Fed og deprimeret

#1 af tryllerilleruth (slettet)

Jeg er fed. Og skammer mig over at fortælle, at jeg først opdagede det i går.

Skulle købe pænt tøj til nyt arbejde. Opdager så til min store rædsel, at jeg ikke er en 42-44, som forventet. Men 48! Og mig, der havde luret noget pænt tøj, kan slet ikke passe det! Måtte takke med det kedelige i plus-størrelser og det er slet ikke mig.

Hvordan skete det lige? Ved da godt, at jeg har gået med kondisæt under to gange barsel, men alligevel... Syntes faktisk at jeg havde tabt mig lidt, så tør da ikke tænke på, hvad vægten stod på for en måned siden!
Blev ærligt talt noget deprimeret over at skulle prøve det tøj. Som så sad fast under armhulerne. Og jeg ikke kunne få af. Sagde en skummel lyd, da jeg hev og sled, og måtte hoste højt for at være sikker på, at ingen hørte da tøjet gik i stykker.

Har ikke selv en vægt, men sneg mig på min mors og gys og gru! 99,4 kg!! Der er sgu da langt ned i min før-fødselsvægt på 64.

Det er ikke så meget vægten, som tøjet, der blev en øjenåbner for mig. Ved da godt, at jeg spiser temmelig meget chokolade. Og kakao med flødeskum. Og chips. Og toast. Er helt pinligt at indrømme, men jeg troede virkelig ikke, at det var så slemt.

Stod så foran spejlet i morges. Uden tøj på. Helt uden tøj på. Og har ærligt talt svært ved at forstå, at min mand har lyst til mig. Jeg ligner en stor gang blæver! Med hængevom, lår der klasker sammen og op til flere hager.

Er flov over mig selv. Men nu ser jeg alvoren i øjnene og tager fat, hvor det er mest enkelt - maden. Nogen, der vil med i klubben? Hvor man ikke "bare" skal tabe 3 kg, men måske nærmere de 35?

Knus fra hende, der græder over erkendelsen af et bmi langt over det sunde

#2 af pila (slettet)

Puh..... Det var hård læsning.
Vil starte med at sige velkommen til madital.dk. Siden kan blive din bedste ven henover de næste mange måneder. Du vil finde masser af fakta om mad og kcal, og så vil du finde en masse støtte fra de andre brugere herinde.

Jeg synes du skal prøve at se sådan her på det: "jeg er blevet for tyk, men nu gør jeg noget ved det. Det hjælper ikke at bebrejde mig selv nu, for sket er sket. Hver dag hvor jeg spiser fornuftigt er et skridt i den rigtige retning!"

Du har valgt at tage sagen i egen hånd. Tillykke med din beslutning.

Pia

#3 af bruger slettet

Hej med dig.

Ja jeg er også for tyk ( syntes nu at fed er sådan et grimt ord!!)

Men du har taget første skridt, du har indset at du har et problem du har åbnet øjnene for hvad det er for en krop du slæber rund på, og det er et rigtig stort skridt :)

hvis du har viljen, lysten og den rigtige støtte kan du sagtens tabe dig.

Mit råd til dig er at gå ned i boghandlen, købe Lene Hanssons bog- forny dit liv på 8 uger.

For 5 år siden tabte jeg 14 kg på 9 uger med den bog. der er alt fra indkøbtlister, madplan tips og gode råd, så det er skåret ud i pap det hele.

Men du kan kun tabe dig hvis du har lysten og så handler det altså om at komme op af sofaen og få rørt dig.
Køb et pulsur med kalorietæller. På den måde kan du holde øje med hvor mange kalorier du taber hver dag eller bare hver gang du motionere.

jeg har sådan et og er i gang m at lave en test. jeg har det på hele dagen i 3 uger og ser hver dag hvor meget jeg forbrænder. Jeg har sat mig for jeg hver dag mindst skal forbrænde 2500 kal.

held og lykke med dit fremtidige vægt tab :)

#4 af calcit

Velkommen til.
Vi er mange her som skal tabe rigtigt meget og det er rart at være her.
Utroligt inspirerende at følge andre og selv få et skulderklap.

Det med tøjet er en fin øjenåbner...bare op på hesten og kom igang, Calcit.

#5 af hls1974 (slettet)

Hjertelig velkommen! Du er sej - du har taget det første skridt, og set og erkendt at vægten er løbet løbsk. Og nu vælger DU at gøre noget ved det. Det allervigtigste for et vægttab, er motivation! Uden den er det rigtig svært.

Jeg er selv lige "vendt tilbage" til madital efter tre måneder væk (hvor min motivation også var væk!) - og jeg er i gang med først og fremmest at nå et normalt BMI (65 kg), men vil gerne længere ned. Det er dog svært for mig, og jeg ved at jeg skal bruge lang tid på det. Så jeg skal vel alt i alt tabe +25 kg inden jeg er i mål. Du kan læse min tråd der hedder: hls1974 - vejen mod et normalt BMI

Mange hilsner - Hanne

#6 af Frandsen1987 (slettet)

Vil bare lige sige velkommen til, og tillykke med din beslutning.

Det er selvfølgelig ikke sjovt, når det går op for en. Men du er allerede langt, for du har set dig selv i øjnene og har taget en beslutning om at gøre noget ved det, og det er jo i virkeligheden noget af det sværeste.

Så velkommen i taberklubben, håber du bliver glad for at være her :)

#7 af PigeKbh (slettet)

Velkommen til. Du er kommet til det rette sted. Flot, at du nu er klar til at tage kampen op. Din historie lyder meget som min. For et halvt år siden viste min vægt 98 kg, og min øjenåbner var netop også, da jeg måtte købe et par jeans i størrelse 48. Men siden her har hjulpet mig ufattelig meget og alle succeshistorierne herinde har holdt mit mod oppe, når det var sværest. Jeg har nu tabt 22 kg og kæmper fortsat videre. Min buksestørrelse er kommet ned i str 42. Jeg deler blot dette med dig for at vise, hvor hurtigt du kan vende situationen. Erkendelsen er det første skridt på vejen, så du er allerede på rette vej. Held og lykke til dig, jeg glæder mig til at følge dig!

#8 af solstråle1974

Du er ikke alene ! ? ved ikke om det er en trøst, men jeg føler med dig for det kunne ha´ været mig der havde skrevet det du har. - Jeg har nu efter 3 fødsler samme vægt som dig og jeg har hellere aldrig været så stor som jeg er nu og det er svært at komme igang syntes jeg når det er så mange kg. det drejer sig om. MEN jeg vil så sige af efter jeg igen er begyndt at bruge dette forum så vil det hjælpe med motivationen og forhåbentligt også kg.´ene

så pøj pøj med det

Kram Maria

#9 af Louise Troldhede (slettet)

Puha hvor jeg kender fornemmelsen. Det her i et par år nu været dybt deprimerende for mig at købe tøj. Husker også den tid hvor jeg var en pæn str. 42/44 og kunne købe det pæne tøj til fornuftige penge. Men i stedet for at håndtere min vægtøgning, begyndte jeg at gå i skatertøj. Det skjuler det hele så godt.
Begyndte for et år siden at skrotte skatertøjet, men øv hvor blev jeg sur og ked af det hver gang jeg skulle prøve tøj. Sjældent fandt jeg noget der passede og som jeg kunne lide. Så jeg forstår virkelig godt din gru da du trådte op på vægten. Min maks-vægt endte selv på 104,9 og da jeg kommer af en familie med store mennesker har jeg altid svoret at jeg ikke skulle komme over 100 kg. Nogle gange tror jeg vi har behov for virkelig at ramme bunden inden det vender. Jeg håber for dig at du ramte bunden da du stod på den vægt, for så kan det kun gå fremaf nu. Held og lykke

#10 af bruger slettet

Velkommen til en ny fase i resten af dit liv:-)
Ja, som du kan høre er du ikke alene, hverken med din historie eller din lyst til at ændre livet, der rendte fra dig.
Her på siden kan du få det hele, klap på skulderen, hjælp til selvhjælp og et kærligt spark i r.... når der er brug for det.
Og af egen erfaring er det sgu´ rart med alle delene, for dårlige vaner er nu engang de sværeste at slippe af med, desværre.
Jeg kan kende din følelse af selvbebrejdelse, alene overskriften på din historie fortæller mig hvor du nok først er nødt til at sætte ind.
Er ikke ekspert, men har selv været der fornyligt... foran spejlet med væmmelse og nær bid hovedet af kærsten for hans komplimenter. Men jeg lavede en aftale med mig selv (noget jeg er afhængig af, he,he) ... at jeg jo for at kan elske andre og gøre en forskel, så må jeg først elske mig selv...
Det er faktisk let nok når man først kommer igang, ville du forage din søster eller veninde eller kollega for hvad vægten viser... nej vel:-) Men derfor ville man da stadig støtte dem og opmuntre dem hvis de skulle tabe sig...
Du fortjener ikke mindre af dig selv, så læg køllen væk... livet slår en rigeligt i hovedet, som det er.
Vær din egen bedste ven... det vil hjælpe dig i dit projekt:-)