Holder kun liiiiige hovedet oven vande...

#1 af bruger slettet

Har indviget jer før i min situation lige nu, men opsumering får i, samt episode 2. ;)

Jeg synes at jeg i perioder kan have travlt, slet ikke stresset, men meget at se til, og det er også ok, men jeg skal huske også at tage mig perioder hvor jeg slapper a' og har ro og stilhed til fordybelse. - så trives jeg bedst.

Men her efter jul har der været total kaos på mit arbejde, og der skal meget til før jeg går til ledelsen og siger STOP. Det er ikke mindre end det jeg har gjort for 3 uger siden, og jeg have det rigtig godt med det. Men situiationen udviklede sig rimelig ubehageligt, og jeg blev overfuset af min chefs chef på en meget ubegahgelig og personlig måde. Tingene så alligvel lyst ud for mig og jeg fik kravene opfyldt - næsten. For alligevel var der fnidder og bøvl...

Trods det, synes jeg at det hele så lyst ud, jeg var afklaret og stærk.
Så kom nederlaget som et brag - og noget så ubehageligt som økonomi.

episode 2.
Vi sidder ikke HÅRDT i det, vi klarer os. Og sådan er det når man er rimelig ny på arbejdsmarkedet, husejer for første gang, 2 biler og SUlån der skal betales tilbage!

Men banken har sagt at de ikke vi llåne os så meget som en rød reje, hvis det bliver nødvendigt, og vi kan ikke skifte afdeling - de vil ikke ha' os!

Vi fik også rent besked: i har ikke råd til at få børn!!!

Jeg er så ked af det at jeg har taget en fridag, NU er jeg stresset. Jeg sover ikke og har mest lyst til alt det usunde.

Det er hårdt ikke at vide hvad jeg skal gøre, og det jeg har KÆMPET for på mit arbejde måske er forgæves. Og følelsen af at intet vil lykkeds er hård:
- Træls job, - eller hvad der nu sker med det
- Træls økonomi
- Svært ved, eller kan ikke få børn - har jo så åbenbart heller ikke råd til børn
- En mand som ikke har 100% helbred og derfor ikke tjener så meget.
- Har midstet min far, som jeg har aller mest brug for i en sådan situiation

De ting gør at alt det gode som dejlig mand, familie og venner slet ikke bliver tydelig for mig og jeg kan ikke mærke og se alt det gode!

Misundelse er en grim ting, men ka ikke lade vær' når jeg ser vores nærmeste venner suse derud a' og alting bliver som de vil have det.

Og så er jeg slet ikke modtagelig for gode råd og spørgsmål;
jamen kan du ikke finde et andet job,
'husk at tænke på dig selv frem for andre,
pas på dig selv, vent nu og se hvad der sker,
tag én dag af gangen...
Er der EN som siger sådan til mig, én gang mere, sprænger jeg. Og hvor er det åndssavgt, for folk siger det og spørger mig, KUN fordi de holder a mig...

Jeg er i et hul lige nu, og ved ikke helt (ved ikke noget) hvor jeg skal ligge mine kræfter henne.

Så skriver jeg ikke her inde i perioder, så ved i hvorfor...

Tak til dig der gad læse hele dette indlæg! ;)

...... har lyst til at skrive meget mere, men ved ikke hvad og vil gerne skåne dig ;)

#2 af iakob

Hm.. jeg er typen som altid prøver at finde løsninger og give råd. Det tror jeg, jeg vil afholde mig fra lige nu. Så godt jeg nu kan :-)

Men jeg kan godt se hvorfor du synes det hele koger på lige nu. Det med børn rammer også dybt i hjertekulen. Godt at du har taget dig en tænke-fridag.

Har du snakket med din mand om alt dette? Hvad vil I gøre?

#3 af KarinaHadsten (slettet)

Hold da op Helle sikke en historie. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive - føler mig nok slet ikke kompetent til at rådgive om alle de ting du der slås med. Men jeg vil nu alligevel prøve. Så må du tage det for hvad det er. Altså at jeg hverken er psykolog, økonom eller ekspert på andre områder. Jeg er bare fed hihi. Ja komisk nok, men det er jo derfor jeg er her på siden. Og så må du ikke blive sur på mig - jeg skriver som alle andre med gode råd i bedste mening. :-)

Og jeg kan sagtens følge dig i at det godt nok kan være svært med alle de problemer og så samtidig holde motivationen oppe til et vægttab. Især hvis man lige som mig har en tendens til at spise med følelserne.

