Hvorfor er det med kosten så super svært???

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+

#1
Hvorfor er det med kosten så super svært???
Her sidder jeg i min rus over at det med vægten, motionen og alt det andet i hverdagen.
Tankerne går lidt på hvordan det hele kan være så svært når det hele egentlig burde være så super let.
Medierne prøver på at hjælpe os til lettere løsninger – virksomhederne giver os en masse produkter til at det hele er meget nemmere og dertil syntes jeg det hele bliver meget meget sværere.
Vi får vand på flaske selvom vi har masser af billig vand i hanen. (Begge dele indeholder kemikalier men pyt skidt da det er det sundeste vi kan indtage)
Færdigretter, pulverkure (så vi ikke behøver at bruge tid på madlavning, tælle eller andre metoder)
Vores grøntsager kan købes udskåret rå, frosset osv. Men stadigvæk mangler vi tid og overskud til at klargøre og forstå vores hverdag.

I min verden er der ikke meget tid og overskud til at regne og tælle på kosten. Det koster så i kalorie regnskabet hvilket betyder at jeg ikke taber mig så hurtigt som hvis alle sejl blev sat og jeg fulgte en præcis kostplan.

Men hvem kan holde en kostplan 110% når man lever et normalt aktivt liv, med fødselsdage, alkohol, venner og familie som ikke lever efter de samme principper.

Hvordan får i det hele til at virke?
Virker det hele på sigt eller rammer i en mur og skal starte forfra?
Hvor er det vi alle sammen laver fejl? Og kan vi gøre det nemmere for os selv ved at tage støvsugeren en ekstra gang i løbet af ugen og forbrænde det ekstra?
14 år8. september 2010 kl. 09:49
#2
re: Hvorfor er det med kosten så super svært???
Rigtig godt spørgsmål.

Jeg er begyndt at tænke som da jeg var barn...
Nu var jeg altså heller ikke overvægtig som barn, og mangler kun at tabe 7-8 kg nu.
Jeg har frivilligt valgt bilen fra, og cykler derfor 1 time hver dag. Det gjorde jeg også snildt som barn - for jeg ku sq ik køre bil jo. Så at cykle var den NEMME løsning, når alternativet var at gå...
Når jeg så cykler nu og tænker at bare jeg dog havde bilen, vender jeg den om til "Bare jeg ikke punkterer og skal GÅ hjem"

Allerede der, har jeg scoret mig over 500 kl dagligt.

Som barn tænkte jeg sjældent "Åh jeg gider ikke" - med mindre det var opvasken og sådan noget. Der valgte jeg efter hvad er sjovt og hvad er kedeligt. Idag - som voksne - vælger vi mere efter hvad er der tid til eller endnu værre - hvad kræver mindst arbejde - og det er lige der den går galt.
Det må gerne tage 3 kvarter at lave mad synes jeg.
Som barn elskede jeg at være 20 min om at skrælle 2 gulerødder, for så havde jeg selv lavet det. Hvad blev der af den glæde?
Og selvfølgelig må vi spise festmad og drikke alkohol. Det gør de tynde også - men tænk som da du var 10.
Puha - er sørme mæt efter 1 hovedret. Det er kedeligt at sidde ned for længe - jeg går lige ud ov mænger mig med de andre og får en snak stående.

Vi skal nok bare lade være med at se mad som en gave, men en nødvendighed.

Ikke at mad ikke er lækkert - men os overvægtige har jo ofte et helt forkert syn på hvad det lige er at maden gør for vores liv :-)
Igen - tænk som en 10-årig. Jeg havde travlt med at få spist op for så måtte jeg gå fra bordet og så SKYNDE mig ud at lege videre hvor jeg kom fra.

Er det helt ublu?
14 år8. september 2010 kl. 13:09
#3
re: Hvorfor er det med kosten så super svært???
Hej Maria

Jeg har igennem mange år haft en vægtkurve der har meget til fælles med en sinuskurve. Det er stort set sikkert at jeg er slim i sommermånederne og større i de kolde måneder.

Da jeg startede hele var det med hovedet under armen, fulgte hvad jeg hørte virkede, som eksempelvis atkins. Jeg fik de resultater som jeg gerne ville have, blev tynd uden det var ret hårdt. Men det var på bekostning af jeg skulle følge kostplanen o.l. til punkt og prikke. Det gjorde jeg blev fanatisk og kunne stort set ikke omgås andre fordi jeg aldrig var villigt til at afvige bare det mindste. Det endte altid med jeg mistede lysten til "kuren" pga. frustrationer hertil.

Derfor ændrede jeg total taktik. Begyndte at studere mad, for at finde ud af hvad var godt, hvorfor og hvorfor ikke. Samtidig med jeg begyndte med at finde ud af hvilken kvantiteter af forskellige madtyper som passede til mit behov.

Det har endt ud med jeg stort set kan vurdere hvor meget energi der er i mad inden det ryger indenbords. Det har hjulpet mig sindsygt meget og gør det er langt mere frit og uden frustation at spise.

14 år8. september 2010 kl. 13:21
#4
re: Hvorfor er det med kosten så super svært???
hej
det er faktisk ikke så svært,
der behøves jo ikke en kost plan, bare lidt omtanke, vi ved jo udmærket hvad der er godt eller mindre godt.
lav mad som du plejer brug vægten når du fylder på din tallerken,
vej og skriv ned hver gang du spiser.
tast ind når der er en rolig stund.(spring over lidt tv)
når du taster din aftensmad, kan du planlægge næste dags madpakke, og ordne den samtidig.
så er der sgu altid plads i weekenden til at fyre den lidt af :-)
14 år8. september 2010 kl. 15:57
#5
re: Hvorfor er det med kosten så super svært???
hej marie
jeg tror i bund og grund det handler om at blive opmærksom på hvad man spiser... derfor kan det at skrive alt ned i en periode være en super ting, jeg har f.eks. en lille notes bog med mig disse dage, så skriver jeg ned hvergang jeg spiser, også når det er en lakrids og andet guf... for hvis jeg ikke skriver ned så er det jo ikke andre end mig selv jeg snyder.... og så fører jeg det ind her om aftenen mens jeg ser lidt tv. og ja det tager lidt tid men det bliver lettere og lettere.... og så bliver jeg mere og mere bevidst om hvor meget jeg spiser... jeg spiser ikke efter hvor mange kalorier jeg må få men ud fra hvad jeg har lyst til og mener er sundt... (for vi ved jo godt hvad der er sundt og ikke sundt)
og de sidste to dage så har jeg spist på en mindre tallerken...det hjælper faktisk...prøv det og hav så en stor skål til noget grønt ved siden af.... fest og hygge skal der bestemt også være plads til.... prøv bare at spise mindre af det hele... mindre end du har lyst til mærk efter hvornår du er mæt... og drik en masse vand ved siden af mad og alkohol...
knus Tine
14 år8. september 2010 kl. 16:56


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...