Nogle gode ideer

#1 af Kristine maria (slettet)

Da jeg startede herinde var min motivation helt i top. Jeg skrev ned hver dag hvad jeg havde spist og fulgte alle de rigtige forskrifter til at opnå vægtab. Men....min tålmodighed overtog min motivation.det kunne ikke gå stærkt nok med vægttabet. Så begyndte jeg at trøstespise. Jeg har nu taget de 3 kilo på igen som jeg havde tabt (på en uge) Jeg er så led og ked af det..Vil rigtig gerne det her men jeg falder i hele tiden synes jeg. Hvad gør i andre når i har de her dage hvor selvtilliden til at i kan klare det her, forsvinder. Mvh kristine

#2 af bruger slettet

Hej Kristine.
Når min motivation halter så gør jeg følgende ting:
Jeg vejer mig både morgen og aften, jeg ved ikke hvorfor men det giver mig virkelig blod på tanden(jeg ved godt at det er fy fy at veje sig hele tiden, men det virker for mig). Hvis jeg har taget på surmuler jeg 10 min og så bliver løbeturen ellers bare lidt længere om aftenen.
Men det der virker allerbedst for mig motivationsmæssigt er at prøve mine "skinny" jeans og se at jeg faktisk kan lukke dem og at jeg snart kan gå med dem uden at dellerne hænger ud over det hele.
Andre gange kan det hjælpe mig at dele en hindbærsnitte med min kæreste, for livet må jo også gerne være sødt engang imellem :)
Hilsen Nadia

#3 af barbiebie (slettet)

det der med at triste spise er det sværeste.
men hvis jeg fx begynder at spise noget fordi jeg mener at jeg godt lige kan tillade mig.. eller " nu har jeg jo tabt mere end jeg regnede med" så er min motivation ved at være udløbet. så skriver jeg det i min slanke dagbog ( inden jeg er helt derude hvor jeg virkelig bare begynder at æde igen ) og håber måske lidt på at der er nogen der skal skrive til mig at jeg ikke klarer det så godt for tiden og at jeg skal op på hesten igen. og så indser jeg at jeg har et mål og det når jeg ikke hvis jeg fortsætter.
men et råd kan være at selvom du ikke spiser sundt så vej stadig din mad og skriv det ind. så kan du se hvor mange kcal man får jo. og fx i går spiste jeg mer end jeg forbrændte. i dag skal jeg gøre det bedre.

#4 af dygtig

det er svært ikke at miste motivationen ind i mellem... jeg tænker at motivation IKKE er noget der kommer dumpende fra himlen, og at det så slet ikke er svært at holde ud.. Det tager jo så forbasket lang tid at tabe sig et større antal kg..
når jeg får lyst til at spise forkert ( og det skal Guderne vide at jeg tit får) - så synes jeg sommetider at det hjælper at overveje om det her projekt, er noget jeg har lyst til eller det er noget jeg vil! det kan også hjælpe at tænke: OK jeg har lyst til noget "lækkert", hvordan vil det føles når jeg HAR spist det - hvor lang tid tager det inden den Gode fornemmelse er væk - og hvor lang tid går der inden den der trælse fornemmelse, af at have snydt/svigtet meg selv varer?
Rent praktisk hjælper det at børste tænder, drikke vand, tygge lakridsrod eller et æble..
håber du kommer op på hesten igen!
God søndag til alle!

#5 af barbiebie (slettet)

nogen gaver laver jeg det jeg har lyst til. kigger på det, dufter til det, og smider lortet ud i skralde spanden. for indser at så godt smager det heller ikke. så føler jeg mig bagefter stolt og godt tilpas. :)

#6 af Girl next door

Så kigger jeg på, hvad alternativet er.

Altså, hvis jeg vælger at kæmpe videre, så gør jeg noget for, at det som jeg ønsker for mig selv kan blive til en realitet. Hvis jeg giver op, så ved jeg, at jeg bliver større - og det hjælper i hvert fald heller ikke. Det var jo der det gik galt sidst. Så hvad er alternativet, hvis du ikke holder fast i det her? Det er at blive større og større, fordi det er dit mønster.

Jeg plejer også at kigge på, hvad der sker i mit liv. Nogle gange foregår der bare for mange ting, som kræver rigtig meget energi af mig - og så kan jeg ikke have fokus på at tabe mig på samme måde som ellers. Og det er helt okay, så længe det ikke går helt amok med at spise.

Tit hænger den manglende motivation jo også sammen med at der mangler overskud. Og det er der, vi falder tilbage til gamle mønstre, fordi vi ikke orker at holde fast i de nye vaner. Måske er der tanker som "Det er synd for mig, at..." eller "Det er så hårdt, jeg orker ikke..." og så trøstespiser man. Fordi maden i det mindste skaber et rum for en kort tid, hvor det er rart.

Men hvad kunne man så ellers gøre for dig selv, som er rart og som ikke handler om mad?

Sådan prøver jeg at arbejde mig igennem. Som regel viser det sig at det handler om alt muligt andet end mad. Ensomhed, kedsomhed, tristhed, at føle mig tom indeni, være magtesløs, fortvivlet, ked af det, gal i hovedet.... Ja, alle mulige følelser, som ligger bagved og bliver gemt bag trøstespisningen.