At spise med følelserne

#1 af bruger slettet

I går skete der noget meget skidt, jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad. Det var meget følelsesladet og jeg har bare været så ked af det. I dag har jeg så ædt hele dagen. Det var som om den hændelse satte mig tilbage i gamle vaner, som blev grundlagt i min barndom og jeg så maden som min trøst.

Jeg troede egentlig at jeg var ovre det, men stærke psykiske påvirkninger er altså for meget for mig og de sætter mig i en tilstand hvor jeg synes maden er den eneste vej ud.

Er der andre der har det sådan? Og hvad gør i? Har i lært at kontrollere det eller giver i bare efter for trangen til mad?

#2 af sønderstgård

Pyh ha føler med dig. Kan totalt sætte mig ind i dine reaktionsmønstre. Jeg prøvede et hypnose forløb og det kan jeg varmt anbefale. Nu kan jeg nemmere sætte en grænse for mig selv, når kriserne presser på. Håber du kommer ovenpå hurtigt igen.

#3 af bbsbb (slettet)

Jeg har oplever det omvendte. Når jeg er rigtig ked af det, spiser jeg ingenting. Synes tankerne overskygger sulten, og jeg glemmer helt at spise noget

#4 af solakka

JA jeg er trøstespiser!
I går var en dum dag - jeg trak i det nærmeste stikket ud, gemte mig under dynen. Og så blev der spist... Men jeg spiste rimelig sunde ting - ikke noget med 2 plader Marabou eller lignende. Ogjeg så til jeg fik spist rigtig meget grønt og frugt også. Og rigeligt med protein.
I dag har det atter været nemt at overholde min kostplan - jeg tror det var fordi jeg trøstespiste SUNDE ting!
Ved ikke hvorvidt du kan bruge idén om at HVIS man ikke kan lade være med at trøstespise så i hvert fald
kun spise sundt!
Problemerne er nøjagtig lige så store i dag som de var i går. Men i dag kan jeg forholde mig meget mere afslappet til disse kedelige ting. Og føler ingen trang til trøstespisning.
Et ekstra fif var at tage til svømmehallen her til morgen. Godt med motion hjælper også på humøret!

#5 af Trif

Åh det er ikke godt, nej jeg har heller ikke lært at styre det.... Jeg kan køre i lange perioder hvor det fungerer for mig. Men pludselig kan der være noget det "trigger" og i ryger jeg.
Søndag havde jeg en dum dag hvor jeg spiste og spiste.
Jeg er velfungerende, skøn mand, pragtfulde børn - og så kan jeg alligevel ikke kontrollere det.
Er nok nået dertil at sådan er det, bare der er perioder uden - så må det gå.

Vil dog sige at stress, for lidt søvn, sygdom mm DET kan også få mig ned og tilbage til det der ligger til bund for problemet.

#6 af bruger slettet

Jeg vil ikke sige at jeg er glad for at jeg ikke er den eneste det har det sådan, men det er dejligt med nogen som ved hvad det drejer sig om og har prøvet det på egen krop.

Jeg fik det også helt dårligt i går med kvalme og hovedpine, men det tror da pokker efter hvad jeg havde budt min krop. Og jeg har taget 800 gram på.

Jeg har bare ikke trang til sunde ting når jeg har det psykisk dårligt. jeg har behov for den lykkefølelse som sukker kan give inde i hjernen og jeg tror desværre ikke at æbler og salat kan give den samme lykkefølelse,

Næste gang kunne det være at jeg skulle skrive herinde inden jeg lader mig overvinde af trangen til trøstespiseri og ikke efter jeg har konsumeret en enorm mængde slik og chokolade.

Det psykiske bliver forhåbentlig bedre når der kommer orden i tingene igen....

#7 af solakka

Jeg kan også huske, at jeg har læst om et fif - jeg har nu ikke magtet at bruge det - endnu:
når sukkertrangen hugger til - så skal man gå sig en tur.
@giota når du synes du virkelig skal have sukker - kunne du så prøve først med et lille stykke mørk chokolade med højt cacao indhold? Chokolade indholder lystfremkaldende stoffer og mange sunde stoffer også. Så måske kunne du nøjes med et lille stykke? Eller blande sundt med mindre usundt så du får "tyndet ud" mængden usundt?
F.eks mørk chokolade spist på - rugbrød! Det tror jeg vil smage godt!
Har du prøvet med SKYR med banan - det er noget andre har skrevet om herinde.
Eller Skyr med vanille og sødet med - heter det Multisød? - her findes også en tråd herinde om et sødestof med nul kalorier.

Det gælder om at finde en metode så man kan undgå slik flip. hver og en må prøve sig frem og se hvad som hjælper. Eller hvad som kan holde slik flippene nede.

Hvis jeg er træt, ikke har sovet nok, så tror min krop at jeg er sulten. Så jeg prøver at undgå at sjuske for meget med søvnen.

#8 af bruger slettet

Helt ærligt så er det eneste jeg opnår efter den korte følelse af lykke at jeg bliver enormt ked af at jeg har spist så meget og så meget usundt. At spise sundt ville selvfølgelig være en god ting og et lille stykke chokolade ligeså. Problemet er bare at jeg sagtens kan spise en hel plade chokolade også selvom det er af den mørke slags. Jeg har også prøvet at købe noget chokolade som var pakket ind i små stykker, men alligevel spiste jeg for meget af det.
Jeg tror desværre det tager lang tid at tackle det, det er jo noget jeg har gjort i rigtig mange år efterhånden. Det vil kræve en hel del arbejden med mig selv at skulle spise en bakke vindruer fremfor en plade chokolade.

Jeg overspiser aldrig når jeg er sammen med andre mennesker men jeg kan ikke være omgivet af andre hele tiden, men en gåtur er da helt bestemt en mulighed ellers må jeg finde nogen at besøge.

#9 af katzen (slettet)

Føler med dig!!
Jeg kender det kun aaaalt for godt!! Når man er ked af det eller stresset, så wupti, falder man for alle fristelser, og nej det er aldrig de sunde af slagsen. Og jeg har det ligesom dig. Chokolade kan jeg så kværne i uendelighed, også (og måske især) af den mørke slags, også selv de er pakket ind i små fine stykker a 10g....
Jeg kan ikke styre det, når jeg er virkelig ked af det det eller der er noget der går mig meget på. Men heldigvis sker det da ikke sååå tit. Selvom det selvfølgelig slet ik burde ske.... Det med at aktivere tankerne med noget andet er en rigtig god ide. Som at gå en tur, som der er blevet foreslået. Ellers synes jeg, at et rigtig godt varmt bad kan være godt. Så er man ligesom lidt mere afslappet når man kommer ud.
Jeg synes i øvrigt at ideen om mørk pålægschokolade på rugbrød lyder som en rigtig god ide jeg selv vil prøve!!!
Håber det hjælper lidt med rådene og støtten. Du er bestemt ikke alene om det!!

#10 af calcit

du er nødt til at gå til roden i hvorfor du reagerer sådan. Bliver man irriteret skyldes det jo ubalancer i en selv...de andre kan man jo ikke ændre på......en dygtig healer eller clairvoyant kan måske hjælpe dig på gled.......