Fra 164 til 99 inden sommer

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#31
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Hey alle.. ærgerligt at Minse forsvandt.

Vil godt lige understrege, at mit indlæg ikke skal betragtes som et angreb på nogen - og mit sprogbrug "glade amatører" ikke er ment som nedsættende, men blot en konstatering af, at de fleste af os har slugt al den viden vi kan om kost/motion o. lign. og derfor har sat os virkelig godt ind i området.

Men, men.. jeg mener stadig at sundhedsfagligt uddannet personale med læger og kliniske diætister i spidsen er de personer vi ultimativt må fæste lid til, når det kommer til vores helbred. Ved godt at ikke alle er enige - men der er bare så mange mærkværdige religiøse retninger i livsstils-branchen - så jeg har altså brug for at vide at nogen har en videnskabelig uddannelse bag sig - og så tro på, at vores sundhedsvæsen og det dertil knyttede personale vil os det bedste.

Samtidig synes jeg det er givtigt med en debat om "hvad der er god stil, og hvad der ikke er" herinde. Synes klart at Wolfgirl har en pointe i, at man jo ikke skal skrive herinde, hvis man ikke vil høre andres meninger - samtidig mener jeg heller ikke, at al intern selvjustits på siden er af det onde.

Sidst, men ikke mindst.. madital.dk har betydet rigtig meget for mig, mit humør og min motivation (og min vægt) gennem årene - så jeg vil gerne bidrage til at holde en god og sjov tone herinde.

Knus til alle

Lovely
11 år18. januar 2013 kl. 09:23
#32
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Helt enig Lovely. Problemet med "god tone" kan være, at på skrift mangler tonation, kropssprog osv. og at modtageren derfor nogle gange kan misforstå det skrevne. Jeg forsøger altid at læse mine indlæg igennem med kritiske øjne inden jeg trykker "Gem svar", for at være sikker på, at det ikke kan forekomme fordømmende.

Ang. det med sundhedsfagligt personale - vidste du så, at læger stort set intet har om sund kost og træning i løbet af medicinstudiet? Jeg tror faktisk der er flere af os "glade amatører" herinde, som ved mere om kostens påvirkning af kroppen end flere af landets praktiserende læger, desværre. Så bare fordi man har en fancy titel, så behøver det ikke betyde, at man ved noget om lige netop kost :)
11 år18. januar 2013 kl. 09:30
#33
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Hej Fedania.. jeg er enig med dig i dine betragtninger om læger og kost. En god læge henviser jo også til en klinisk diætist, når det handler om noget kostspecifikt.

Ved dog, at mange læger går rigtig meget op i at videreuddanne sig netop inden for dette område, da der jo kommer mere og mere fokus på kostens indvirkning på kroppen.

Samtidig med det kan en læge jo godt have en holdning til om kropsvægt har en betydning for kroniske tilstande eller i konkrete situationer. Samtidig er de fleste læger vidende om mangelssygdomme mv., der knytter sig til kosten.

Jeg vil dog understrege, at jeg i forhold til kost også følger min egen mavefornemmelse. Sluger alt, hvad jeg kan om kost og livsstil - både den "seriøse" og den mere "kulørte" - sidstnævnte kan jo virke helt vildt første gang man læser om det - men ændrer sig måske over tid til at blive det nye "craze"

Men jeg sorterer så i min viden, og bruger det, jeg synes fungerer for mig. Jeg har aldrig inddraget en læge i mine overvejelser omkring kost og kur. Ligeledes har jeg aldrig konsulteret en diætist, eller andre af livsstilsmarkedets eksperter (måske er det, der mit evige vægtproblem har sin kerne - ha ha)

Det jeg vist bare vil sige er jo, at min holdning er, at når en læge kommenterer på min helbredsmæssige situation, så vil jeg som udgangspunkt lytte - for læger har - på trods af fine titler - en viden om vores krop, som kun er de få af os er forundt. Men selvfølgelig skal man ikke være fuldstændig ukritisk - for der findes jo både gode og dårlige læger - det er jo tilfældet i alle faggrupper.

Lovely
11 år18. januar 2013 kl. 09:41
#34
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Jeg tror vi er helt enige Lovely. Hvis min læge sagde til mig, at det ikke var noget problem, at jeg tabte mig til en vægt i "undervægtig" BMI, så ville jeg også stole 99% på det - og i hvert fald stole mere på lægen, end på hvad ukendte mennesker, som aldrig har set min kropsbygning eller hørt om mine kroniske sygdomme, mener :)
11 år18. januar 2013 kl. 09:56
#35
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Dejligt med en debat med en god tone, Lovely og Fedania. Og det må netop være ideen med at være på denne side. Og som du skriver Lovely, så er det netop godt med sådan en debat.

Uanset hvilket emne man kunne finde på at diskutere, så vil der altid være repræsenteret folk fra alle grupper og der vil/kan opstå uenighed. Og intet galt i det. Problemet er, efter min mening, når der opstår en dårlig tone - og dårlig tone er, når der er nogen der føler, at der ikke er plads til dem, at de ikke bliver hørt, respekteret eller taget alvorligt.

