Træt af det!!

Du læser en tråd i debat > vægttab


#1
Træt af det!!
Nyt indlæg med ny galde fra den anonyme. Som tidligere nævnt har jeg haft et afslappet forhold til mad tidligere. Det gjorde dog også, at jeg kom til at veje 10 kg mere, end jeg gør nu. For et år siden gik jeg igang og tabte mig 12 kg. Nu har jeg taget på igen. Og det er nu, jeg føler, jeg kæmper med andet end gulerod contra chokolade. Og jeg tænker, at for mange af os herinde er det ikke et spørgsmål om at være motiveret eller vide, hvad der skal til. Nej det er blevet en psykologisk kamp. Det tærer på psyken. Og det er bestemt ikke sundt at have så stor fokus på mad. Jeg startede som en pige med et naturligt forhold til mad men med rigeligt på sidebenene, til at være en pige, der godt nok vejer mindre, men som det meste af dagen tænker på mad. Prøver hele tiden på at bekæmpe trangen til mad og det resulterer næsten dagligt i overspisning. Jeg har viklet mig ind i et uoverskueligt spind, som jeg ikke kan finde ud af. Og så er det, at jeg kommer til den konklusion, at det ikke er et spørgsmål om mad, og det ikke er en diætist mange af os har brug for. Nej, vi har brug for nogen at snakke med. Vi skal have en indvendig rengøring. Men hvilke rengøringsmidler skal man tage i brug?? Jeg føler mig så magtesløs. Ved der sidder mange som mig derude, der føler at kampen er ved at ødelægge en indvendig. Hvad kan vi gøre?
16 år29. januar 2008 kl. 19:09
#2
re: Træt af det!!
Jeg kan godt genkende det der lidt, men til gengæld synes jeg ikke at jeg er så ramt af det mere. Uden at jeg rigtig ved hvad der er sket. Men lad mig alligevel prøve om jeg kan få lidt mening ud af det jeg tænker.

Før i tiden kunne jeg godt gå lidt amok i mad når jeg var alene hjemme. Så lavede jeg et eller andet ulækkert varmt mad og spiste til jeg havde ondt i maven for jeg skulle jo spise det jeg havde lavet. Nu laver jeg for det første ikke nær så meget. Og spiser ikke så meget junk som jeg måske har haft tendens til - sørger i hvert tilfælde altid for grøntsager også. Og så er det altså tilladt at levne. Det er faktisk en rigtig god øvelse. Spis langsomt og hold gerne en pause når man er halvvejs og mærk efter om man egentlig er mere sulten.

Lige sådan når jeg sidder og spiser med familien. Jeg har ikke så mega travlt med at øse op på min egen tallerken mens jeg øser op til ungerne så jeg kan komme igang og nå anden portion. Tænk sig sådan har jeg da tænkt på et tidspunkt. Bare ned i løgneren, så vi kan få gang i anden portion. Nu spiser jeg meget langsommere og nyder den mad jeg får på en helt anden måde. Og så når jeg at mærke mætheden, hvor jeg før slet ikke nåede at mærke at jeg nærmede mig en mavepine.

Jeg synes heller ikke jeg er plaget af at tænke på mad dagen lang. De mange måltider hjælper. Jeg får altid frugt formiddag og eftermiddag. Og gerne et glas kakao til aften.

Min store last har altid været søde sager og især chokolade, men den trang melder sig kun sjældent. Jeg vil dog sige at da jeg idag gik rundt i Kvickly i chokolade afdelingen og forsøgte at finde alm kogechokolade til en gang varm chokolade til min søns fødselsdag i morgen, der var jeg ved at gå amok, men jeg var på ingen måder tæt på at købe noget som jeg skulle kaste mig over med det samme.

Så det jeg forsøger at sige er at det KAN lade sig gøre at komme det hysteriske forhold til mad til livs. Det kræver bare at man ændrer sine vaner og sin tankegang. Hvis du tænker på mad dagen lang, så find på noget andet at lave. Sørg for at aktivere dig selv så du tænker på andet end mad. Læs en bog, gå en tur - tænk over dit liv, ryd op i et eller andet du har udskudt at rydde op i længe (hihi den opgave har jeg lige lavet i forbindelse med tankekuren idag). Der er faktisk mange opgaver derfra der kan bruges til at få hjernen til at tænke på andet end mad. Det handler i bund og grund om at gøre noget som er anderledes. Noget man ikke plejer. På den måde bruger man sin tid og energi på det og ikke til at tænke på mad.

Ved ikke om du synes det her gir mening eller om andre gør. Men sådan går jeg meget og tænker lige for tiden. Og jeg er super motiveret og har ikke den der sygelige trang til mad eller søde sager, som jeg udmærket godt kender. Men tankerne er der selvfølgelig på et eller andet plan. For jeg kan da godt få lyst til at købe en lakridsstang på arbejde, men så tænker jeg hurtigt - nej jeg skal stå til regnskab i madital og så vil jeg hellere bruge kalorierne anderledes :-) Og så køber jeg en banan og en blomme el.l. Og de smager jo himmelsk.

Håber nogen kan bruge det til noget - og ellers hjalp det mig at få det skrevet :-)

Kh Karina
16 år29. januar 2008 kl. 20:48
#3
re: Træt af det!!
Jeg vil nu ikke sige jeg havde et naturligt forhold til mad før, heller. Hvis jeg havde det, så var jeg jo ikke blevet fed. Nej, jeg proppede mig med slik. kager og alskens usunde ting i tide og utide - og spiste i øvrigt kæmpeportioner og tog gerne to gange - og en dessert. Som trøst, som belønning, som hygge, som fyld og fordi jeg godt kan lide mad. Jeg tror ikke jeg nogen sinde igen kan få en afslappet holdning til mad - og det du skriver er faktisk mit argument for at det ikke kan lade sig gøre. Men måske kan man få en mere afslappet holdning til at man ikke bare kan spise løs som man har lyst til?

Man kan sagtens bruge en diatist til at tabe sig. Men skal vægttabet holdes så må man ikke glide tilbage i de gamle mønstre (eller nogen nye uheldige).

Har du læst The Beck Diet Solution - den giver mange gode råd til hvordan man kommer gennem forskellige situationer. Ellers er det bedste råd faktisk at distrahere sig selv. At gøre ting som får een ting at tænke på andet end mad (eller udsætter det til spisetid). Gå en tur, spille et spil, involvere sig i noget, f.eks en samtale. Hvad der kan få een til at midlertidig glemme mad.

Og det er også en rigtig, rigtig god idé at dyrke sport - mindst en halv time dagligt. Du nævner slet ikke motion i dit indlæg - men motion er godt både for sjæl, appetiten og for kroppen.

Ellers har du ret. Det er en rigtig god idé at finde ud af hvad der får een til at spise for meget eller forkert. Man kan med eller uden professionel hjælp (eller bare en af de nærmeste) finde ud af ret meget om sig selv ved at snakke.

Men det hjælper også at spørge sig selv: Hvorfor spiser du lige nu? Eller hvorfor har du lyst til at spise?

Lige nu er jeg løbet ind i en periode hvor jeg hele tiden er sulten. Jeg har et underskud - bevares - men det er altså cirka trekvart så stor som mit mål siger det skal være. Og jeg er stadig sulten. Jeg forstår ikke helt hvorfor - det arbejder jeg lidt med i tiden. Måske for lidt søvn? Måske spiser jeg ikke langsomt nok? Måske er jeg mere aktiv end jeg tror jeg er? Måske er det bare den tid på måneden? På året? Måske er det fordi min mave ville ønske det stadig var jul? Måske får jeg dyrket for lidt motion?

Jeg går også rundt og fryser, måske hænger det sammen?

Jeg tror at langt de fleste overvægtige mennesker har lig i lasten af een eller anden art og hvis man får dem ryddet ud - så er man nede og røre ved een af de bagvedliggende årsag til fedmen. Jeg har i hvert tilfælde været dybt nede i min rodekiste. Men jeg er også doven og madglad af natur - og forbinder det at være god ved sig selv med mad og/eller slik. Det kan en diatist ikke hjælpe mig med - for jeg ved jo godt hvad der er galt :-)

Håber min lille usammenhængende tankerække svarer på lidt af det du siger. Det du sagde ramte i hvert tilfælde en tangent hos mig.

PS. Jeg ved ikke om du følger med i hvad der bliver skrevet i andre tråde, men det du siger ligger faktisk ret meget på linie med Tankekuren (en bog om at bryde vaner) - i den bog hævdes det at enhver diet i sidste ende er en viljekamp som man er sikker på at tabe. Måske skulle du låne den på biblioteket og finde ud af om det var noget for dig? Jeg er ikke selv helt i Tankekurens målgruppe - men følger den stort set... men det kan være den taler lige til dig?

Ellers så spørg din læge om der er mulighed for mere professionel hjælp. Eller bare snak med en ven. Find det bagage som generer dig og prøv at se om du ikke kan forliges med det.
16 år29. januar 2008 kl. 21:10
#4
re: Træt af det!!
Nogle kan virkelig bare godt lide mad og tager på. Men de fleste tager nok på fordi mad bliver en slags trøst eller noget i den retning. Jeg tror det er vigtigt at finde ud af hvorfor du har brug for mad til andet end ernæring. Der er mange der går til psykolog ved siden af en slankekur.

Hvornår begyndte du at spise uden at være sulten? Hvad var grunden til det? Hvordan kunne du have løst den situation anderledes så du ikke spiste det væk?

I dag: skriv ned hvordan du har det når du føler trang til at overspise eller spise forkert. Hvad er der sket? Hvordan kan du håndtere det anderledes?

Bare skriv herinde hvis det hjælper.

Det hjælper også at ændre ydre ting i sit liv som f.eks. bogen Tankekuren går ud på. Det hjælper måske at gå til noget der er sjovt og få nye venner, blive optaget af en hobby, have en fest eller dag at se frem til og en bestemt kjole eller bukser til den dag etc.

Men det er godt hvis du kan tænke på hvordan det startede og hvordan du kan få holde op med at straffe dig selv med kalorier og i stedet håndtere det hele på en måde der ikke er selvdestruktiv.
16 år29. januar 2008 kl. 21:17
#5
re: Træt af det!!
Føler mig allerede lidt lettet. Galden kommer bare til mig på tidspunkter, det kender vi nok alle. En gang imellem bliver det hele bare for meget. Det var rigtig rart at læse jeres kommentarer. Man føler sig ikke så ene med problemerne, når nogen lytter (eller læser :-)) Jeg er kommet til nogle kerneområder, som jeg skal arbejde på: Ikke at "presse citronen", så jeg bliver så sulten at jeg går amok. Altid spørge mig selv: Hvorfor vil du spise nu? Og finde på andre tanker at fylde mit hoved med. Lyder det ikke som nogle gode strategier? Og vigtigst af alt: ikke spise forbudte ting når jeg er alene! Kan nemlig sagtens styre indtaget, når jeg er sammen med andre. Det er når jeg er alene, jeg går amok og spiser af de forkerte årsager.
16 år29. januar 2008 kl. 21:19
#6
re: Træt af det!!
Det kan måske også for dig være en brugbar løsning at "belønne" dig selv med et godt stykke chokolade eller hvad din last nu er. Det skal bare ikke være her og nu. Det kan være at du gir dig selv lov til at få et stykke godt chokolade i aften hvis du holder dig fra alle fristelserne indtil da. Ja det kræver jo at energiunderskuddet er der og kan holde til det. Sørg for at taste alt ind også de usunde ting.

I sidste uge lovede jeg mig selv om tirsdagen eller onsdagen at fredag ville jeg ha to stykker af det anton berg chokolade vi har til at såt i skabet og som jeg ellers er rigtig god til at holde mig fra. Det var utænkteligt at ha sådan noget i huset ret længe for et halvt år siden. Men nu går det altså fint. Og jeg glædede mig i 2-3 dage til det chokolade og jeg nød det i fulde drag. Men måske skal du have en belønning hver dag i starten. Det kan også være en mere energifattig erstatning for det du trænger til. Men find ud af det med dig selv og planlæg det så der er energi til at du kan få din belønning.

Kh Karina
16 år29. januar 2008 kl. 21:25
#7
re: Træt af det!!
Hvis det er muligt så prøv om du kan undgå at være alene på de kritiske tidspunkter indtil det går bedre
16 år29. januar 2008 kl. 21:26
#8
re: Træt af det!!
Tak for rådene. Alle meget brugbare. Tror faktisk det ville være en god ide at belønne mig selv. Tror nemlig nogle gange jeg bliver så streng, at det er for svært at holde. Og så gør jeg det fuldstændig dumme og ulogiske, at hvis først jeg får et stykke chokolade, så bliver jeg ved, til der ikke er mere! Tror også på den med ikke at være alene. Måske overspiser jeg i virkeligheden fordi jeg føler mig ensom. I hvert fald kan jeg meget nemmere styre det, når jeg er sammen med nogen. Har endda ikke samme lyst til at overspise. Det er altid mest kritisk til frokost. Jeg tror nogle af grundene kan være, at jeg er for sulten, at måltidet tit er uplanlagt og ikke i system, at jeg er alene og ikke ved hvad jeg skal give mig til. Er begyndt at snakke med min mor om min overspisning. Det er hårdt, men kan mærke det hjælper at dele det med nogen. Tak fordi I lytter.
16 år29. januar 2008 kl. 21:35
#9
re: Træt af det!!
er du hjemmegående og er du alene???
har du ingen arbejde???
det bedste er at være blandt andre menesker og være beskæftiget med noget spændende, så tænker man ikke på mad, så tit som hvis man går hjemme, og bare kan trøstespise.
16 år29. januar 2008 kl. 22:35
#10
re: Træt af det!!
Så vidt jeg kan se er der to problemer for dig til frokost.

Det første er at du er sulten. Der ville det måske hjælpe at kikke på din morgenmad: er der fibre nok i? Kostfibre er det som holder een mættest længst og jeg sværger selv til havregryn fordi der ikke er sukker i. Jeg ved en del spiser magre surmælksprodukter med et fiberprodukt ovenpå. Det er også en god idé at spise nødder, kerner og frø til morgenmad for de umættede fedtsyrer er sunde og mætter også godt (og så har de en sødende effekt på havregryn :-). Hvis din morgenmad ser fornuftig ud, så tag evt et mellemmåltid om formiddagen. Et stykke groft knækbrød, et stykke frugt (revet æble eller gulerod mætter godt), et stykke frugtpålæg - det kan betyde at du ikke er helt så sulten til frokost.

Det andet problem er at du har fokus på maden. Jeg kender det alt for godt - når jeg går hjemme så bliver det tit til tidlig frokost som så er overstået alt for hurtigt og jeg er stadig sulten. Hvis du er alene og har tiden, så kan det være en god idé at sætte netop frokost i system. Brug lidt tid på at tilberede nogle grøntsager, lave en salat. Sørg for at have ting som tomat og agurk i huset (eller syltede agurker, rødbeder mv) og brug disse ting som pynt på dine madder. Eller lav en grøntsagssuppe og bag et groft flute eller boller som du kan spise til. Kræs lidt om dig selv - men på den sunde måde med sunde ting. Sørg for at din mad præsenterer sig pænt og lækkert - det betyder virkelig meget for følelsen af mæthed og tag gerne en tallerken som faktisk er lidt for lille - så ser maden ud til at være "af mere".

Brug lidt tid på at lægge en kostplan og sørg for at den ikke er for hård så du udsulter dig selv både energimæssig og psykisk - og sørg for - som Karina siger - at den også indeholder nogle af de usunde ting. Jeg har haft plads til kage, slik een gang, pålægschokolade eller ost 45+ - altsammen i weekeden fordi jeg har det bedst med at holde mine hverdage ensartede og kur-mæssig politiisk korrekt.

Og prøv at holde dig beskæftiget. Din værste fjende er vist lediggang - hvis man går rundt i samme område som køleskab og slikskab og kiks og blødt brød hele tiden og frit kan lade tankerne løbe - så er man da mere fristet til at spise. Tag i stedet en løbetur, hæng tøj til tørre, sørg bare for at være beskæftiget med et eller andet (ring til nogen).

Det lyder som om du går rundt alene derhjemme i dagtimerne. Det har jeg prøvet da jeg var på barsel og det var ikke sundt for mig. Jeg blev ret selvcentreret og lidt (mere) småtosset af det (jeg fik jo så naturligvis heller ikke søvn nok). Prøv at komme ud - meld dig evt til noget dagskole (boglig, kreativ eller kropslig), prøv at involvere dig i en organisation hvis du ellers slet ikke har forpligtelser (frivillig arbejde som besøgsven eller spørg røde kors, kirkens nødhjælp mv om der er noget. Ring til din præst og spørg om han ved noget. Kik lidt omkring i de lokale aviser og hjemmesider).
16 år30. januar 2008 kl. 09:10



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });