Må jeg være med?

#1 af briped (slettet)

Ha ha, så er det da helt sikkert det er i 10+ kategorien jeg skal skrive mine strøtanker, men iflg. set point teorien er det også her jeg føler mig bedst hjemme. Mrs. elevatorvægt her er gået fra 123 kg i 2001 til 106kg i nov 2005. De -17kg skal jeg ikke have ros for. Må jeg i stedet benytte denne lejlighed til at takke min i 2005 diagnosticerede diabetes 2 og alle dens venner for det ufrivillige og ubekendte vægttab? Her tænker jeg specielt på den dyre Paradontose, den uelegant høje Triglycerid samt dens foruroligende bror Cholesterol. Forhøjet blodtryk havde de heldigvis glemt at invitere med til 'festen'. Tak alle sammen. Af hjertet tak. I fik mig til på et split sekund at gå fra Dårskab til DDV.
Her tabte jeg mig yderligere 34kg. Jeg blev ikke den sprøde 17 årige, som jeg ellers naivt havde håbet på, men resultatet kunne gå an, når bare jeg huskede ikke at stå foran et spejl uden tøj på. Iflg beviser i form af billeder er jeg stadig i efteråret 2007 en slank midaldrende kvinde, i foråret 2008 lidt rundere, men stadig nogenlunde acceptabelt, hvis jeg huskede på ikke at tænke over det, og det var jeg god til at huske på! Efter det tidspunkt gik alt galt, og det meste af 2009 brugte jeg på at overbevise mig selv om at jeg vist skulle passe alvorligt på. En eller anden dæmon var dybt uenig (igen den forbistrede set point teori) - summa summarum, i september 2010 var jeg glad når det regnede... Ikke fordi 'I'll do my crying in the rain' (elsker den sang), men fordi min regnfrakke var det eneste overtøj jeg kunne passe, og den så for dum ud når solen, og ikke regnen, strålede ned. Jeg blev endeligt skubbet ud over kanten, den fede af slagsen, da en gammel ven på skype rosende konstaterede at nu var jeg da ved at lige mig selv igen. Avs. Var der nogen jeg ikke ville ligne, så var det da migselv!
DDV igen, men nu uden vægt. Jeg ville simpelthen ikke kende sandheden, men jeg gik støt men ikke spor roligt i gang med at skrælle kg af. Mit mål var at jeg ville kunne passe min vinterjakke igen, for ikke at tale om alt det andet tøj der lå der i klædeskabet og savnede mig. Fordelen var at jeg nu ikke skulle stå foran mit klædeskab og bruge tid på at vælge tøj om morgenen. Det var så nemt, for jeg havde i to år nægtet at købe mig noget nyt (og større) i forvisning om at så kunne jeg lære det, kunne jeg. Altså havde jeg nu et par hullede jeans og en forvasket tidligere sort tunikating + min ligeledes hullede stribede strikketrøje. Jeg kløede på til jeg kunne lyne min jakke igen. Uh var var det dejligt da det lod sig gøre. Tænk, nu skulle jeg ikke fryse mere :o)
Ind imellem kiggede jeg forbi forum på vægtkonsulenternes side, og via den fandt jeg herind og oprettede en profil. Jeg blev meget positivt overrasket over den varme og støtte i giver hinanden og blev hængende. Begyndte så småt at taste min mad ind, og skrev også en, skulle det vise sig, fiktiv vægt på, nemlig 85 kg. HA! Siger jeg bare. HA. I dag tog jeg mig sammen til at hoppe på min vægt. 90! Nå, gider ikke klynke. Der er mange magter der er større end jeg. Meget større. Jeg er sikker på at en af dem hedder 'Set Point'. Den viden kan jeg bruge til ikke at klandre mig selv. Ikke ærgre mig. For søren, jeg er 170 cm høj - det er et faktum. Jeg har endog stor tendens til overvægt - det er endnu et faktum. Sådan er livet åbenbart også. På den igen. Min metode er stærkt DDV inspireret med hjælp fra madital. D.v.s. at jeg ikke går 100% efter DDVs principper. Skulle jeg f.eks komme til at indtage lidt mere eller lidt mindre f.eks mælkeprodukter end man 'må', så fred med det. Bare jeg holder mig i omegnen af det fornuftige. Jeg spiser slet ikke sukker, kartofler, ris, pasta og næsten ingen brød. De sidste par uger har mit daglige kalorieindtag i snit ligget på 11-1200 kalorier.
Ind imellem kunne jeg tænke mig at belemre Jer med processens forløb og vil kun være glad hvis I skulle finde på at blande Jer :o) Også hvis nogen skulle have en mening om mit daglige kalorieindtag. Der står f.eks at min krop behøver et dagligt indtag på 1555 kal, men hvis kroppen ellers får dækket div. behov i form af vitaminer, mineraler o.s.v. og man ikke sulter, er det så et problem med færre?

Nok sludder for nu :o)

#2 af Fluffy82

Velkommen til og tillykke med din beslutning!!
Der burde altså være nogen, som fik indsamlet alle de herreløse kg som vi går og taber, ellers er der jo bare nogen andre som kommer til at samle dem op!!

Mht til dit kalorie-indtag passer det vel meget godt med hvad du har brug for når du kommer ned på din ønskevægt, så det er godt at få lavet nogle madvaner som passer til resten af livet ;0) Men lige nu ligger det måske lige i underkanten, men som du selv siger, så længe du får vitaminer nok og ikke føler dig sløv/ondt i hovedet burde det ikke være et stort problem. Du skal dog være opmærksom på at for lavt kalorieindtag ofte kan sætte vægttabet i stå, fordi kroppen går i forsvarsberedsskab. Hvis det sker, er der nogle som har succes med at tage en enkelt dag om ugen med et højere kalorie-indtag til at sætte lidt skub i systemet.

#3 af Trif

Hatten af for din sarkasme og humor!!! Og hatten af for at du kæmper igen, du har da rigelig af bekymringer ud over fedt....
Jeg synes det ser ud som om du er rigtig godt på vej!!! Men som Fluffy skriver så skal du måske sætte dit kalorieindtag lidt op, kroppen går i panik hvis den får for lidt og reagerer ved at sætte vægttab i stå og istedet tage af musklerne - og det vil vi ikke have!!!

Sørg især for at få proteiner nok, men er du lidt henad ddv så spiser du nok en del kød!?

Held og lykke!!!! Håber du får smidt de forbistrede kg hurtigt!!!

#4 af briped (slettet)

Tak for velkomsten og Jeres gode råd. Min krop går i panik?! Hvad med mig selv (bemærk min kraftige skelnen mellem de to). Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg ikke forstå at jeg får så få kalorier. Jeg er ikke vant til at veje min kost i utilberedt tilstand, så det kan være at jeg snyder mig selv, i virkeligheden. Hvis jeg får 300 g. stuvet hvidkål, hvor meget ville det så have været i rå? Aner det ikke, for jeg deler mine grønsager over flere portioner/dage og med kæresten og mælk + mel vejer også et eller andet. Ofte er det et skøn. Helt galt var det da i går da jeg lavede en rodfrugtblanding, som svandt ind fra 1kg til ca 300g i min elskede actifry! Skulle jeg så virkelig have fået det der svarede til 500g?
Proteiner skal I ikke være bekymret for om jeg får nok af. Til frokost får jeg typisk mellem 80 og 120 g kød/fisk, og til aften mellem 120 og 170g.
Fluffy, nu ved du jo hvem der har samlet dem op :o) Og Trif ' og det vil vi ikke have!!!' Det er rigtigt. Sådan skal jeg have det *stort smil*.

Ind imellem kommer jeg i tanker om hvordan det var at være slank. Det er de underligste ting der dukker op, og som en påmindelse vil jeg skrive dem her når de gør.

Lykken er: Den dag jeg igen føler mig som Bambi på glatis fordi det er uvant at manøvrere på ben hvor lårene ikke støder sammen :o)

#5 af hls1974 (slettet)

Velkommen :) Glæder mig til at følge med i din tråd - du skriver i hvert fald sjovt og i en skøn selvironisk tone, som lige fanger mig :)

Held og lykke med vægttabet!

#6 af briped (slettet)

Øv da osse for pokker. Klokken er nu 11:32 og jeg har allerede guflet min frokost!

400 g fintrevet gulerod
15 g mel
50 g. skummetmælkspulver
1 æg
stødt nellike, kanel og kardemomme.
sødemiddel.

Pæres godt sammen og bages ved 200 grader i 40-45 minutter.

Så kan jeg måske lære i stedet at tage et stk hårdkogt æg med og spise det sammen med 400 g rå gulerod!!! Så ville jeg nemlig have udskudt min frokost længst muligt.

his 1974. Av for den - håber jeg kan blive ved med at leve op til det :o)

#7 af briped (slettet)

Lykken er: Den dag kæresten igen med slet skjult anstrengelse løfter mig og stønnende udbryder 'Du vejer jo ikke mere end en mellemstor MDF plade' (han er snedker).

Nej, det er nok lidt overdrevent at kalde det for 'lykken', for i modsætning til sidste gang jeg tabte mange kilo, så ved jeg nu præcist hvad der ligger forude. Forskellen på dengang og nu er at dengang troede jeg fejlagtigt at når blot jeg blev slank, så ville verden være anderledes. Alle problemer havde forbindelse med min overvægt. Min slanke fremtid blev malet i et lyserødt og lykkeligt skær, som var med til at bære mig fremad, med til at motivere mig. Bortset fra nogle ganske få måneder som ca 18 årig har jeg hele mit voksenliv været alt fra overvægtig til fed, så der var rig plads til at jeg kunne forestille mig at mit liv som sådan ville blive uendeligt lykkeligt, hvis bare jeg var slank.
Simon Spies havde ret da han sagde at det var behageligere at være deprimeret på bagsædet af en Rolls Royce end det var at være det på cykel i regnvejr (frit citeret). Parallellen er kroppen. Det er behageligere at være deprimeret i en slank krop end i en fed. Ikke at jeg er deprimeret - jeg er vist bare lidt søvnig og det er noget andet, men nu ved jeg med sikkerhed at jeg sagtens kan være både sur og slank. Tidligere havde jeg slet ikke anset det for en mulighed.
Utopisme erstattet af realisme er nok mere holdbart i længden + min motivation er ikke drevet af lyserøde fantasier.

#8 af briped (slettet)

Argh, hvor er det bare noget GED!. Tirsdag morgen... Jeg havde jo ellers sat mig for at torsdag skulle være min vejedag, men kunne jeg dy mig? Nej, jeg kunne da ikke. Jeg har været sådan en god pige, og hvem kan ikke tåle at starte dagen med en smule vægtmæssig opmuntring?
Jeg kan.
Samme tøj som torsdag morgen, hvor jeg jo konstaterede at jeg vejede 90kg lige ud. Hive vægten frem, tænde den og spændt liste mig op på den... Kender I det, hvis I nu stiller jer riiigtigt forsigt op på vægten, så er den nok nådigere? Måske opdager den ikke engang at man står der? Nå men, displayet ca 170 cm længere nede viser 90 kg..... WHAT?? 90 kg? Jeg sagde jo det var opmuntring jeg var ude efter!! Det her kan virkelig ikke passe!! Nej, selvfølgelig. Sådan en vægt har jo en slags hukommelse. Ikke sådan helt officielt, men vist lidt i det skjulte. Den vejer i hvert tilfælde sjældent det samme to gange i træk, så hvis jeg ny snyder hukommelsen ved at lade den veje et let tryk fra mit ben, så glemmer den nok alt om de 90kg.... Som tænkt, så gjort, og jeg var nu klar til at få min *rigtige* vægt at vide... Med min indsats må den da mindst have sænket sig til 89 kg. Listesneg mig op på vægten igen. Shyy, måske opdager den mig heller ikke hvis jeg liiige holder vejret imens.
90,3 skraldgrinede den mig nu lige op i mit ansigt. Jeg fatter nada... Jeg ved at de kalorier jeg muligvis, og kun muligvis har indtaget de sidste par uger i hvert tilfælde ikke har bestået af de rene snickers, saltede peanuts og bounty....suuuuk, bounty. Vandprøven viser at jeg godtnok er lettere skvulpende p.t. 3 tydelige mærker efter mine fingerspidser på mine skinneben, men sådan noget kommer og går jo. Engang tabte jeg 1 kg om dagen i 5 dage efter at jeg i en periode havde været ekstra skvulpende.
Mon ikke bare jeg skulle prøve at lægge mig tilbage i sengen igen, stille mig vækkeur og så om ½ times tid vågne og sige... 'Ah tirsdag. Hvad mon dagen i dag bringer?'
Men underligt er det alligevel. Fra d. 9/11 til og med 15/11 har jeg gennemsnitligt spist 1220 kcal dagligt. Jeg har forbrændt 2559. Samlet energiunderskud 9367kcal, hvilket skulle give et vægttab på 1,3kg. IKKE EN ØGNING PÅ 0,3!!! Grrr.