Vi er mange herinde der ved meget om meget og vi føler nok alle på en eller anden måde at vi har fat i noget af det rigtige eller i hvert fald at vores egen mening er den rigtige. Og hvordan kan man argumentere imod det? Det kan man ikke rigtig. Netop derfor skal respekten for hinanden, omsorgen for hinanden være der. Omsorg er også at påpege uenigheder, gøre opmærksom på bekymring osv. Men omsorg herinde er ikke kun at passe på hinanden fysisk - men også psykisk. Og netop som du skriver Fedania, så kan alt på skrift vendes i nærmest alle retninger og tolkes som vi hver især vil ud fra den bagage vi hver især har med.

Jeg synes, der langt det meste af tiden er en god og meget omsorgsfuld tone herinde. Og det skal vi værne om. Vi skal fortsat være gode til at spørge ind til, lytte, undre os, hjælpe og prikke lidt på den kærlige måde, men vi skal også turde sige undskyld hvis vi kom til at skrive noget, som kunne misforstås eller som blev misforstået.

Vi behøver ikke være enige. Langt fra. Men lad os sørge for at vi ikke "lukker" tråde, der lige er startet, at vi ikke skræmmer nye væk, fordi vi ikke lige synes det samme.
11 år18. januar 2013 kl. 10:12
#36
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Som altid en god pointe GND.

Du har fuldstændig ret - respekten og omsorgen er den vigtigste, men den gode debat må selvfølgelig aldrig vige for et misforstået hensyn.

I dette konkret tilfælde tror jeg faktisk, det lykkedes os at skræmme Minse væk, ved at stille hurtige og store spørgsmålstegn ved hendes planer - måske istedet for at spørge mere ind til hendes situation.

Det er bare så vigtigt at forstå, at vi alle sammen kommer helt forskellige steder fra. Det er min opfattelse, at kropsopfattelse og navnlig overvægt er på vej til at være et stort tabu, i en tid, hvor alt handler om selvkontrol Det gør måske, at man skal bevæge sig med ekstra stor følsomhed, når mennesker åbner op om deres problemer og situation. Jeg tror mange opfatter det som pinligt at kæmpe med vægten - hvilket er fuldstændig urimeligt i min verden.

Det er derfor jeg er så glad for madital. Her kan man spy ild, fortælle om nederlag og frustrationer og glæde sig med andre, uden at føle sig dømt ude på forhånd.

Lovely
11 år18. januar 2013 kl. 11:00
#37
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Lige præcis: det er vigtigt at huske, at vi alle kommer forskellige steder fra :-)

Nogle af os bøvler med sygdomme, nogle bøvler med overvægt, nogle med undervægt, nogle med spiseforstyrrelser og de fleste af os bøvler med et eller andet, fordi det er sådan det er at være menneske. Og alt det påvirker vores forhold til os selv, vores forhold til mad osv. Og det som vi hver især skriver herinde er jo kun en brøkdel af det store billede og kun en brøkdel af hvem vi er.

Jeg tror desværre også at Minse blev skræmt væk. Jeg håber dog at hun stadig er på siden og måske tør titte frem på et andet tidspunkt.
Jeg bliver så ærgerlig når nogen får indtryk af at os her på mad i tal er kradse og går for hårdt til hinanden. Det er nemlig kun en lille flig af sandheden. Nogle gange er vi kradse, men jeg synes det er sjældent. For det meste er vi kærelige og omsorgsulde. Respektfulde. Og netop som du skriver, Lovely, så er det her et sted, hvor der er plads til langt det meste :-)
11 år18. januar 2013 kl. 11:28
#38
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Helt væk tror jeg heldigvis ikke minse er - der er skrevet mad og motion ind i dagbogen i denne uge :)

Men det vil virkelig være ærgerligt, hvis hun holder sig væk fra forumdelen på baggrund af den hårde medfart hun fik her i tråden. Det er i situationer som denne, at jeg virkelig savner en mulighed for at sende personlige beskeder :)
11 år18. januar 2013 kl. 12:02
#39
re: Fra 164 til 99 inden sommer
Så vidt jeg ved skal man være 18 år for at være her - men det ser I åbenbart helt væk fra.....som 15 årig er man slet ikke hverken udvokset modnet eller psykisk klar. Men afhængig af ansvar bevidste voksne......er det det som spiller jer et pus.? Hvis lægen siger god for et vægttab formoder jeg der i den alder følger noget med på den ene eller anden måde....eller hvad ? Jeg tror ikke på at en læge siger det er ok den 15 årige selv skal klare det...tænk jer om mange af jer er mere end dobbelt så gamle....
11 år18. januar 2013 kl. 16:14
#40
re: Fra 164 til 99 inden sommer
i øvrigt er det en meget tidlig alder at vide man har pco.....som 15 årig. I må meget undskylde venner men det er sgu lidt langt ude....
11 år18. januar 2013 kl. 16:49



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...