Det med økonomien kan altså bare ødelægge SÅ meget. Det kan godt være at penge ikke kan gøre os lykkelige, men det kan nu alligevel hjælpe lidt med at holde rammerne på plads, så man har overskud til at se sin lykke.

Jeg kan godt se du står i en træls knibe og mange kommer med råd om dit og dat. Men du er nok også i en situation hvor hver en krog af dit liv skal tages op til revision. Det her minder mig meget om et Dr Phil show jeg engang så. Tror faktisk det handlede om økonomi lige nøjagtigt. Hvor han gik meget op i at sige at der er ikke noget man er NØDT til. Altså hvis pengene ikke slår til, så er alt til forhandling. Hvis huset er for dyrt kan det være nødvendigt at flytte... osv. Dvs. det er et spørgsmål om at kigge på budgettet og se hvilke udgifter har vi og så tage hver eneste udgift op til overvejelse. Jeg kender jo slet ikke til dine udgifter og forbrug i det hele taget. Men jeg kan da kun anbefale at du prøver at kigge på det ud fra Dr Phils tanker. Kan vi spare noget her?

Mht. børn så er det jo altså dyrt at få børn det kan vi ikke komme udenom. Der er nogle faste udgifter og børnepengene dækker det nok ikke helt. Men til gengæld er der jo meget at spare hvis man kender nogle som man kan arve alt muligt fra eller som man kan købe brugt tøj og babyudstyr fra. Eller ved at bruge den blå avis og gulg og gratis. Jeg har selv haft lidt svært ved at få økonomien til at hænge sammen når jeg har været på barsel. Jeg har normalt en høj løn og når man så skal ned på reducerede dagpenge fordi man bare VIL ha et års barsel - ja så bliver det lidt stramt at leve for bare den ene indtægt. Men altså man betaler jo ikke så meget i skat når det er og så kan du altså søge økonomistyrelsen om udsættelse af indbetalinger til dit SUlån i den periode hvor indtægten ikke er så stor. Det har jeg gjort de gange jeg har været på barsel og det er da en udgift man kan mærke når man lige kan få lov at slippe for indbetalinger der et års tid. Så den kan du tage med når du overvejer økonomien i at få barn.

Det at du har svært ved at få barn som du siger kan sagtens hænge sammen med alt det andet der sker i dit liv. Stress og bekymringer har jeg indtryk af gør ikke frugtbarheden større. Måske naturens måde at sørge for at kroppen ikke belastes med en graviditet når den i forvejen er belastet af alt muligt andet. Jeg er sikker på at det nok skal lykkes jer på et tidspunkt. Men prøv at arbejde på at få kontrol over dit liv på alle de andre punkter.

Den med jobbet er svær. Det lyder som om du har det rigtig dårligt der og at dine krav ikke bliver taget alvorligt nok. Og så en ubehagelig chefs chef. Øv. Jeg har selv prøvet det med dårlige chefer - der hvor jeg arbejdede før. Jeg var rigtig glad for firmaet som sådan, men livet blev gjort surt af min projektleder, som ikke værdsatte de evner jeg havde og kun målte mig på andre ting end de kompetencer jeg havde. Set i bakspejlet burde jeg være smuttet derfra. Simpelthen have sagt op og fundet noget andet. Efter min sidste barsel, kom jeg tilbage og havde VIRKELIG bestemt mig for at nu skulle jeg fandme vise ham og jeg knoklede... MEN han startede hvor han slap og havde travlt med at fortælle mig hvor dårlig jeg var. Det toppede til en lønforhandling hvor jeg i stedet for lønforhandling fik en skriftlig advarsel om min arbejdsindsats. DER fik jeg nok og begyndte at søge andet arbejde. Desværre nåede jeg en måned efter at blive fyret inden jeg selv nåede at sige op - kun 2 måneder efter min barsel !!!. Men så havde jeg jo 5 måneder med løn til at finde noget andet - blev fritstillet, så jeg havde god tid. Det var en virkelig hård tid, hvor jeg ikke følte at jeg duede til noget - det havde han jo brugt meget tid på at forklare mig at jeg ikke gjorde. Men nu er jeg bare lykkelig over at jeg blev fyret dengang, for nu sidder jeg i en lignende stilling i et andet firma og laver næsten det samme, men her er de kompetencer jeg har bare værdsat på et HELT andet niveau. Her er jeg i perioder en person, som er nøgleperson på nogle projekter. Så det er bare noget der styrker selvtilliden.

