starter i morgen

Du læser en tråd i debat > vægttab

#1
starter i morgen
nu har jeg brugt en uges tid på at skrive ned på en blok, hvad jeg normalt spiser, når jeg ikke rigtig tænker over det, så jeg her en uge efter kan se, hvor det er, jeg spiser forkert, og jeg må tilstå, at det kan gøres bedre på mange områder.

Det er så i morgen, jeg starter på at spise sundere, jeg forventer ikke, at jeg fra den ene dag til den anden kan ændre alle mine vaner, men man skal jo starte et sted, og så vil jeg gerne have det til at passe med, at når jeg om to uger skal begynde at træne igen jævnligt, så er madvanerne mere eller mindre faldet på plads.

Vil i hvert fald begynde at taste min mad her på madital fra i morgen. Håber på, jeg lige kan nå at finde en køkkenvægt i morgen, men nu må vi se, hvordan det ser ud efter tandlægeregningen i morgen :o(

Men ønsk mig held og lykke :o)
17 år18. november 2007 kl. 19:39
#2
re: starter i morgen
Held og lykke med tandlægen.

Jeg forstår ikke helt hvorfor alle madvanerne skal på plads før du starter på træning. Hvis man i en lang periode har spist uhensigtsmæssigt, så tager det tid at komme ind i en god vane igen. Der er jo mange små uhensigtsmæssigheder som skal luges ud.

Jeg har korregeret min kost jævnligt siden jeg startede med at notere min mad herinde. Jeg startede med det åbenlyst usunde - slik, sukkerholdig sodavand etc etc. Da jeg så havde lidt styr på det og ikke gik rundt i en evig sukkerhunger hele tiden, så kikkede jeg på min kost og fandt et andet sted at justere. Generelt justerede jeg først hvad jeg spiste og sidenhen mængden. Men "hvad" og "hvor meget" skal nogen gange justeres i trin fordi det kan blive for surt at gå fra usund til super sund i et ryk. Desuden skal man også huske at justere på "hvornår" så man får de 5-6 måltider om dagen i en fornuftig fordeling (et område jeg - efter næsten 4 måneder) stadig mangler at have styr på). Der skal hele tiden justeres så man spiser nok sunde fedtsyrer, nok kulhydrater, nok protein.

I starten brød jeg mig f.eks. ikke så meget om grøntsager. Jeg kunne sagtens spise dem, og nyde dem. Men hvis halvdelen af min mad var grøntsager, så følte jeg mig altså snydt og ville garanteret have endt med at bryde min kur. Aftensmaden er et af de steder jeg sidst har sat ind på - især fordi jeg ikke kan sove hvis jeg er sulten.

Så... du behøver ikke at være supersund fra starten. Man bliver jo også klogere henad vejen. Men at notere alt ned i madital - det er en rigtig god start. Køkkenvægten er en nødvendighed - du har ikke "råd" til ikke at have én.
17 år19. november 2007 kl. 10:00
#3
re: starter i morgen
jeg har simpelthen valgt at gå i gang med maden først, da jeg slet ikke har overskud til at gå i gang med motionen, før jeg stopper på mit nuværende job om halvanden uge.
Og jeg vil ellers bare gerne i gang nu, så starter så småt på at lave sundere madvaner.

jeg har også bemærket at min sukkertrang er vokset, det kan være virkelig svært at overse den til tider, synes ikke at jeg før i tiden har haft så svært ved at undgå slik, når jeg var på kur, men det skal nok lykkes, det skal det bare!!
men jeg kan også godt have det sådan, at når jeg skal tabe mig, så bliver jeg bange for at blive sulten, og så spiser jeg for ikke at blive sulten...ved godt det kan være lige meget så. Men derfor vil jeg også bare tage det stille og roligt denne gang og tage et skridt af gangen
17 år20. november 2007 kl. 17:57
#4
re: starter i morgen
Ok, det lyder fornuftigt at starte med maden nu og så vente til med motionen til det rent praktisk kan lade sig gøre. Især når det kun er om godt en uge.

Jeg kender godt den der frygt for at sulte. Dr Beck siger at det kan man kurere ved at springe en frokost over en enkelt dag. Først skal man skrive ned hver time eller så hvor sulten man er på en skala fra 1 til 10. Dagen efter springer man så frokost over og laver samme notering. Fidusen skulle være at man faktisk slet ikke føler sig så sulten som man går og tror man ville gøre.

Jeg har nu ikke selv gjort det - jeg foretrækker at spise rigeligt med kostfibre. Det hjælper nemlig gevaldigt. Det hjælper også at se på klokken når man er sulten. Hvis klokken er 16, så tænker man "jeg fik kaffe for en time siden og skal spise om to (eller tre) timer - mon ikke jeg overlever?" og så skal man distrahere sig selv - gerne med fysisk aktivitet. Det hjælper også at tænke over hvordan man vil have det bagefter (f.eks. efter næste måltid) hvis man spiser slikket og hvordan man vil have det hvis man ikke spiser det. Hvis alt andet svigter, så tag en gulerod eller et stykke frugt.

Slik er et stort no-no. Slik skal spises på forudvalgte/planlagte tidspunkter for at kunne nydes i fulde drag!! ;-)

Det er nemlig altid godt at have handleplaner klar i tilfælde af en krise. Ellers kan det jo være at man falder for en fristelse som man senere vil ærge sig over. Som jeg f.eks. gjorde idag - 2 gange - da der blev serveret kage hhv morgen og til eftermiddag. Jeg redede dog min diet mad mådehold i stedet - spiste små stykker begge gange. Stadigvæk, lidt ærgelige kalorier her set i backspejlet.
17 år20. november 2007 kl. 21:27
#5
re: starter i morgen
Hvis du klikker ind på Faktas tilbudsavis for denne uge, kan du på s. 8-9 se en "Soehnle elektronisk køkkenvægt" med 1-gramsintervaller til 169 kr. Jeg ved ikke, om det er billigt - tror jeg har set vægte til 100 kr. - men jeg synes, Soehnle er et godt mærke i vægte.
17 år21. november 2007 kl. 10:10


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });