MANGE kilo vægttabere??

#121 af kosesmølf

Hej med jer i denne tråd!

Jeg håber det er ok at jeg skriver herinde, selvom jeg slet ikke er i jeres ”klasse” ;)

Men det er min søster, og det er grunden til at jeg skriver til jer. Jeg har nemlig rigtig, rigtig svært ved at sætte mig ind i hvordan min søster har det med sine 120+ kg, når jeg aldrig selv har vejet mere end max 71kg. Og jeg synes det er utrolig svært at snakke med hende om det selv. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg snakker med hende på en måde så hun ikke bliver ked af det eller føler sig nedgjort eller dum eller grim eller noget i den retning. Men jeg holder så utrolig meget af min søster, og jeg vil så gerne være der for hende og bakke hende op. Men det er som om der er denne her hurdle mellem os, som kommer af at jeg føler mig usikker på hvordan jeg skal snakke med hende, og hun er lidt i forsvarsposition overfor mig. Jeg ved ikke om det giver mening? Men når jeg læser jeres indlæg her i tråden, så lyser det igennem at I ofte har måttet kæmpe med omverdenens holdninger til jeres overvægt, og deres indblanden i noget som jo i virkeligheden er utrolig privat.

Min søster er 10 år ældre end mig (44 år). Allerede da jeg var barn var hun let overvægtig, men det var først efter hun havde været 1,5 år i Chigago at hun blev voldsomt overvægtig, og jeg vil tro at hun idag vejer omkring 120-140kg (hun er ca 175cm). Hun har i tillæg dårlig ryg, og sidder nu det meste af tiden i kørestol. Desværre tænker jeg, at en stor del af årsagen til at hun har så dårlig ryg og sidder i kørestol er, at hun er så overvægtig. Men jeg er bange for, at det meget let opfattes som en fordom fra min side, så jeg har aldrig sagt det til hende.

Helt ærligt, så mener jeg, at min søster bør gøre noget for at tabe sig. Men som tidligere skrevet, så er det jo en helt personlig sag, og jeg véd ikke rigtig om jeg kan tillade mig at blande mig i min søsters vægt?
Jeg læste det som Katj har skrevet om at andre ikke skal bestemme over én, og jeg kan følge dig så godt! Hold op hvor vil jeg heller ikke have at folk blander sig i hvad jeg vejer. På den anden side, så synes jeg det er så trist at der ikke er nogen der tager fat i én når man er på vej opad vægten. Selvom jeg ”bare” vejer 5kg for meget nu, så tror jeg da nok jeg havde undgået det, hvis min kæreste feks helt ærligt havde gjort mig opmærksom på at jeg var på vej op.

Undskyld, dette blev jo en lang smøre, og jeg ved ikke om I synes jeg er helt åndssvag at skrive her. Men det jeg bare gerne vil, er at hjælpe min søster –og også mig selv. For jeg vil gerne have hende mange år endnu, og jeg vil gerne have et utvungent forhold til hende.
Så: Hvad tænker I om det jeg skriver?

Og så vil jeg iøvrigt sige at jeg fandme synes det er godt gået af jer allesammen! Jeg syntes det var megasvært bare at tage mig sammen til at gå igang med et vægttab på 5 kg, så jeg kan slet ikke forestille mig hvordan I har gjort det. Slet ikke, når jeres omgivelser ikke engang lægger mærke til et vægttab på 14 kg. Hatten af for jer 

#122 af Katj (slettet)

Hej kosesmølf!
Selvfølgelig må du skrive her! ;) grunden til at jeg startede tråden er lige netop at JEG ikke altid synes det kan sammenlignes at skulle tabe 5 - 10 - 20 kg med det vægttab vi har foran os.. blev sidst jeg var her lidt træt af yderst velmente råd som jeg ikke kunne bruge til ret meget fordi det ikke bare lige var overstået på en måned eller tre.. nå nok om det!

og jeg kan godt forstå dig - at du gerne vil sige noget for at hjælpe din søster - og at du gerne vil have hende lang tid endnu.. Har du sagt det til hende???
for jeg tænker at hvis du så at sige lægger svesken på disken - vel at mærke DIN side af disken så ville den være nemmere for mig at sluge.. noget i stil med at du holder af hende, hvad hun betyder for dig, hvad hun betyder/skal betyde i dine børns liv - og at du så utroligt gerne vil have hende at blive gammel sammen med... men at du er bange for om hun lever til at blive gammel sammen med dig.... fordi hun er blevet SÅ stor...