Så jeg kan rigtig nemt sætte mig ind i hvordan du har det. Jeg bliver ked af at høre når nogle bliver behandlet dårligt på deres arbejde. Og samtidig kender jeg godt problemet med at tage sig sammen til at tage den beslutning. Jeg er meget tryghedsnarkoman og havde arbejdet i firmaet i 8 år, så jeg kendte alle (300) og det var sgu hårdt bare at sige farvel til det fordi man havde en skod chef. Men set i bakspejlet, så skulle jeg ha gjort det. Det er altså vigtigt at man har et arbejde, hvor man trives og ikke bliver nedbrudt af stress og dårligt arbejdsmiljø og sammenhold. Men det er en ond cirkel, for det kræver rigtig meget at søge nyt job. Det er hårdt arbejde. Og det er slet ikke nemt ved siden af et job. Pas på at du ikke går ned med stress. Du er ude i mange af de forhold som kan forårsage stress. Har du snakket med din læge om det?

Nå nu har jeg skrevet på det her i mange omgange og må hellere få det afsluttet . Så må jeg vende tilbage hvis jeg kommer på mere. Og du må sige til hvis der er noget du ikke forstår eller gerne vil have mig til at uddybe.

Jeg ønsker dig virkelig alt det bedste. Og hvor er jeg ked af at høre at du også midt i det hele mister din far. En ulykke kommer sjældent alene. Men se sådan på det at derfra hvor du er lige nu kan det næsten kun gå fremad.

Held og lykke med det hele og sig til hvis vi kan hjælpe med noget.

Kh Karina

#4 af Razzmatazz (slettet)

Hej Helle

Du skal bare skrive lige så meget du overhovedet har lyst og brokke dig over alle aspekter i dit liv - vi lover at læse det og ikke give dig et eneste godt råd før du selv beder om det.

Føler med dig!!

Knus
Razz

#5 af Muumin (slettet)

Kære Helle

DEN er bare ikke sjov! *stort, langt knus*

Jeg går ud fra, at du har overvejet alle muligheder for at HANDLE dig ud af situationen (Karina giver nogle meget gode input, synes jeg): finde et nyt job, sælge huset, skifte manden ud, røve en bank etc. Den må man jo altid lige tygge over for at finde ud af hvad man er rede til at ?ofre? for at få det bedre.
Jeg ved du frabad dig det, men som andre her på siden bløder jeg med dig og vil gerne hjælpe, hvis jeg kan. Sådan er vi kvinder, og det er godt! Så nu kommer der alligevel to råd:

Du har kun din krop til låns

Overvej, om du vil benytte følgende lille tankeeksperiment for at gøre det nemmere. Jeg er lige startet med det og melder gerne tilbage på, hvordan det går:

Hvis nu din krop var din til låns. Hvis den nu slet ikke var din, men en som nogen havde givet i din (dit sind/sjæls) varetægt for en tid med den udtrykte forventning at du ville passe godt på den, hvad så? Hvis det nu var et 3-årigt barn, som du havde fået ansvar for? Ville du så behandle den som du gør nu? Ville du tale til den som du gør? Ville du hade den som du gør? Ville du fodre den som du gør? Muligvis lever vores sjæl videre når vi dør, muligvis ikke, men uanset hvad, så har vi kun vores kroppe i et afmålt antal år, og uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det altså kroppen der afgør i hvor mange. Pas på den ? du har den i din magt og den er dig prisgivet! Ved at se på den som noget andet end dig, basalt set ved at fremmedgøre den for dig (hvilket jo egentlig er negativt) kan du måske finde den godhed i dig at behandle den ordentligt. Det er jo et faktum at vi ikke ville drømme om at behandle andre som vi behandler os selv ? absurd, men desværre ofte rigtigt. Du har kun den samme og den kan altså ikke gøre for, at den var så ?uheldig? at blive parret med netop DIN sjæl. Elsk den som den har fortjent det ? den gør det så godt den kan for dig.

Man tror det er løgn, men du har magten!

Det andet råd jeg vil give dig fik jeg selv (og et par andre i samme boldgade) for et år siden, da mit liv også havde været kaos i 1,5 år og mit selvværd var på nulpunktet. Det går i al sin rystende simpelhed ud på, at acceptere tingenes tilstand. ?jaja ?det kan du jo nemt sige? tænker du og mange andre, og det er rigtigt: det er nemt at sige, svært at efterleve. Den gode nyhed er imidlertid, at det er muligt. Prøv for et øjeblik at forestille dig, hvordan du ville have det, hvis den lange liste af deprimerende ting, som trækker dig langt ned i kulkælderen (og misforstå mig ikke jeg forstår dig så UDMÆRKET!) bare ikke havde den effekt på dig. Hvis du kunne sig ?sikke noget lort?, ryste FØLELSEN af dig og dernæst begynde at handle ? eller ikke handle for den sags skyld. Prøv at forestil dig den frihed du ville føle, hvis du IKKE blev ramt af klump i halsen, svedeture, dårlig nattesøvn og almindeligt tungsind hver gang tanken faldt på bare eet af dine smertensbørn. En vild tanke, ikke?

