Jeg har erfaret at en af mine største motivations faktore til at tabe mig, er at snakke med familie og venner om det...
Da jeg for 8 uger siden fik øjnene op for at jeg faktisk var kommet uhyggelig tæt på de hundrede kg - tog jeg en beslutning om at gøre noget ved vægten inden det gik over gevind..
Jeg fortalte både den nærmeste familie og mine venner om mit project og mine mål....
Jeg tror på at det er vigtigt at ens omgivelser ved at man forsøger at tabe nogle kg.. dem som holder af en vil som regel tage hensyn til det...
(det er jo også lidt pinligt at vælge det mest fedende hvis man er ude og spise og ens ledsagere ved at man prøver at tabe sig, så det at de ved det, gør det lettere for mig selv at vælge sundt)
Jeg snakkede med en jeg kender som selv har tabt rigtig mange kg efter en GBP operation - hun sagde at hvis hun ikke kunne se nogen forskel næste gang hun så mig, så ville hun ikke glemme at grine.... Det var fedt sagt synes jeg - hun har selv kæmpet med vægten... og hun gav mig med sine ord noget at leve op til..
Generelt vil det (for mig) føles lidt som at tabe ansigt over for venner og familie hvis man reklamere med at NU SKA DET FANDEME VÆRE OG NU SKAL DE KG BARE AF og der så efter en månede bare ikke er sket det mindste.
Mange af mine venner spørger til mit vægttab og roser mig for mine fremskridt og det er jeg rigtig glad for - det holder mig igang, jeg vil jo gerne kunne sige at der er sket endnu mere næste gang de spørger..
Folk er også begyndt at lægge mærke til at jeg har tabt mig og spørger hvordan jeg har gjort.. det er det fedeste.. desværre er der mange der håber på at hører at jeg har fundet en magisk pille eller en anden let løsning, sådan er det desværre ikke.. men jeg kan fortælle dem den barske sandhed... viljestyrke - evnen til at holde fast i sin beslutning om at ændre sit liv, kost og motion...
Siden her hjælper også med at fastholde beslutningen om at ændre livsstil og tabe kg.. men de mennesker der omgiver mig i det daglige og som ved jeg er ved at tabe mig, de kan se med deres egne øjne hvordan det går mig... jeg kan ikke skjule min krops volumen og derfor er det lettere at holde fast når omgivelserne ved hvad man har gang i...
Da jeg for 8 uger siden fik øjnene op for at jeg faktisk var kommet uhyggelig tæt på de hundrede kg - tog jeg en beslutning om at gøre noget ved vægten inden det gik over gevind..
Jeg fortalte både den nærmeste familie og mine venner om mit project og mine mål....
Jeg tror på at det er vigtigt at ens omgivelser ved at man forsøger at tabe nogle kg.. dem som holder af en vil som regel tage hensyn til det...
(det er jo også lidt pinligt at vælge det mest fedende hvis man er ude og spise og ens ledsagere ved at man prøver at tabe sig, så det at de ved det, gør det lettere for mig selv at vælge sundt)
Jeg snakkede med en jeg kender som selv har tabt rigtig mange kg efter en GBP operation - hun sagde at hvis hun ikke kunne se nogen forskel næste gang hun så mig, så ville hun ikke glemme at grine.... Det var fedt sagt synes jeg - hun har selv kæmpet med vægten... og hun gav mig med sine ord noget at leve op til..
Generelt vil det (for mig) føles lidt som at tabe ansigt over for venner og familie hvis man reklamere med at NU SKA DET FANDEME VÆRE OG NU SKAL DE KG BARE AF og der så efter en månede bare ikke er sket det mindste.
Mange af mine venner spørger til mit vægttab og roser mig for mine fremskridt og det er jeg rigtig glad for - det holder mig igang, jeg vil jo gerne kunne sige at der er sket endnu mere næste gang de spørger..
Folk er også begyndt at lægge mærke til at jeg har tabt mig og spørger hvordan jeg har gjort.. det er det fedeste.. desværre er der mange der håber på at hører at jeg har fundet en magisk pille eller en anden let løsning, sådan er det desværre ikke.. men jeg kan fortælle dem den barske sandhed... viljestyrke - evnen til at holde fast i sin beslutning om at ændre sit liv, kost og motion...
Siden her hjælper også med at fastholde beslutningen om at ændre livsstil og tabe kg.. men de mennesker der omgiver mig i det daglige og som ved jeg er ved at tabe mig, de kan se med deres egne øjne hvordan det går mig... jeg kan ikke skjule min krops volumen og derfor er det lettere at holde fast når omgivelserne ved hvad man har gang i...
Bare lige lidt tanker fra mig
God mandag alle i skønne mennesker