KaLee - Ny bruger, men tidligere taber.. :-P

#1 af bruger slettet

Halløjsa...

Tænkte jeg ville give en præsentation af mig selv, da jeg håber på at kunne rasere her i noget tid, i medgang og modgang.

Men jeg er nu kommet dertil (eller jeg har været der længe), hvor jeg simpelthen ikke kan undskylde mere for hvordan jeg ser ud! jeg er en høj - men stor pige på ca 113,5 kg fordelt på 175 cm.

Jeg har været her før....
I 2007 valgte jeg at kvitte smøgerne. Men efter nogle måneder, da det værste af rygestoppet var overstået, opdagede jeg at der var sneget sig 8 kg på! Det nægtede jeg at finde mig i, så igang med vægttabet - jeg meldte mig ind i WW.

Det var det bedste jeg kunne gøre for mig selv - blandet med akupunktur, så kørte det for mig. og i August 2008 nåede jeg næsten normalvægten (76,7 kg mener jeg det var). Det var gået meget nemmere end jeg troede at sådan noget kunne, og jeg levede stort set kun af grøntsager - i alle afskygninger.

jeg opdagede så - faktisk samtidig med at jeg nåede mit mål - at jeg var blevet gravid!
Så ikke nok med at jeg havde nået ned på en ønskelig vægt - jeg havde også ønskebarnet i maven....

Graviditeten gjorde desværre at jeg ikke kunne spise grøntsager i samme omfang som før, uden at jeg blev dårlig. Så jeg besluttede mig mere eller mindre for at det var vigtigere at jeg kom igennem dagen, end at jeg skulle punke mig selv til at spise ting som gjorde mig dårlig...

Jeg nåede op på 101,8 kg da knægten blev født....
Og så tænkte jeg - YAY - man smider jo altid mega meget i forbindelse med fødslen og sådan... DET GJORDE JEG IKKE!!!

Jeg var skuffet. Jeg var kort hjemme få dage efter fødslen, hvor jeg hoppede på vægten - der var røget ca 4 kg.. Dvs. knægtens størrelse + moderkagen!
Der vidste jeg at jeg nok skulle ud i en kamp...

Men først skulle amningen op og køre... eller.... det blev så alternativt med udmalkning, som knægten fik på flaske. Der røg jeg ned på ca 86 mener jeg...
Men jeg var i samme forbindelse røget ud i en fødselsdepression, og havde brug for medicin til at få dette under kontrol.

Så eksploderede vægten ellers....

På få måneder (tror det var 6 måneder) var vægten pludselig oppe på omkring de 113 vil jeg tro...
Men til gengæld begyndte jeg at få det bedre på hjemmefronten og efter en svær beslutning om at gå fra faren, har jeg fundet mig selv igen på mange punkter...

Nu har jeg en knægt på 2 år, og som sagt en masse overvægt jeg skal af med.
Det kan ikke passe at jeg "er ved at dø" når jeg blot tager trappen til 4. sal på arbejdet.
Det kan ikke passe at jeg har været helt oppe på 118, og nu er på ca 113.
Det kan ikke passe at jeg har måttet give en masse tøj væk i str 40/42, fordi jeg ikke vidste hvornår jeg kunne krybe i det igen
og DET KAN IKKE PASSE at min dejlige søn skal vokse op med en mor, som konstant er utilfreds med sin krop - og som i sidste ende kan tage livet af mig selv, som jeg har set det gøre ved min egen mor...

Selvom jeg mangler den fantastiske UMPF følelse som jeg havde i mit første vægttab, så vil jeg nu prøve at finde den, i stedet for at vente på den.. for så kommer jeg aldrig videre.

Så derfor - vær beredt - her kommer rumletrunten! Håber jeg kan få glæde af jer, ligesom jeg håber i kan få glæde af mig.

Det her er et valg om at gøre tingene til det bedre.. og man siger jo at det tager 3 uger at omlægge en vane.. so here it goes - jeg har 3 vaner, som jeg (til at starte med) SKAL have integreret:

- Drikke vand (og til tider sukkerfrit saftevand) i stedet for sodavand
- Tage trappen på arbejdet (så længe jeg stadig har jobbet)
- Spise morgenmad (som er Nupo) hver dag :-)

mange hilsner, KaLee

#2 af lulukleo (slettet)

Velkommen til og sej beslutning du har taget. Glæder mig til at følge dig herinde. Jeg er selv ny herinde og har også brug for nogle at følges med.

#3 af calcit

Velkommen ...
håber det vil lykkedes for dig at få bugt med de overflødige kilo....

#4 af Kaela

Først STORT tillykke med ønskebarnet :)

Din historie ligner på flere måder min egen bortset fra graviditeten :)

Jeg tabte selv for 7 år siden 55 kg. på under et halvt år og havde den der fantastiske UMPF følelse, du nævner.
Jeg havde virkelig blod på tanden og da jeg nåede normalvægten, var jeg faktisk lidt ærgelig, fordi jeg var begyndt at elske udfordringen, og hvad så nu? Faktisk nåede jeg ned på 52 og med en højde på 172 var jeg modeltynd... men frøs også hele tiden ;D
Som tiden gik, uden den daglige kamp mod overflødige kg., kom jeg op at ligge fast på omkring de 60 kg. og det passede mig fint. Sådan var det hele fryd og gammen i 3 år, hvorefter jeg begyndte at læse til lærer og så begyndte kiloene at snige sig på igen... først 10 det første år, men jeg undskyldte det med, at jeg var holdt op med at træne cheer-tøser og derfor heller ikke selv fik bevæget mig ligeså meget som før. - Og at jeg jo læste mange lektier og ikke havde tid til at træne, og alt i alt var jeg stadig fint tilfreds med mit udseende.
De næste to år røg der 20 kilo mere på og jeg sagde hele tiden til mig selv, "Nu skal du virkelig i gang igen"... Men samtidig var jeg hele tiden sikker på, at jeg da nok skulle klare at smide det igen, når bare jeg fandt kampgejsten fra sidste gang... Nu er der gået endnu et år, eksamen står for døren og lur mig om ikke endnu 10 kg. er røget på. NU går den bare ikke længere !!!
Så ligesom du skriver, selvom UMPF følelsen ikke er kommet tilbage endnu, så må jeg bare i omdrejninger !!

Glæder mig til at følge dit vægttab, og Pøj, Pøj med det. Håber vi kan støtte hinanden lidt :)

#5 af bruger slettet

Halløjsa...

Hvordan kan det lade sig gøre at smide 55 kg på et halvt år??!?! :-O

Jeg er skræmt OG imponeret ;-)

Men ja - du kan relatere til UMPF følelsen... Må indrømme at efter jeg havde skrevet det her i går, så synes jeg at den så småt kom snigende.. og fik da også steppet i 30 min på min WII i går aftes (den havde ellers været pakket pænt langt væk).

Jeg har selv lige været til afsluttende eksamen på min uddannelse, så nu har jeg mere tid og overskud til at fokusere på mig selv. Så det er også derfor det skal være nu at jeg får indprintet nogle gode vaner :-)

Også fordi jeg har til udsigt at blive arbejdsløs om 1,5 måned, og er nu ved at bestemme mig for om jeg skal starte på en ny uddannelse (drømmen) til september..

og tak til jer andre også - håber vi kan bruge hinanden :-)

#6 af Kaela

Det gik bare vidt stærkt for mig sidst... jeg smed i gennemsnit mellem 2 og 3 kg hver uge indtil sidst i forløbet, men mad interesserede mig heller ikke så meget og jeg trænede 2 timer hver dag, trænede cheerpiger 2½ time om ugen + at jeg gik alle steder hen, gik med hunden og var i det hele taget rigtig aktiv... Man kan faktisk sige, at jeg blev hooked på motion - Jeg håber, at kunne finde den gejst frem igen :)
- Og jeg har faktisk allerede smidt knap 3 kg. siden jeg startede... jeg håber bare at jeg kan holde fokus, blive i zonen og ikke falde i med hyggeguf og for megen god mad... Jeg føler faktisk også, at UMPF følelsen er ved at komme snigende igen efter, at jeg er begyndt her igen :)

Jeg kan se du også er med i taber-tråden... det er rigtig god motivation, for jeg er et ret konkurrence minded menneske ;D