Det endnu vildere er, at det ikke kræver drugs, konvertering til en obskur sekt, en lobotomi eller noget andet radikalt for at opnå den tilstand. Det der kræves, er et mentalt stykke arbejde, der går ud på 1) at lokalisere de oplevelser som gør, at du er i ubalance (hvilket er den milde beskrivelse af at være totalt i kulkælderen), finde en måde at tilgive på og komme videre. Og så 2) kræves det, at du finder en måde at håndtere force majour på. Jeg blev præsenteret for to værktøjer, som jeg begge har benyttet mig af, og nu virkelig kan sige, at de virkede. I dag er jeg langt mere afbalanceret og lader mig bare ikke så let slå følelsesmæssigt ud af kurs. Jeg kan stadig blive vildt deprimeret, men det går hurtigere over og jeg bliver kun virkelig ked af noget som er voldsomt. Småting preller som regel af som vand på en gås. Jeg er stadig ret benovet over at det er muligt, har fået blod på tanden og arbejder nu bevidst videre med at udvikle min evne til at tage den følelsesmæssige magt over mig selv.

Og hvad er det så for redskaber jeg taler om? Okay, here goes:

1) The Journey (thejourney.com) En teknik hvormed du kan finde fred med gamle skeletter, der rasler rundt og gør livet surt. Jeg gik til en Journey terapeut (se under ?practitioners på siden) og fik en enkelt session ( den koster 1500 kr). Det var rystende effektivt! For dælen hvor kom jeg af med store, tunge ting og kunne endelig se og føle klart igen! På bare 3 timer! Nu vil jeg lære at gøre det selv, så jeg ikke skal hoste op med alle de penge igen på et week-end kursus her i februar. Det koster det samme og jeg har store forventninger. Det er en kostbar løsning, men læs lidt om det på nettet og købt evt. Brandon bays bog ?Rejsen?
2) The Work (læs mere fx her: thework.dk) af Byron Katie. Hun har udviklet en teknik der går ud på at stille sig selv fire spørgsmål, som vil gøre det meget nemmere at forholde dig til den ting der går dig på. I praksis vil du opleve, når du ligesom har ?fået fat? på teknikken, at dit problem vil blive afdramatiseret og at du dermed får frihed til at betragte tingene uden alle de dårlige følelser, der gør det hele så træls. Start med at købe hendes bog ?Elsk det som er?

For begge teknikker gælder det, at målet er at opnå FRIHED i forhold til det tyranni vores egne negative tanker sætter os under. At kunne trække vejret frit og ubesværet igen og dernæst forholde sig roligt og rationelt til de grimme ting der er i vores liv (eller fortid).

Kære Helle

Jeg ønsker sådan for dig, at du kan finde fred og frihed. Naturligvis også at du får løst dine reelle problemer, men hvis det ikke er muligt her og nu, at du i det mindste kan abstrahere og blive glad og rolig igen. Det fortjener vi alle!

#6 af bruger slettet

Kære Helle,

De andre svarer dig så glimrende, så jeg vil bare tilføje:

Efter regn kommer solskin.... og det skal du tro på.

Hvis jeg havde regnet på hvad det koster at få børn før jeg fik dem havde jeg heller ikke haft råd. Man FÅR råd til børnene når de først er der, for så er der så meget andet man sagtens kan undvære - og lad ikke banken bestemme om du skal have børn, hvad kommer det dem ved. Se at få skiftet bank så snart I kan, prøv evt. en netbank, de er ikke så emsige.

Pøj pøj til dig - skriv endelig, når det nu hjælper dig så godt.

#7 af bruger slettet

Tak for jeres lange og brugbare svar! :)
Tro det eller ej, men det hjælper - for det er bekræftende at vide man ikke er den eneste. Men ikke minst fantastisk at høre andre have været i lignende situation og kommer ud på den anden side, nogen enda stærkere og gladere...

Jeg har snakket meget med min mand og også min mor om alt det der sker for mig men også min mand. Det hjælper meget at snakke om det og ikke bure mig inde i mine tanker.

