:angler støtte

#1 af mrs credible (slettet)

Jeg har været nogle hårde år igennem og det fajtum a jg ser mig selv bliver tykkere og tykkere hjælper ikke ligefrem på humøret.

Min søn blev for et antal år siden udsat for overgreb af en nabo, min mand har de seneste to år kæmpet med sår på fæderne pga lægesjusk og min familie har i stort tal vendt mig ryggen fordi jeg som person ikke passer ind i deres verden.

Ofte føles det som om min virkelighed er en dårlig film hvor plottet kører men forløsningen aldrig rigtigt kommer.

Jeg har gennem tiderne dog fået en del RIGTIGT GODE venner som ser mg som et plus i deres verden hvilket har betydet for mig at jeg ikke føler mig helt værdiløs.

Men hverken min mand eller mine venner kan finde ud af støtte mig når det kommer til et reelt vægttab.

For mig betyder det intet at de "elsker mig som jeg er" når jeg ikke selv kan fordrage det jeg ser.

Så jeg håber der er andre der ude der kan støtte mig og som kan forstå at jeg ikke gør det her for at glæde andre men for at kunne kende mig selv.

Mit mål er at tabe mig fra mine nu 84kg til omkring 60-65kg over de næste måneder.

Jeg forventer baf mig selv at jeg sørger for at gå en tur på minimum ½time dagligt og at jeg fremover vil være istand til at holde mig fra kartofler ris paste og brød så meget at min mave får det bedre.
Jeg forventer af mig selv at jeg vil være i stand til at drikke 1½liter vand ud over kaffen eller teen hverdag igen for at få min mave i bedre form.
Jeg forventer af mig selv at jeg vil sørge for at få indtaget den anbefalede mængde frugt og grøntsager hver dag altså 600g og dette skulle også gerne kunne hjælpe min mave.

Jeg har åben profil og dagbog og tager gerne imod konstruktiv relevant kritik

#2 af haul

Hej mrs credivle
Det var dog en trist historie du kommer med men herinde er en del støtte at få.
Jeg kan varmt anbefale dig, at taste hele din dags mad- og væskeindtag ind, for at holde øje med, at kroppen får det den har behov for.
Du skal regne med, at hvis dit vægttab skal være varigt, så skal det ske over længere tid. Jeg har tabe 10 kg (på nær 100 g) over de sidste 11 uger og vores før/eftervægt ligner forøvrigt hinandens. Jeg startede på 82,3 og skal gerne ende på 65 kg engang i foråret.
Jeg følger dig herinde.
Lige en sidste ting: Jeg kan anbefale dig at deltage i torsdagsvejningen "Ugens taber". Det hjælper mig lissom til at holde fast.

#3 af mrs credible (slettet)

tak for din støtte... som du kan se på min indmeldelsesdato er jeg en gammel rotte herinde så det med at skrive alt ind godt eller skidt er jeg helt med på...
Har dog aldrig delyaget i torsdagsvejetråden uanset den titel den har for jeg har for vane at veje mig om mandagen... men hvorfor ikkee prøve... ny start nye tider nye tanker

#4 af PFuglsang

Hej mrs credible
Jeg må sige at jeg bliver rørt af din historie. Men hvor er det godt at du har nogle gode venner som acceptere dig som den du er. Det med at din omverden ikke helt er indforstået med at du gerne vil tabe dig, kender jeg lidt til, jeg har en veninde som heller ikke mener at jeg bør tabe mig. Men jeg er begyndt at se på det sådan at det jo ikke handler om hvad venner mener, men det handler om hvordan man har det med sig selv. Du skal jo leve med dig selv de næste mange år. Jeg har læst nogle bøger med Charlotte Hartvig, (skrump dig smuk, skrump dig glad og spis maven flad), hun skriver også omkring det med at omverden ikke altid er indforstået med ens vægttab. Hun er rigtig inspirerende for mig, måske hun også kan inspirere dig?
Hvis du har lyst, er du velkommen til at være med i vores ’taber’ gruppe, vi skriver under ”søger nogle at følges med”.

