I'm Back

#1 af mrs credible (slettet)

Hmmm sidst tabte jeg problemfrit 12kg og alligevel sidder jeg nu her igen med alle kilo tilbage på kroppen.

Der findes ingen undskyldning.

Nu bliver jeg simpelthen nød til at tage mig sammen i stedet for at straffe mig selv hver dag med at proppe al det affaldsmad ind i kæften.

Men det er såååå let at bare lade som om det ikke betyder noget. Selv om jeg føler jeg dør lidt inden i hver gang jeg ser mig selv sådan her i spejlet... Jeg ved jo allerede at jeg sagtens kan tabe mig uden at behøve at det skal være besværligt..

Og jeg ved også godt at den eneste der kan ændre det her er MIG og ingen anden. Det er mig der spiser maden, det er mig der sidder i sofaen, det er mig der henter en ekstra pose chips i skabet, det er mig der tilbereder maden, det er mig det er MIG, DET ER MIG. Og jeg ved det. Så hvorfor er jeg så dum??

Jeg har jo holdt mit rygestop uden problemer, men det betyder vel for sytten da ikke at jeg behøver at stile mod de næste 100 kilo. Jeg tabte mig jo stadig fuldstændigt problemfrit sidst selvom jeg var stoppet med rygningen samtidigt...

JEG ER KLODSEN OM MIT BEN, JEG ER ÅRSAGEN JEG EJER SKYLDEN.... MEN MEN MEN Jeg ved også at jeg kan klare det..

SÅ.....
JEG ER MIN MOTIVATION, JEG ER ÅRSAGEN TIL AT JEG LYKKES, JEG EJER SEJREN

#2 af fedania

Først og fremmest: Velkommen tilbage :)
Fedt at se, at motivationen er der, og at du anerkender dig selv både som problemet og løsningen - for det er jo rigtigt, helt nede på bunden :)

Jeg har aldrig været ryger, så jeg ved ikke om min tese er korrekt. Men jeg tror det er lettere at holde op med at ryge end at tabe sig fordi med smøgerne lægger du dem på hylden definitivt, og skal slet ikke forhold dig til dem igen. Med vægttab/mad"misbrug" kan du ikke bare lade være med at spise - du er nødt til at finde en balance hvor du stadig spiser, men "bare" spiser det gode og sunde. Og det er sgu ærlig talt herresvært!

Så jeg tror ikke det handler om at være dum - jeg tror det handler om tryghed, vane og mange andre psykiske ting.

Held og lykke på rejsen - jeg håber du deler den med os herinde! :)

#3 af biologi c

velkommen tilbage
øv tilbage til startvægt.
positivt: din vægt er i perioden ikke steget over din startvægt, som den nok ville havde gjort hvis din vægt ikke havde været en tur ned.
positivt: du ved du kan tabe 12 kg.

det du mangler, er at lære at holde vægten stabil når du har tabt dig. vej dig hver uge og hvis vægten er steget 2 kg fra slutvægt så gå igang med vægttab igen, med det samme.
det er svært og anderledes at holde et vægttab.
jeg har selv problemer med det.

#4 af calcit

ja det er der fejlen har været de andre gange hvis man ikke fanger op.Det er vigtigst - siger ikke det er let - at gøre det jævnligt....lad" lortet" ligge i forretningerne.

#5 af mrs credible (slettet)

TAK FOR OPBAKNINGEN

men bare fordi jeg ønsker at veje mindre skal det vel ikke betyde at mine børn ikke må få chips på fredage eller slik om lørdagen... vel? Jeg skal bare lade være med at gå ud og tage dem der ligger i weekendskabet på en tirsdag eller en torsdag.... eller alle andre dage for den sags skyld...

Det er jo ikke at jeg resten af livet ikke må spise andet end klidkiks og broccoli... Det er at jeg skal moderere mig.

MÅDEHOLDENHED ER NØGLEORDET....

Jeg har ikke brug for 2 portioner aftensmad. Jeg har ikke brug for at spise 4stykker lyst brød til morgenmad. Jeg har ikke brug for at spise kage, is, slik, chips eller andet skrammel hver eneste dag.

Jeg fik jo min toxiske struma tilbage igen i foråret, og medicineringen gør, at mit stofskifte bliver sat helt ud af spil... men det skal sq ikke være en undskyldning.
Jeg kan sagtens klare det her ved at følge de 3 vigtigste kostråd; spis 600g grøntsager, drik 1-2liter vand, motionér mindst 30min HVER DAG... Det var det jeg gjorde sidst.. og det fjernede 12kg på 3mdr til trods for samtidigt rygestop, så det kan sagtens lade sig gøre og jeg har opskriften, det er bare at lukke munden og lette røven I MIT TILFÆLDE

#6 af fedania

Men - og det her er altså på ingen måde for at tage modet fra dig, eller gøre at du mister motivationen - hvis det virkerlig "bare" var at lukke munden og lette røven, så var du jo ikke tilbage ved udgangspunktet nu. For du kan jo ikke lukke munden resten af livet - det har du lige "bevist".

Min pointe er, at du skal finde en måde at tabe kiloene på, som ikke føles som en sur pligt, men som er en måde du kan leve på resten af dit liv. Det kunne fx være at skifte det lyse brød om morgenen ud med groft brød - måske kun halvdelen, hvis det lyse brød virkelig er u-undværligt - at spise en afmålt mængde slik når du har brug for det (uanset hvilken ugedag det er) men ikke mere, og kun hvis der er plads i kalorieregnskabet osv.

For mig er tricket netop, at hvis jeg går i "100 % luk munden og let røven", så bliver det ensformigt og kedeligt og uudholdeligt efter kort tid. Og så får jeg ikke lukket munden og lettet røven, og så er jeg tilbage ved udgangspunktet. Hvis jeg istedet finder kaloriefattige opskrifter som jeg synes smager godt hvor jeg kan hælde indenbors til jeg er ved at flække, så jeg ikke føler jeg savner noget, spiser 50g chips (men KUN! 50g) når jeg har lyst, bevæger mig mere i hverdagen fordi jeg har lyst - så er det vaner som hænger ved, og der er mindre risiko for at falde tilbage til de gamle vaner igen (af kedsomhed, gammel vane, understimulans eller hvad årsagen nu er).

Jeg tror på, at du når dit mål - men jeg tror også, at du skal have psyken med, hvis du skal blive dernede denne gang. Og det kan du sagtens - du skal bare være opmærksom på det :)

#7 af Girl next door

Allerførst: velkommen tilbage. Flot klaret at du fik tabt 12 kg sidst du var her - og også på relativt kort tid. Og så oven i købet med et rygestop oven i. Det må have krævet lidt af dig.

Det lyder til at du er motiveret for at tabe dig igen- og erkendelsen af at nu er det nu, er et langt stykke hen ad vejen første skridt i den rigtige retning.

Det med rigtig retning handler meget om, at finde ud af hvad der virker for dig. Sidst virkede én ting for dig - i hvert fald i forbindelse med at tabe dig. Spørgsmålet er så nu om du kan bruge samme metode eller om du skal ændre noget, så vægten bliver nede denne gang.

Du ved bedst selv, havd du kan leve med og ikke leve med. Det nytter jo ikke noget at forsage alle lækkerier, hvis det i sidste ende resulterer i at du går amok i slikskabet.

Ligesom Fedania tror jeg, at det er vigtigt at have psyken med, så det ikke bliver en begrænset periode, hvor elastikken strammes godt op, du taber dig og så smækker voldsomt tilbage, når du ikke kan holde skansen længere.

Jeg glæder mig til at følge dig - og ønsker dig al mulig held og lykke :-)

#8 af mrs credible (slettet)

Mit store problem og min akilleshæl er min manglende mådeholdenhed... Jeg spiser en pose chips hvis jeg åbner en pose chips... og det gør ingen forskel om den er på 30g, 100g, 200g eller 500g... JEG RAMMER BUNDEN og ind imellem så åbner jeg oven i købet en pose til.... OG DET SKAL JEG ALTSÅ HOLDE OP MED.

DET ER DET JEG MENER MED AT LUKKE MUNDEN OG LETTE RØVEN.

Når jeg får den trang er jeg nød til at substituere den med noget andet.
Og jeg spiser ikke af kedsomhed men af lyst. Men jeg spiser også af fristelse. Bare fordi jeg kan... Og det er så tåbeligt, at det er tåbeligt ti gange om igen. For det jeg har gjort for at tabe mig har IKKE været at sulte mig. Men udelukkende at følge de 3 kostråd jeg nævnte tidligere.. og jeg har ikke nægtet mig selv noget som helst, men diskuteret med mig selv, forholdt mig til hvad jeg skulle proppe mig med. Jeg følte ikke at der var problemer med at skulle tabe mig.... Mit største problem var, at når folk fandt ud af hvor meget jeg havde tabt mig, gjorde de alt for at få mig til at fejle, eller direkte sabotere mit vægttab.... som min svigermor jeg bor hos hver anden uge, der ikke giver mig mulighed for at spise mig mæt i grøntsager uden at skulle have dårlig samvittighed over det. og samtidigt bliver ved med at sætte chokolade, slik og chips ind til mig fordi det tilsyneladende irriterer hende at jeg har succes hvor hun selv har fejlet. Og det er jo ikke så sært når hun konstant lyver for sig selv ift hvad det er hun spiser og hvor meget hun motionerer.

Men min sygdom gjorde at min krop blev træt... så træt at jeg besvimede. Og min puls hamrede afsted med 120-130 når jeg sad stille ned så motion var udelukket fordi det gav mig brystsmerter og hovedpine.. Så kom medicinopstarten og den sætter både stofskifte og muskler ud af spil. så har de pillet og rodet ved min medicinering til mit hoved næsten faldt af og det har gjort min krop ganske forvirret. de bad mig forholde mig til radikal behandling i form af operation eller radioaktiv iodbehandling........ Men NU, ENDELIGT, er der ro på i min sygdom, dog har jeg et minimalt stofskifte, hvilket har betydet at jeg på kun 4 uger har taget 6kg på selv om jeg det meste af tiden ikke har haft nogen appetit...

MEN JEG VIL IKKE HAVE AT DET SKAL TOLKES SOM EN UNDSKYLDNING, det er blot en forklaring på min nuværende vægt..

Og jeg, alene, styrer slagets gang... Og jeg finder mig ikke i fiasko