hvad tænker du om det??? men vej dine ord nøje!!!!!!! og lad være med at nævne dit vægttab på nogen måde.. det vil virke som en rød klud på mig! og så er jeg i øvrigt helt uimodtagelig for alt hvad du ellers siger af fornuftige ting.. og hvad du ellers tilbyder af støtte... håber det giver lidt mening ;)

men ja det er ømtåleligt og ja, det er svært at sige noget til og ja, det er meget nemt at støde og såre... og ja det er et sprængfarligt område!
håber at høre om du tør, hvad du får sagt og hvordan det går...
du må jo i øvrigt gerne vise hende min tråd... eller denne tråd... for hun er jo ikke den ene´ste i verden - og det er jeg heldigvis heller ikke!
Kram KAtj

#123 af silvercocker

Hej kosesmølf.
Min bror, der i sin egen storhedstid var omkring 15 kg tungere end mig i min, har virkelig håndteret mig med fløjlshandsker, og vi snakkede ikke om vægt, selvom hver gang vi så hinanden var det tydeligt at vi havde taget på. Vi begyndte nok også at tabe os nogenlunde samtidig. I dag er vi ligevægtige. Jeg tager helt klart snak omkring min vægt bedre fra min bror end fra mine forældre eller andre familiemedlemmer. Han har jo aldrig været 'a person of authority', men en med samme status som mig. Så jeg støtter at det skal være dig, og ikke en anden, der tager snakken med hende. Og tager den flere gange. For der skal et kæmpe chok til systemet hvis nogen udefra skal kunne sætte gang i et vægttab. Det er jo hendes beslutning, det er hendes hænder der fører mad op til munden, ingen andre. Ændringen af vanerner tager tid, og mens de foregår skal der en anden person ind over, en sparringspartner der holder motivationen oppe. Derfor skal snakken om vægten tages flere gange, også efter vægten er begyndt at falde.
Noget andet er din ængstelse over at støde din søster. I skal begge kunne sætte ord på jeres tanker, også omkring hinanden, uden at frygte at jeres forhold ødelægges. Er du en god veninde for din søster, hvis du ikke tager tyren ved hornene? Ja, der kan komme gnidninger, men så tag skænderierne og før dem til ende, få luft for alle de tanker I normalt ikke får ud. Du skal ikke gå på listefødder omkring din søster fordi du ikke ved hvordan hun reagerer. Du skal opbygge en sans for hvornår hun er åben overfor velmenende råd, for den slags ændrer sig fra dag til dag.
Og super at du finder et debatindlæg hvor de helt store piger færdes, at stille dit spørgsmål i. Vent og se hvad de forskellige herinde har at dele ud af deres egne erfaringer omkring familien der blander sig i vægten. Held og lykke.

#124 af katzen (slettet)

Hej kosesmølf.

Først vil jeg bare lige sige, at jeg synes det er super at du skriver herinde! Virkelig dejligt at høre at du prøver at forstå hvordan du skal se tingene fra hendes side og hvordan du skal håndtere din søsters overvægt som "emne".

Der er ingen anden end hende selv der kan tage beslutnigen. Og den beslutning tager tid - det er ligesom noget man skal tage lidt tilløb til. Sådan var det i hvert fald for mig. Så hvis/når du snakker med hende om det, så forvent ikke at hun skal gå i gang dagen efter. Sådan virker det ikke nødvendigvis. Men hvis abre du har fået sat nogen tanker i gang hos hende, er dit mål vel egentlig også nået. For det er det eneste du kan - sætte tanker i gang. For det er jo hende selv, der skal foretage valgene og fravalgene omkring mad, motion og sundhed generelt.

Jeg synes, som andre har nævnt, at din indfaldsvinkel til emnet skal være hvor meget du holder af hende, og at det er dit udgangspunkt for at have nogen som helst interesse i hende (over)vægt.

Derudover tænker jeg lidt, om I er gode til at tale sammen ellers? Er I begge roligt anlangt eller har I temperament, så én af jer farer op og der ofte kommer en diskussion ud af tingene? Hvis det sidste er tilfældet, ville jeg i dit sted skrive et brev! Skriv et brev til din søster, som hun kan læse mens hun er alene. For det første fård u tid og mulighed for at veje dine ord grundigt inden du giver hende brevet, og for det andet risikerer du ikke at komme til at sige noget i en forkert vending, fordi I er på vej ud i en lidt overophedet diskussion.
Skriv endvidere i brevet at næste gang I ses må I snakke om de her ting, så hun ikke går og er indestængt vred på dig - og så I kan få snakket tingene igennem, så hun ikke føler du "bare" anklager hende for at være fed.
Endnu en fordel ved at skrive et brev, er at huin kan læse det når hun er alene, og dermed kan hun også tillade sig at reagere som hun vil. Hun kan blive vred, frustreret og ked af det. For det vil hun sikkert have behov for. Og når hun så er kommet sig lidt over alle de følelser, kan hun måske lidt bedre "tænnke klart" igen.

Bare husk, at hvis du skriver et brev, er du nødt til at tage konfrontationen efterfølgende, så at sige. Du kan ikke bare lade det blive ved det, men I må som jeg tidligere skrev få snakket det igennem.

Nå, det blev vist en lidt lang smøre, lidt frem og tilbage og noget værre rod.
Men jeg satser på du fik essensen af det alligevel ;)

Igen, thumbs up for det du prøver at gøre! Jeg har selv en mor som er meget svært overvægtig, og vi kan ikke snakke om det på trods af at jeg jo ellers også er overvægtig.

Mange hilsener Katzen

#125 af karina lykke (slettet)

Jeg erklærer mig fuldstændig enig med de andre :-)

Og synes Katzens ide om et brev er rigtig god.

Jeg vil egentlig ikke sige så meget mere, udover at du skal gøre dig klar på konfrontationen, er du klar til at håndtere din søsters følelser når du åbner op for emnet?

Min søster gjorde det over for mig, hun luftede sin bekymring over at jeg altså var blevet rigtig stor, jeg vejede d. 4/6 139 kg. (nu 118,4). Min første reaktion var vrede, hvad fanden bilder hun sig ind at blande sig, som om hun ved noget som helst om at være fed, jeg sagde til hende at hvis hun ikke kunne holde ud at se på mit fede korpus var hun mere end velkommen til holde sig væk!
Næste trin var tårer, tror du det er sjovt at være så tyk? Hvad skal jeg gøre osv.

Det jeg egentlig vil frem til er at jeg er glad for at min søster sagde noget til mig, jeg gik som Katzen siger, ikke i gang med at tabe mig dagen efter, men det satte tanker i gang og det er med til at nå frem til beslutningen om at gøre noget.

Du kan også undersøge hendes muligheder for hende, det kan være svært at finde rundt i jungelen. Vis hende fx. madital.dk og også gerne denne tråd hvor vi tager rigtig godt imod hende :-)
Tænker også at der måske er noget ryghold i jeres kommune hvor man kan gå til træning og fys. hun må absolut også være berettiget til at komme til diætist med den dårlige ryg, så må man jo sige der vil være bedst at tabe sig.

Men vi er mange herinde, og vi er mange der forstår hende, når man er kommet så langt virker det bare håbløst det hele. Men det er det ikke :-) Håber du giver en update på situationen, synes det er spændende :-) Det blev alligevel en lang smøre :-)

Hilsen Karina

#126 af Moulin (slettet)

hej jeg vil gerne være med , selv om jeg "kun" skal tabe mig 25-28 kilo, skal så siges at jeg har vejet 131.2 og har smidt omkring 40 kilo, eller rettere 50 kilo på kiloet, men har taget lidt af dem på igen, og nu vil jeg gerne i gang igen. jeg har det ikke specielt godt med min krop pt. Så håber at nogle at dele det med ville hjælpe mig nogle der prikker til en når man går i stå

Mvh Moulin

#127 af calcit

Din søster er jo invalideret direkte af sin vægt.....er enig i hun kun kan tage beslutningen. Det er en god ide at du skriver et venligt brev.....som en slags omsorg for hende....måske er der ting som du ikke ved...
Som hvis det er muligt fortæl du er bekymret for hendes fremtid og måske er det dig som skal sætte processen i gang....men venligt og kærligt!

#128 af kosesmølf

Hej igen

Tusind tak for alle jeres svar! Jeg var så bekymret over at I ville synes det var dumt at spørge her, og at jeg da bare skulle blande mig udenom, men i stedet har I vist så stor forståelse for min situation at jeg blir helt rørt!

I er kommet med så mange gode råd, at jeg lige må have lidt tid til at fordøje dem og finde ud af hvad der er bedst for mig at gøre. Det håber jeg I forstår.
Men jeg skal nok prøve at holde jer opdateret :)
Som lidt svar på nogle af jeres spørgsmål/forslag, så kan jeg fortælle, at min søster og jeg har et godt forhold, hvor vi normalt kan snakke om alting. Ingen af os har tendens til at hidse os op og råbe og skælde us osv -tværtimod er vi måske lidt for gode til at undgå at tage de konfrontationer som man engang imellem burde tage?
Jeg véd ikke hvad tilbuddene er i min søsters kommune. Hun bor i Ålborg, og jeg bor i Oslo, så det er heller ikke så let at finde ud af det. Men en ting jeg har tænkt meget på siden jeg skrev her er, at jeg godt kan gøre mere for at vise min søster at jeg er glad for hende og at jeg ahr brug for hende i mit liv. Hun har ikke hverken mand eller børn, og jeg véd at hun kæmper med at føle at der ikke rigtig er nogle som har brug for hende.
I forgårs ringede jeg til hende, og vi snakkede sammen i halvanden time. Ikke om hendes overvægt, men om alle mulige andre ting. Men hun nævnte så, at hun har fundet ud af at der er et træningscenter i nærheden, hvor hun skulle hen at se på deres maskiner igår, for at se om hun kan bruge dem (det er jo ikke alt hun kan med den dårlige ryg). Og så havde hun lavet en aftale med en anden om at træne sammen 2x ugentligt. Jeg bakkede hende jo fuldstændigt op, og sagde at det var supergodt gået, og at jeg håbede hun kunne bruge det. Og så snakkede vi lidt om at det jo er svært bare at holde vægten når man ikke kan motionere, for slet ikke at tale om at tabe sig, og så nævnte hun selv at ja, det mærkede hun tydeligt og hun havde også taget på. Og at hun selv er bekymret for hjerte-kar sygdomme osv. Altså uden at jeg sagde noget om det.
Jeg kommenterede ikke mere på det, men jeg tænker, at det da er en fin åbning, synes I ikke? Nu kan jeg følge op på det næste gang vi snakker sammen (som skal være snart :) )

Orv, det blev alligevel en lang smøre igen, men jeg blev lige lidt glad fordi jeg føler at hun så måske alligevel ikke er så flov over at snakke om det. Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg skal tage den videre -med stor hjælp fra jer og jeres gode råd :)

#129 af wiencken (slettet)

hejsa jeg en stor kvind på 114 kg.jeg start på en vægt på 133,5 kg Janura denbare stå stille i 3 månede det bare hårdt kan i tro håbe jeg komme om på ande siden.Ja lille vægt tabt 19,5 kg.jeg vil gern ned til 70-73 kg som jeg vægt for 9 år side ind jeg blev syg og plus to gravidt.jeg ind vide skrev op til gatric bypass, ved bare ikke om jeg tør eller om jeg selv klare tabt.for sige regne ud mad er ikke mig jeg prøve at spis sunde 6 gang om dag. så gå jeg ca minutte være dag og CA 2 gang ugen cykel jeg fra 5 km til 10km.så gå jeg en time til zumba og en time rolig gymastrik og 1 time Bowling.ja det jeg prøve få ny sund live stille, men for tid er bare svære når vægt stå sving fra og tilbage med 1 kg fra 113,5 til 114,5.Hjælp hjælp til hold fast håbe der andre der har opleve det.Når jeg tabt i by tag jeg sukker fri kage med og gå efter vand eller lidt ligt sodanvand og købe sukkerfri slik.Bage ud sukke og prøve at få fiber prontiner og fedt fattigt. mad og mælk der fedt fattig.så prøve jeg at spis langsom og føle efter og brug god tid.så har jeg is fra hjemme is som fedt fattig og sukkerfri.så er alle i familie der lave kost vaner om her hjemme ved os.Jo min to børn få lidt mere usund end mig ellers ikke det vild de ligsom i læng kan få en god og sund forhold til mad.men men hvor hårdt vægt ikke rigtig vil gå ned ad. undskyld stave fejl håbe i forstå det jeg skrev ellers spørge igen, det så sur med misforstå, bare fordin jeg er ordblind.Knus Hanne.

#130 af silvercocker

Bare rolig, Hanne, det kan godt forstås det du skriver, så længe det bliver tænkt igennem. Det lyder da super godt at hele familien har fået lagt kosten om, det gør da at I er sammen om den sundere livsstil og det ikke kun er dig der skal prøve at indklemme sunde vaner samtidig med at de andre fastholder dårligere vaner.
Jeg ville ikke kalde det vægttab du har opnået, lille. Du har taget et kæmpe skridt i den rigtige retning, og selvfølgelig kan du nu klare resten uden en operation. Du er slet ikke så overvægtig mere som du har været, og din krop må takke dig for det. Vægten kan godt stå stille i lange perioder, det gør den for flere af os, men du skal ikke fortvivle. Du skal forsøge så godt du kan at holde fast i de gode vaner, forsøge ikke at blive så ked af de manglende resultater, og på et tidspunkt vil vægten begynde at falde igen.
Du behøver ikke gå med en masse tal og udregninger i hovedet for at kunne slanke dig. Brug 'indtast mad' her på siden, og gerne vej af og indtast inden du spiser, så du kan se udregningerne og se om du indtager for lidt eller for meget til måltidet. Du kan eventuelt indtaste for en dag af gangen om morgenen eller aftenen før, så du kan tage den tid du skal bruge om at indtaste rigtigt. Søgefunktionen over madvarer i 'indtast mad' fungerer ikke ved stavefejl, men til gengæld behøver du ikke taste hele navnet på varen. Bare tast en del af navnet, og alle ord med den kombination bliver vist. Måske det kan lette dig lidt?