#9 af Trif

Årh sådan en provokerende selvtænkende vægt har jeg også!!!! Dvs. havde, for i forrige uge blev jeg så sur at den lige skulle have et SPARK....
Siden har den konsekvent vejej 84,4. Til stor glæde for min mand, men jo kun som provokation for mig (der næste er på de70).
Så nu skal der indkøbes ny vægt og denne her skal brændes eller smadres eller noget i den stil... Tror min yngste vil kunne have stor glæde i at splitte den i atomer!!!
Nå.... Briped, ved godt det ikke hjælper så stort - men holder du diæten, så kommer tabet også. Det er bare så frustrerende når det står stille.
Går du til noget træning?? Jeg har med succes indimellem, trænet endnu hårdere en uge - altså kvalmegrænse hårdt. Og der sker altid et ryk...

Men flot du holder ud og sender dig stærk rygrad og tabende tanker :-)
PS. Bounty er jo bare tørt kokos og en kop klam olie - sagde en god veninde engang....
Som om..... I mine øjne er det himmerige - men først når jeg har tabt mig det HELE!!

#10 af briped (slettet)

Trif - Idé. Må jeg låne din 84,4 kg vægt nogle uger? Den er tydeligvis bedre end min ;o)
Træning, motion. Ord jeg hader af et godt og inderligt hjerte, også fordi det er sikkert som for mange kg på vægten at det koster mig dyrt, gang på gang. Det var i hvert tilfælde ikke min skyld at fitnesscenteret i Fiolstræde måtte dreje nøglen om, for også der endte jeg med at blive passivt medlem - i et års tid. Ligesom jeg meldte mig til noget studentersvømning for ca 30 år siden og dukkede op én gang. Den slags gør jeg kun næste gang selverkendelsen svigter.
Næh, giv mig 2 x 25 min rask gang til og fra arbejde. Det er gratis, og jeg skal ikke bruge tid på at klæde om, bade m.m., og så er der noget at se på imens. Jeg kan lade tankerne fare mens jeg skamhører Eminems Recovery. Der er SÅ meget energi at hente fra den mand at det nogle gange føles som om fødderne slet ikke rører fortovet. Ind imellem løber jeg også lidt. Jeg kender jo ruten og lysene så godt at jeg ved når jeg skal sætte i løb for at nå frem til det næste inden det skifter til rødt, og er vejret godt, som i dag, så er det jo en decideret nydelse :o)
Tak for opbakningen. Du har selvfølgelig ret i at det kommer igen, men indtil da må jeg skvulpe rundt. Det er vel ikke for ingenting jeg er vandmand. Jeg ved jo godt at det ville være naturstridigt hvis ikke der er sket noget :o)