ros, trods vægtstigning..

#1 af marierasser (slettet)

Ved slet ikke om det her emne passer ind i den her kategori, men nu bliver det altså her :).
Jeg har lige været på ferie og taget 3 kg på, øvøvøv!! Og selvom det gik så godt inden ferien, har jeg taget alle de dårlige madvaner med hjem og fortsat "ferien" herhjemme.
Men i dag skete der noget..
Det skal lige siges at jeg i 6 år har lidt af bulimi, wow 6 år, det er en daglig kamp og det går op og ned. Jeg har været i behandling flere gange og ved det handler ikke bare om mad og blive tynd, men alt muligt andet. Det er en lorte sygdom og jeg ville ønske jeg aldrig var begyndt, men det gjorde jeg og nu står jeg her. I december sidste år var der en periode på en måned (i december med julemad vildt) hvor jeg ikke kastede op og kun havde få overspisninger. Det var den længste periode hvor jeg ikke kastede op i hele mit sygdomsforløb, så det var fedt... Men desværre er det gået op og ned siden. Nå men grunden til jeg startede denne tråd, var fordi jeg for 10 min siden, som jeg har gjort så mange gange før, skulle til at bestille en masse mad til en overspisning, jeg var nået så langt som til at taste mine konto oplysninger ind. Men jeg stoppede op, og lukkede simpelthen ned for siden (justeat.dk er ikke min ven). Jeg ved det måske ikke lyder stort, men det er pokkers svært når man først hat besluttet sig for en overspisning og de små sejre skal vel også fejres. Jeg vil i stedet nu løbe en tur og tag en rugbrødsmad med avocado og kylling når jeg kommer hjem.
Det skal lige siges at jeg ikke lader som om at jeg har det fint, jeg er stadig meget berørt af sygdommen og ved at det at jeg er på en slankeside virker skørt. Men det virker bedre for mig når jeg bruger den og skriver de ting ned som jeg spiser. Og jeg har det da heldigvis også meget bedre nu. Før var rugbrød, kartofler, pasta og kød (minus kylling) forbudt. Det er det ikke længere jeg skal bare lære at alt ikke er sort/hvidt. Der skal være en balance og fordi jeg har spist chokolade tager jeg ikke 10 kg på. Jeg skal bare spise med måde og ikke for en hel familie.
Nå det blev en lang tråd, ved ikke en gang om der er nogen der kommer igennem den. Den er måske og mest skrevet til mig selv.
Men skulle der være nogen der nåede herned, så ønsker jeg dig en dejlig torsdag :D

#2 af hemmeligspion (slettet)

Jeg synes det er stort - flot.

Jeg er altid selv PAVESTOLT når jeg siger nej til dessert - så ligefrem at sige nej til overspisning når hele ens sygdom skriger på det. Det er sgu flot!

#3 af rdrd (slettet)

Flot klaret! Og siden her er jo netop ikke kun en slankeside, men mere end sundhedsside, så hvis det hjælper dig at se balancen i tingene at se det på tryk, så skal du da endelig taste ind.
God bedring og god torsdag til dig også.

#4 af snoopie40 (slettet)

hey vil bare sige hvor er det godt gået at du lukkede siden ned da du faktisk var igang med at fortsætte i dit dårlige mønster. Det drejer sig nemlig om at bryde når der op træder møstre som man ved fører til det dårlige. jeg lider af en anden spise forstyrrelse hvor jeg ved bearbejdning og bevist at træffe et andet valg når jeg er på vej til dårlige handlinger bryder det og kommer videre hver gang er en sejr.
At bryde vaner gør man ikke på en gang men ved en bevist indsats over lang tid, du skal have nye baner dannet i hjernen for at bryde en dårlig vane eller tendenser. Det tager ca. 3 - 4 måneder før hjernen får brudt men den gamle tendens som den var så vant til. kæmp videre og lad min høre hvordan det går for dig. hilsen snoopie.

#5 af Berit Lyng

Wow stort tillykke med din beslutning om at lukke sitet ned.
Det er et bevis på at du er ved at blive bevidst om hvornår din sygdom viser sig, du tog en bevidst handling, du kan være super stolt af dig selv.

Som du selv skriver, er det ikke ”kun” om mad, men mange andre følelser og de følelser skal du nu til at mærke. Det er super svært, men flot at du tager ud og løbe, det giver tid til at tænke over tingene, væk fra maden.

Jeg har også været overspiser i mange år, dog uden at kaste op, men det er svært lige pludselig at skulle mærke sig selv. Jeg er nået dertil hvor jeg kan sige nej til at spise alt det der er forbudt, ikke at jeg ikke falder i engang i mellem.
Men det skal der være plads til, jeg stopper op nu og spørg mig selv om jeg er sulten eller om det er mit behov der er sulten. Det har hjulpet mig meget, tænk jeg er på vej til at kunne føle sult og tørst igen.

Du ved godt selv at du ikke er rask endnu, men hvor har du taget et stort skridt.

Held og lykke og sikken et dejligt indlæg, godt at få følelserne ned sort på hvidt.

Berit.

#6 af bruger slettet

Jeg vil bare sige at jeg ved præcis hvordan du har det! Har lidt af anoreksi i to år og bulimi i de to efterfølgende år og jeg ved nøjagtig hvor svært det er, når man først har sagt til sig at nu tager man sgu det ædeflip - så at ombestemme sig er næsten umuligt, uden psykiske sammenbrud for mit vedkommende i hvert fald.

TIllykke! Det er er stort skridt i den rigtige retning!

Jeg har heller ikke gået opkastningsfri i mere end maks én måned (og det var fordi jeg lå med lungebetændelse, hals - og bihulebetændelse i en hel måned) og ellers går der højest 2-3 dage imellem spiseanfaldene.

Nogle dage bruger jeg 10 timer på ikke at lave andet end at spise for derefter at kaste om og så om og om igen. Jeg ved at det er en seriøst ond cirkel og at bryde den, er virkelig svært - men jeg tror på at det kan lade sig gøre, så jeg tager også kampen op imod min spisedjævel hver eneste dag og med viljen kan der løftes bjerge :)

Du skal vide at du ikke er alene og hvis du har brug for en snak/ noget støtte så kan du bare skrive til mig :)

#7 af marierasser (slettet)

Ej hvor det bare fedt med sådan en her side! Havde sådan en dag hvor jeg bare trængte til opmuntring, men kunne alligevel ikke lige overskue at fortælle mine veninder eller familie om min lille sejre i dag, en gang i mellem kan der også gå lidt for meget bulimi i den(ved ikke om det giver mening?) Men så er det altså bare fedt at komme herind og få opbakning:). Og så er det rart at så mange herinde jo i mere eller mindre grad kender til det med mærkelige spise mønstre eller spiseforstyrrelser.
Silverchair, det du skriver med 10 timers overspisninger/opkast kender jeg også godt. Det er blevet bedre, men har dem stadig, jeg har fundet ud af at musik i ørerne og så ud på en gåtur og opkald til venner eller veninder kan bremse dem. Men nemt er det ikke.
Igen, tusind tak til jer allesammen for støtten, skriver nok igen, for det har virkelig hjulpet mig idag :).
Jeg kæmper i hvert fald videre!