Vi har regnet og regnet på hvor vi kan spre penge, og der er da et par steder, men det er jo egentlig heller ikke det som det i bund og grund handler om. Vi synes vi har nok penge til dagen og vejen, det er banken som ikke synes det. - vi har fået en tid på mandag, så bliver vi måske meget klogere!

Jeg vil ikke fine et andet job i panik - endnu i hvert fald!
Tror det klogeste er at søge når der er noget jeg synes ser spændende ud, og noget jeg vil kunne brænde for. Som min mand siger, skal jeg tage én dag af gangen og så har tingene det med at løse sig.

hvad min arbejdsplads angår, så vil jeg prøve at tænke; de kan bare fyre mig!!! Et og andet sted er det jo fint nok, da jeg alligvel søger andre græsgange. Så trænger jeg til en "fridag" som i dag så tager jeg den, og overarbejde får jeg intet ud a', så jeg lader bare vær'...
Hvad er det værdste som kan ske???

Hvad børn angår, så prøver vi fortsat, min mand har i dag fået at vide af vores læge at han skal undersøges - han har gennem mange år svær astma, og det kan også være medvirkende til ringe sædkvalitet. - så nu kører rullen også, og vi må se hvad der sker!

Jeg ved ikke hvilken form for hjælp jeg har bruge for, og OM jeg har brug for hjælp. Men tak for jeres råd, dem vil jeg have i baghovedet!!! :)

God aften derude! :)

#8 af iakob

Godt at høre at du arbejder med løsninger og ikke har opgivet helt.

Det skal nok gå når bare I griber fat i jeres problemer - du er kun 27 og det er for tidligt at høre sit biologiske ur tikke alligevel. Du har i hvert tilfælde 8 unge, gode år at få børn i - og så 5-10 år oveni (blev selv førstegangsmor som 35 årig så jeg skriver ikke sådan fordi man er en dårlig mor hvis man er ældre - man er bare en ældre og mere træt mor ;-).

#9 af Pernille78 (slettet)

Jeg vil bare sige at jeg virkelig føler med jer. Vi prøvede selv for et par år siden at være i samme situation - økonomisk. Vi synes selv vores økonomi var fin, men fik at vide af en 22-årig bankassistent at den var elendig og at hun ikke ville låne os penge til en barnevogn før vi enten havde fået betalt hus eller bil ud. Vi skiftede bank og har nu den sødeste dame til at rådgive os.

Med hensyn til børn, så er der en ting der slår mig. Og nu håber jeg ikke at du bliver ked af det eller tager det på den forkerte måde. Har du tænkt på om din overvægt skyldes en hormonel forstyrrelse (pco)? Det har jeg nemlig selv, men da jeg altid har taget p-piller er jeg aldrig blevet overvægtig. For mig er det sådan at jeg skal enten være på p-piller eller gravid eller ammende, ellers tager jeg på helt vildt hurtigt. Hvis du har samme forstyrrelse som mig (og det har ca. 20-25% af alle kvinder) kan det nemt behandles. Hvis man er overvægtig for man først noget medicin for at tabe sig (methformin) - derefter for man nogle piller til at forbedre ægløsningen (pergotime) og hvis der ikke er noget galt med mandens sædkvalitet bliver man hurtigt gravid. Jeg blev selv gravid i 1. forsøg med pergotime og ved mit andet barn blev jeg gravid i 3. forsøg. Jeg har en veninde der er meget overvægtig og de prøvede i årevis at få et barn mere, men uden held. Så fik hun konstateret pco og i 1. forsøg med pergotime blev hun gravid. Jeg synes du skal få det tjekket hos en gynækolog om det også er dit problem. For det kan ihvertfald forklare din overvægt. Jeg håber du kan bruge det til noget.

Og held og lykke med det hele. Lad os endelig vide hvad der sker.

Pernille

#10 af bruger slettet

Hej Pernille
Jeg har højest sandsynligt pco! For snart 2 år siden var jeg ved lægen med styrtblødninger, og da fik jeg at vide det sikkert var pco og jeg skulle tabe mig.
Jeg har meget svært ved at tabe mig og vi har længe prøvet at blive gravid. Så fik en anden læge i sep. og hun sgade jeg vi skulle vænne tilbage her i jan. hvis ikke der var sket noget. Jeg havde et mål med - 10 kg til jul - nåede kun de 6!
Der har været meget om ørene på os her i jan. men vi skal til lægen og henvises til en gynækolog - jeg er spændt på hvad de siger til det hele og hvad behandling de anbefaler. - er rrrrimelig nervøs!
Så jo du har 100% ret... ;)