Hader min krop

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
Hader min krop
Jeg er simpelthen så led og ked af min blegfede krop.
Jeg var engang åleslank og kunne ikke tage på. Nu er jeg bare fed og ulækker.

Jeg prøver at holde motivationen oppe og jeg kommer da også afsted til træning og spiser sundt. Men det giver mig blot en stor nedtur når jeg ser mig selv i spejlet i centret, særligt efter bad. Jeg HADER min krop SÅ meget. Jeg synes det er flovt hvis andre ser den så tit cykler jeg hellere hjem og tager bad.

Det er kun 10-15 kilo der sidder på sidebenene men de sidder så uheldigt! Har rygdeller og dobbelthage og en kæmpe mave og stor bagdel der står lige ud i luften og skriger til folk. Er så mega flov :(

Jeg bryder mig ikke om at vise min krop til min kæreste så han har ikke rigtig set den i 4 mdr!!

Jeg har tabt mig 4,2 kg og er da stolt men ikke særlig meget. Glæden er kun kortvarig efter jeg har været en tur på vægten. Så er det tilbage til at føle skam og had over min fede krop. Har desværre også taget kiloene på hurtigt, så har de grimmeste strækmærker på baller, siden af lårene, inderlår, og lidt på brysterne. Det er bare IKKE pænt!

Jeg ville ønske jeg var en af dem der bar mine kilo med knusende ro og selvtillid, en tro på at selvom min krop har forandret sig, så er jeg stadig flot og dejlig. Det kan jeg bare ikke! Jeg HADER min krop og er ked over at sådan en dejlig person som jeg er spærret inde i den her ladeport.

Hvad gør i for at holde humøret højt??
13 år17. august 2011 kl. 20:49
#2
re: Hader min krop
Jeg ved ikke om strækmærker helt forsvinder, men de blegner over tid. Jeg havde selv en voldsom vækst periode vægtmæssigt og huden kunne slet ikke følge med. Det er dog de færreste af strækmærkerne der stadig er lyserøde nu efter to år. Det der er tilbage når jeg kigger på huden, er zigzaggede, tynde furer. Ligesom arvæv der synker.
Jeg har lært i stedet for at stå foran spejlet og se de mange fejl, og tro mig, jeg finder mange, ligesom du har gjort, så finder jeg de ting jeg godt kan lide. Selv da vægten var på det højeste var jeg glad for håret, og for mine øjne når jeg smilede. Ja, jeg står stadig og holder øje med kroppens status quo foran spejlet, men jeg husker også at se på de positive ting, og med vægttabet kommer der nye positive ting. Ansigtet er ikke så opsvulmet, min kæbe er mere tydelig, den slags ting glædes jeg over, og er spændt på hvordan det kommer til at se ud når jeg når ned på idealvægten.
13 år18. august 2011 kl. 08:41
#3
re: Hader min krop
Hej JustineE.

Det lyder ikke som om du har det så godt :(

Så først en opmuntring herfra: Tillykke med de kg du allerede har smidt. Det er jo vejen frem :D
Jeg er enig med silvercocker i, at man skal stille sig foran spejlet og også huske at kigge på de ting man godt kan lide.
Det kunne være håret, øjnene, eller måske munden... Man har jo som regel nogen ting man godt kan lide ved sig selv :)
Husk dem på de dårlige dage, hvor selvtilliden trykker...

Hvis jeg var dig, ville jeg se frygten i øjnene og lade din kæreste se dig. Jeg er helt sikker på at han ikke væmmes, men vil synes du er dejlig! Og det kan måske så hjælpe dig på vej med ikke at være så ked af dig selv. Han vil da glædes over at se hele dig, når han nu ikke har set dig så længe...!
Håber de små råd kan hjælpe dig på vej i retning mod en mere postiv opfattelse af dig selv.
Hilsen Katzen

13 år18. august 2011 kl. 08:50
#4
re: Hader min krop
Hej JustineE,

Du behøver slet ikke og være så ked af det. Du har da stadig din kæreste, og din kæreste er da vel sammen med dig fordi at han synes at du er dejligt, ikk :) ? .. Selvfølgelig må du gerne være træt af din krop, er selv træt af min krop og har lavet store forandringer for at smide de ekstra kilo. Skal smide 40 kg :o ...

Men jeg trøster mig med at min kæreste synes at jeg er dejlig og syntes at jeg er smuk, og det aller bedste at han stadig har lyst til mig.

Jeg var ligesom dig selv engang åleslank, så jeg ved hvor træls og uopmuntrende det kan være..

Men noget som giver utrolig meget pote hos mig er at spise sundt, spise meget frugt, drikke meget vand og spise små portioner til alle hovedmåltiderne,

Men jeg må sige at noget der virkede utroligt lidt var turene i fitness centrene. Jeg har nu fundet min drømme motion, zumba cardio og gåturer hver dag. Og ærlig snak, så taber jeg mig hver dag, ja jeg har endda tabt mig 900 g side i går..

Tror bare man skal finde noget der gør en glad i stedet for altid at være negativ. Jeg er utrolig glad fordi jeg taber mig hver dag, og min mave buler ikke mere, så jeg ligner ikke en gravid mere :D

Hep hep :)
13 år18. august 2011 kl. 14:17
#5
re: Hader min krop
Kingkongloui var der en "synes godt om"knap havde jeg lige trykket på den!! :)
13 år18. august 2011 kl. 20:28
#6
re: Hader min krop
Hehe tak Katj :)
13 år19. august 2011 kl. 13:27
#7
re: Hader min krop
Ja hvad jeg tror ville gavne dig langt mere end at tabe dig er at få en postiv holdning.

Måske skal du lade være med at kigge dig i spejlet indtil du har tabt dig noget mere. Ligesom nogle bliver deprimeret og umoviteret af en svingende vægt hver dag, så bliver de nødt til kun at veje sig hver uge. Måske burde du kun se dig ordenligt og grundigt i spejlet hver... 3 kg? eller noget. Det er bare en idé. Fordi man kan ikke komme igennem et vægttab hvis man hader sig selv.

Din krop er dit hjem, og din krop kan udtrette nogle helt fantastiske ting. Du er heldig du har arme og ben til at løbe og gå og skabe med. Det lyder måske åndsvagt men hvis du vil have fred med digselv skal du respektere din krop. Du skal behandle den ordenligt og være glad for at du har en sund rask krop! Og hvis du respekterer den i stedet for at hade den kan det være du fylder den med nogle sundere sager.
13 år19. august 2011 kl. 13:42
#8
re: Hader min krop
Av, det lyder ikke godt..

Som andre herinde siger, prøv at vær lidt mere positiv, du bliver jo ikke *puf* slank og lækker fordi du fortæller dig selv, at du er fed og ulækker ;)

I modsætning til sqzee, tror jeg, at det ville være fint at se dig lidt i spejlet: Som de andre siger, find noget positivt. Det hjælper at kunne kigge lidt på det positive og se, at man alligevel ikke er så slem endda :)

Du lyder faktisk enormt meget til at trænge til en potion selvtillid.. Jeg ved ikke, om indlægget er skrevet i et dårligt øjeblik, men det ser i hvert fald ikke ud til, at din selvtillid er den der råber allerhøjest i dit indre.. Prøv at arbejde lidt med det :)

Mon ikke din kæreste er glad for dig, som du er? Han må da savne at se dig, kunne jeg forestille mig? Hankønsvæsner er trods alt ret visuelt anlagt ;)

Hvad jeg gør for at holde humøret højt? Tænker positivt, tager imod komplimenter, laver dem selv (på en god dag brokker jeg mig faktisk ikke over noget ;)), tager en ekstra gåtur..

Prøv at begynd at skriv op herinde, både hvad du spiser og hvordan du bevæger dig.. Tag et billede af dig selv, tag dine mål (lår, arm, hofte, talje..), vej dig selv.. Og prøv så at spis med hjælp fra madital i en uge eller to - bare for at se, hvad du egentligt indtager :)
Bagefter kan du jo så begynde at skære ned de steder, hvor der skal skæres ned, og mere de steder, hvor det trænger..
Når du nu siger, at kiloene sidder de forkerte steder, er træning jo også en god hjælp ;)

.. Må man spørge hvor gammel du er, hvor høj du er og hvad du vejer? :)
13 år19. august 2011 kl. 14:34
#9
re: Hader min krop
Hej JustineE
Jeg er helt enig med Ablanu. Din træning forude ligger ikke kun i at træne kroppen, men også at træne dit sind.
Hvilket er lettere sagt end gjort, for jeg har det desværre lige som dig, men jeg vil virkelig ønske for dig at du får det bedre, af hele min sjæl :) Du fortjener bedre end at være din egen værste kritiker.

Men som Ablanu siger, prøv at skriv mål for de kritiske steder med det samme, altså lår, mave, overarme, røv, hofte osv samt vægt. Og et før-billede (selvom det ikke er rart at tage eller se på) vil virkelig styrke din selvtillid, når du en gang om ugen, måneden eller hvor tit du har lyst tager et nyt billede og sammenligner.

Et tip kan også være at begynde at bruge Matas' bodylotion med sommerglød. Så får din krop lidt farve gang efter gang, og du ser straks meget bedre ud, og det booster din selvtillid :)

Et andet tip: Vær GOD ved dig selv! Tillad dig at give dig selv en kropsmassage, ansigtsbehandling, manicure eller hvad du mest føler for, et lækkert sted. Er du studerende eller generelt ikke har så mange penge at rutte med hver måned, er kosmetologskolen et fint alternativ! Billige penge for en skøn behandling.
Du skal lære at elske din krop, og elske forandringerne gradvist. Det er de små ting der tæller.
Så prøv at hjælp dig selv på vej mod et gladere humør :)

Du har i hvert fald 100% min opbakning.
Tanker, LML
13 år19. august 2011 kl. 15:00
#10
re: Hader min krop
Den overskrift prikker og gør ondt. Jeg forstår godt man er utilfreds med sine former m.m.

Men kroppen fortjener fuld respekt den er jo blevet så dan fordi den er blevet overbebyrdet. Af mad og følelser.
Der vil kommer forandringer med alderen som der bare ikke er noget at gøre ved. Jeg har intet sted på kroppen hvor der ikke er strækmærker....eller rynker eller.....alderstegn........det bliver jo ikke bedre...kroppen ændres forandres over tid og i forhold til vores livsførelse.

Så mon ikke at ligefrem hade den ikke er de bedste intentioner.....er det kroppens behov?
Den dag den smerter,....ligsom et forsømt barn. gør ondt ved mindste bevægelse og ikke makker ret mon ikke den så bare er taget for givet....
13 år19. august 2011 kl. 15:16



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...