ved vægtvogterne er jo så, at når jeg når min målvægt - altså 58-60 kg så får jeg flere point at bruge, men jeg skal stadig tælle, og jeg må indrømme jeg glæder mig til den dag, for så får jeg hele 4 point mere om dagen, men inden da skal jeg lige ned på 18 og 17 point et stykke tid, fra 69 til 58 kg. Puha det bliver lidt hårdt, men jeg VIL bare lykkes denne gang, jeg VIL ned og være "normal vægtig".

Jeg får dog motioneret 3-4 dage om ugen, én dag med styrketræning, én dag med badminton og 2 dage med kondicykel - hvis ikke færre eller flere, og når jeg er sammen med kæresten i weekenderne går vi ture med hans hund, så det også bliver til et par timer gåtur også. Men jo - jeg skal have taget mig sammen til noget mere spændende motion - jeg vil i hvert fald prøve at løbe nu, forrige weekend kunne jeg trods alt løbe "hele" 800 m i et stræk *griner*. Så det vil jeg gøre noget mere.

Og du har ganske ret Chiffi... når vi ser sådan på det har jeg været igang i 1½ år.... det er dog kun siden 9. februar jeg har været på vægtvogterne og har sadlet om. Og hvis jeg nu ser helt tilbage til efteråret 2003, hvor jeg fik chokket 90,5 kg og hvor jeg kom igang alene... så har jeg jo sådan set tabt 16,7 kg. Men jeg vil nu helst bare regne med de 12 kg jeg har tabt i år.... for ind imellem har jeg jo haft taget på, og tabt lidt igen. Så jeg fokuserer mest på min start i februar i år.

Der er jo heller ikke nogen der siger det skal gå så hurtigt. Rom blev jo ikke bygget på én dag.

Jeg er utrolig glad for jeres response herinde, det hjælper mig virkelig meget. Bare det at jeg kan få mine tanker ned på skrift og ikke få noget kritik af det. Nogle gang bonker kæresten mig jo oveni hovedet, når jeg fortæller jeg har "syndet", men han roser mig så også når det går godt. Man har bare ikke behov for alt det bonkeri. Og jeg kan jo også se på hans udtryk hvis jeg spiser "for meget", at han tænker sit.

Men igen, jeg får jo ikke ændret på det hvis jeg ikke får det sagt.

knuz Marianne
19 år23. maj 2005 kl. 14:05
#7
svar til Advogirl
Jeg ved heller ikke noget, men jeg er bestemt villig til at prøve at få nogle flere kulhydrater de næste dage, jeg har nemlig sprunget kartoflerne og pastaen over nogle dage, netop for at spare point.

Det har dog så også været den kedelige tid på måneden og det har jo også sin indvirkning på humøret.

Knuz Marianne
19 år23. maj 2005 kl. 14:16
#8
svar til Mulde
Hej Mulde

Jeg har vist netop lagt pointtælleriet på hylden nogle aftener. Jeg har en utrolig hang til knækbrød med smør og pålægschokolade og selvom jeg har haft point til et par stykker knækbrød, er jeg desværre kommet til at spise måske 10 stykker knækbrød med pålægschokolade... og det går jo ikke... heller ikke hvis jeg ikke tæller point.

Jeg har dog også nogle dage jeg glæder mig til. F.eks. når min søster kommer på besøg en lørdag, for så skal vi til Ballerup og have en deep pan pizza, og SÅ tæller jeg slet ikke point den dag.

Men jo jeg tænker for meget på pointene, og jeg burde jo nok også holde en lille pause... hvis ikke andet så hvor jeg prøvet at holde vægten og får de 4 point mere om dagen (det er altså meget i det store regnskab). Jeg ville jo bare gerne lidt længere ned i vægt før jeg holder pause.

Og jo mulde .. livet er meget mere end slankekur og pointtælleri. Jeg vil også finde tid til alt det andet igen. For jeg har for mange ting jeg gerne vil. F.eks. male, rydde ud i gemmerne, på ferie med kæresten (som jeg jo skal alligevel), og bare hygge mig uden mad (det skal dog læres igen). Men det skal helt klar lidt normale tilstande tilbage i mit liv.

Tak for påmindelsen *smiler*

Knuz marianne
19 år23. maj 2005 kl. 14:25
#9
re: Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg
Hej Marianne

Dejligt at du har fået din 4 stjerne det er super godt gået. Jeg kan godt følge dig med hensyn til ww - har det faktisk nogle lunde på samme måde som dig - syntes også at det er utroligt at vægten svinger så meget. Men jeg kan jo læse at du ikke tager på, det har jeg desværre gjort og det er noget frustrerende.

Håber at du kommer ind i den gode periode igen - DU KAN JO GODT og det ved du jo også, men vi kan jo alle havde det sådan som du har det.

Knuser Smiley
19 år24. maj 2005 kl. 08:06
#10
re: Meget forsinket status - lidt "brokkeri"/piveri - lang indlæg
Hej Marianne...

Jeg ved godt, at 200 gram ikke virker som særlig meget, men på den anden side - 200 gram af er da MEGET bedre end 200 gram taget på, ikke?

Og 12 kg på 14 uger - det er virkelig et rigtig flot resultat samlet set.

Hvis du er træt af vejningerne kunne du fx prøve at måle dig hver 4. uge. Det gør jeg, og i år har jeg kun tabt 6,5 kg. Men til gengæld har jeg tabt 31 cm - det er sgu meget synes jeg. Og noglegange når vægten står stille - ja så har man alligevel tabt en masse cm......

Jeg håber du er ved at komme i bedre humør - jeg synes i hvert fald at du gør det rigtigt godt ;o)

Knus Judle
19 år24. maj 2005 kl. 22:02


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });