HJÆLP.. Jeg skal giftes :)

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+

#1
HJÆLP.. Jeg skal giftes :)
Hej alle i seje mennesker der tager kampen op :)

Jeg har tidligere været på mad i tal, hvor jeg også tabte mig rigtig meget. Jeg tog ud og rejse fra april-juni sidste år, og var derfor i den periode slet ikke på mad i tal. Det betød dog ikke at jeg tog på, jeg tabte mig faktisk på min rejse. Men det skyldtes nok ikke sundt kost, men mere varmen i Afrika og mange måltider, som ikke behager en dansker :)

Da jeg kom hjem igen faldt jeg lige tilbage i de gamle gænge, fordi der var så mange madvarer og måltider jeg havde savnet i de 3 måneder jeg var i Afrika, det udviklede sig desværre til, at jeg har proppet alt i munden, hvilket har medført at jeg har taget rigtig mange kilo på.. ØV ØV, men ja det er jo total selvforskyldt.

Nu er jeg så i den heldige situation, at jeg skal giftes til Juni, så nu skal alle de KG altså af igen. Derfor er jeg vent tilbage til Madital, og håber jeg igen kan finde støtte og opbakning til, at jeg kan tabe de KG igen.

Jeg har endnu ikke været på vægten, det gør jeg i morgen tidlig. Jeg aner ikke hvad den står på, men jeg frygter det værste, for jeg synes godt nok tøjet sidder noget stramt. Men det må jeg jo bare se som en ekstra motivationsfaktor.

Jeg har været rundt og kigge i forummet, og jeg er blevet meget inspireret af, at der er mange der har offentlige dagbøger herinde, det vil jeg helt sikkert også overveje, om jeg skal lave sådan en. For jeg tror det kan holde mig i nakken, hvis jeg ved at der er nogen der holder øje med mig.

Nå men jeg ved jo godt, hvordan jeg skal gøre jeg har jo gjort det før. Så fra i morgen hopper jeg på hesten, og er klar til at give den en ordentlig skalle. Når jeg har fået målt og vejet mig i morgen, vil jeg også sætte mig et mål for de fremtidige måneder.

Godt nytår og god kamp og held og lykke til jer alle fra mig :) Håber i vel hjælpe med gode råd, kærlige klap, eventuelle spark i røven, ris og ros - Alt er velkommende og helt sikkert også nødvendigt :)
14 år2. januar 2011 kl. 21:50
#2
re: HJÆLP.. Jeg skal giftes :)
Hej Frandsen -

Stort tillykke med at du skal giftes - en motivations faktor må jo klart være at komme til at se fantastisk ud på bryllupsbillederne - jeg vil ihvertfald heppe på dig


Godt nytår

Mange hilsner Tanja K

14 år2. januar 2011 kl. 22:27
#3
re: HJÆLP.. Jeg skal giftes :)
Tillykke med du skal giftes! Jeg vil helt sikkert følge dig, og give dig et kærligt spark i røven hvis du har brug for det - men bestemt også rose!

Glæder mig til at følge dig :D
14 år3. januar 2011 kl. 00:51
#4
re: HJÆLP.. Jeg skal giftes :)
Hvor lyder det eksotisk med Afrika, når man sidder her på sit kontor og har kolde fødder :-)

Som du selv skriver, ved du, hvad du skal gøre - for du har gjort det før - og den succesoplevelse hæfter jeg mig ved. Det skal du holde fast i. At du kan!

Du bliver sikkert en smuk og slank brud til sommer :-) God kamp :-)

Twixen med tråden "Nu skal det have en ende"
14 år3. januar 2011 kl. 09:41
#5
re: HJÆLP.. Jeg skal giftes :)
Tillykke med det kommende bryllup!

Jeg nåede selv at tabe mig 18 kg inden vores bryllup. og er lykkelig over det i dag!!!

Ja som de andre skriver, du ved hvad der skal til, så det er bare igang med at bryde vanerne!
14 år3. januar 2011 kl. 12:03


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...