Endelig motiveret

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+

#1
Endelig motiveret
Hvorfor lige starte slankeprojekt igen igen- jo: Jeg er 54 har ligepludselig fået en livvidde på over ca. 92 og har for meget isolereing på sidebenene problemet er bare at jeg kun er 164 cm
høj - altså sådan ca. 40 - 50 cm. for lav.

Og så var der også lige det høje blodtryk og det forhøjede kolesteroltal. Og ja jeg har kørt i mad- og slankerutsjebane så længe
jeg kan huske tilbage. Jeg har for ca. 5 år side tabt omkring 20 kilo
- herligt men som det så ofte går har jeg taget alt på igen og lidt
til. Oveni er jeg i min omvendte pubertet, dengang havde jeg bare ikke
hedeture og manglede stofskifte

Jeg har for et par år siden mødt kærligheden i mit liv efter mange år alene - JUBIIIII og ham vil jeg altså gerne fejre sølvbryllup med i 2034 - nemlig. Jeg vil i hvert tilfælde gøre mit til at det sker - Og jeg ved jo godt at der er brug for livstilsændring - omprogramering af den øverste etage.

Beskrivelse af en træningssituation:
Jeg går til træning et par gange om ugen. Tager min kæmpe hyggelige tshirt, de sorte træningsbukser str. 46 - 48 på. Ned må man jo bøje sig for at snørre kondiskoene, og hvad sker der så. Jeg mærker min
mavedelle. WHAT ? Det føles som en badering der presses sammen, som et fremmelegme der har lagt
sig rundt om mig som en blæksprutte arm...

Så tænker jeg : Næ nu stopper festen. Jeg pukler på madressen og den store bold men må ind i mellem give op overfor baderingen som kommer i
klemme mellem bolden og mig. Jeg kan se i spejlet at mit ansigt er hummerfarvet og mit vejr ligger på gulvet.

Det er altid superskønt at træne. Underviseren er fysioterapeut, motiverende - åleslank eller en lille væver supersød og smækker str. 34, de spiller den skønneste 60'er-80'er musik.

Jeg siger altid når jeg går i seng : I morgen. I morgen. Det er imorgen jeg tager skeen i den anden hånd (jeg har altid skeen i hånden.Med mad på.)
I morgen, så skal du bare se løjer. Så skal den få alt hvad den kan trække med sund mad, grønt, frugt, motion, ingen guf og masser af vand.

Sådan tænkte jeg også i morges for 10000000000000000000000 gang. Men
selvom kantinemaden er superlækker og lavet med omtanke - så kan der være meget på en talleken :-)

Er det i morgen jeg virkelig tager ansvar? Er det i morgen jeg tænker som en slank? "Det der er vist ikke noget for mig. Det sætter sig på bagen" (morgenbrød som jeg ved en kollega har med i morgen, den varme
ret i kantinen selvom den er let, chokoladen til eftermiddagskaffen).
Jeg indrømmer. Jeg er et madøre. Jeg VIL SÅ GERNE LÆRE AT VENDE DETTE TIL NOGET POSITIVT FOR MIG SELV, MINE VOKSNE BØRN SOM ER BEKYMREDE OG MIN MAND.

Men nu går jeg til diætist og er en meget glad bruger af mad i tal. Forstsat superjul til alle på denne side
Smil fra Janne
14 år27. december 2010 kl. 07:11
#2
re: Endelig motiveret
Godmorgen lady
velkommen hertil
Sikke en dejlig humor du har Den skal nok hjælpe dig på vej og tillykke med at du har fundet kærligheden. Du dyrker motion og går til diætist så er du da på rette vej. Der er mange her på siden der vil støtte dig. Jeg ser frem til at læse mere fra dig
knus kis
14 år27. december 2010 kl. 09:13
#3
re: Endelig motiveret
Hej Lady.
Rigtig <3 lig velkommen til dette dejlige forum hvor man kan boltre sig i gode ideer og læse om hvordan andre finder vejen mod de lidt for mange kilo!!
Jeg kæmper ligesom alle andre herinde en kamp som nok vil vare resten af mit liv, men alligevel går det nok for jeg kan jo altid lige tjekke herind på siden og så plejer det at hjælpe på gejsten.
Igen velkommen og go vind.

Belfast
14 år27. december 2010 kl. 17:59
#4
re: Endelig motiveret
Hej Janne

Hvor kan jeg dog nikke genkendende til den der med "i morgen". Der er overhovedet ikke grænser for alle de ting jeg kan - i morgen... Håber at du finder styrken til fortsat at gøre noget ved det i dag, men selvfølgelig også i morgen. Og jeg er også et kæmpe madøre ;-) Intet er bedre end mad. (nåeh ja, måske kan jeg lige finde en enkelt ting eller to ;-) )
14 år27. december 2010 kl. 22:29


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...