#5 af mrs credible (slettet)

ja familie er hvad det er og heldigvist har jeg gode venner der accepterer mig som jeg er selvom jeg ikke selv kan lide den jeg ser i spejlet.. ikke sådan forstået at jeg er utilfreds med DEN jeg er mere med den jeg ser ud til at være...

Jeg er typen der skjuler mine tårer når andre er tarvelige og ubehøvlede og jeg finder mig ofte i for meget bae fordi jeg ønsker at folk kan lide mig..

Jeg konfronterer kun sjældent andre med deres sårende adfærd og venter hellere til elevatoren end at spørge afd spl'en om hvorfor hun mener jeg skal behandles sådan, eller kollegaen hvorfor hun mener at det er ok at sige til mig at hun mener det er tydeligt at se jeg at blevet tykkere i den tid jeg har været ansat til trods for det ikke er korrekt.. Jeg korrigerer hende ikke engang fordi jeg ikke ønsker at vise at det går mig på..

jeg siger til mine kollegaer at jeg jo skal vedligeholde formerne, når de pointerer mit fødeindtag på jobbet som værende stort selv om de ikke har den fjerneste anelse om at det faktisk som oftest er et af kun 2 måltider jeg spiser pr dag.

problemet ved folks dumme bemærkninger er at de som oftest får den effekt at man tænker at hvis folk alligevel ser en sådan så kan man ligeså godt være sådan. det er frygteligt demotiverende når folk taler sådan.

jeg har kigget på din tråd pfuglsang men det er jo folk der har været igang længe og jeg skal gerne støtte jer men jeg ville nok føle mig lidt bag ud sammen med jer andre :)

#6 af calcit

I off topic er der en tråd som hedder ; hvad siger folk om dit vægttab. Der er måske lidt stof til eftertanke.

Du bliver syg af at bide folks uforskammetheder i dig. Man kan forskanse sig med et lag af fedt. Ingen værdsætter det og mange gør det der hvor der intet kommer igen. Hvor det er let. Desværre. Hvorvidt du vil involvere dine kollegaer er en privatsag. Men giv svar på tiltale det er ofte nok en gang. Du vender det indad og det giver intet posetivt kun irritationer m.m. fordi energien bruges forkert. Men valget er kun dit.

#7 af PFuglsang

Jeg tror ikke du kommer til at føle dig bagud, min vægt er omkring din lige nu, desuden så er der lige kommet en ny til, og der er plads til en mere, hvis du har lyst, men valgt er selvfølgelig dit :-)

Calcit siger det meget præcist at man ikke skal finde sig i at blive trådt på, på den måde. Før i tiden lod jeg også folk snakke sådan til mig, men en dag fik jeg nok og sagde noget igen. Jeg blev overrasket over mig selv, for jeg havde ikke planlagt at svare igen, men jeg tror på, at på et tidspunkt bliver det hele bare for meget og man kan ikke tage mere. Siden da har jeg stille og rolig lært at sige fra, men stadig den dag i dag kan jeg godt mærke at jeg nogle gange stadig har svært ved at sige fra, men dog siger jeg noget, jeg lader ikke folk træde på mig.

#8 af Maddie (slettet)

Ja, kom, så skal jeg ikke være "den nyeste i klassen" :-)

#9 af mrs credible (slettet)

jeg har præsteret at være røgfri i dagevis uden at hverken min mand eller mine børn har opdaget det...

bevis... min datter på 7år spurgte mig i morges om ikke jeg ville være sød snart at holde op med at ryge...

til hendes forsvar kan jeg sige at vi i hendes levetid ikke har røget indendørs og at jeg altså max har røget 2cigaretter dagligt men stadig... hehe lidt morsomt