Moralsk opbakning søges;-)

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+

#1
Moralsk opbakning søges;-)
Er bare inde i en rigtig "skidt" periode. Eller hvad man nu skal kalde det. Egentlig ser jeg ikke noget negativt i det, jeg skal bare på rette spor igen. Og det håber jeg at kunne komme ved at skrive dette lille indlæg. For jeg ved at man altid kommer igen.

Jeg har tabt så meget nu, ca. 20 kg, lidt mere. Jeg er ret godt tilfreds med min krop og derfor giver jeg mig selv lidt mere lov nu her i sommer tiden. Jeg har det ikke skidt med det, er ikke sur på mig selv eller noget jeg skal bare komme igen nu, for jeg ved jeg kan smide de sidste 10 kg!

Men jeg mangler en plan for at komme videre. Jeg har NUPO til 3-4 dage mere, det vil jeg få udryddet her de næste par dage. Men jeg skal have lavet mig en madplan på ca. 1200 kcal. Jeg skal have sat mig ned og fundet flere forskellige madplaner så jeg kan vælge noget ud. Jeg skal have lavet en plan for mine sidste 10 kg! Ellers sker det bare ikke!

Kom endelig med nogle ideer eller forslag til madplaner. Havde i ikke lavet en tråd med madplaner i?
14 år6. august 2010 kl. 20:06
#2
re: Moralsk opbakning søges;-)
Madplan som i kostplan eller som i madplan for aftensmad i løbet af ugen-agtigt?
14 år6. august 2010 kl. 21:16
#3
re: Moralsk opbakning søges;-)
Kostplan:-)
14 år6. august 2010 kl. 21:21
#4
re: Moralsk opbakning søges;-)
Jeg kan godt sammenstrikke en kostplan på 1200kcal, jeg har selv fulgt en del af den slags da jeg skulle tabe mig :)
Den jeg startede med at følge så ud som følgende:

Morgenmad: 250g cheasy, 35g havregryn (223kcal)
Mellemmåltid: 1 frugt (ca. 100kcal)
Frokost: 2 stk. rugbrød, 2-3 skiver magert pålæg, grønt fx 100g agurk/tomat/gulerod (300kcal)

Mellemmåltid: 1 frugt (100kcal)

Aftensmad: efter tallerkenmodellen: 80-100g rødt kød eller 120-200g magert hvidt kød, 50g(rå vægt) grov pasta, brune ris, groft brød eller 2 medium kartofler, 200-300g grønsager tilberedt uden fedtstof (500kcal)

Sen aften: evt. 20g mørk chokolade (120kcal)

I alt 1223kcal, uden chokoladen :)

Jeg tabte mig fra 80-60kg på denne kostplan på et halvt år cirka :-)

Jeg kan sagtens lave nogle flere hvis du ønsker flere forslag eller variationer :-)

14 år7. august 2010 kl. 13:06
#5
re: Moralsk opbakning søges;-)
Nedskrevne madplaner følger jeg ikke, men moralsk støtter jeg dig fuldt ud, - vi er i samme båd. Der er 'bare lige' en der delle på maven, jeg vil have bugt med og så vil jeg gerne trimme musklerne. Samme projekt som altid, især maven. Måske jeg skulle fokusere på den. Der er gnaske vist ikke noget der hedder punktslankning, men man kan jo godt reducere taljemålet alligevel.

Hele sommeren har jeg ladet stå til. Ikke helt vildt, men bare hele tiden været lidt uden for min plan. Først var der en veninde på besøg, så var jeg på ferie i Italien, og så besøgte jeg mine forældre.

Nu må der gerne ske noget igen, og jeg venter og venter på motivatonen, men den skal altså hjælpes, den viser sig ikke af sig selv. For at motivere mig selv har jeg altid læst slankelitteratur og -artikler. Det plejer at virke. Men denne gang er jeg bare træt af at alt skal handle om det. Jeg vil, at det skal 'køre' af sig selv.

Projektet bliver lettere, når hverdagen igen om få dage følger et mere eller mindre fast mønster, dikteret af børnenes skolegang. Jeg er selvstændig og hjemmearbejdende, så der er ikke noget ydre krav om fast arbejdstid, og derfor falder den let fra hinanden når børn og kunder holder ferie. Hvordan er det for dig, har du børn og en fast struktureret hverdag?

Det er flot så meget du har tabt dig, og du kan helt sikkert også smide de sidste 10 kilo. De kræver bare en endnu mere fokuseret indsats af os. Måske har du ret i at det er kostplaner der skal til. Ihvertfald i en periode - eller som inspiration. Min modstand er at det lugter for meget af slankekur for mig. Ganske vist vil jeg gerne tabe mig, men det skal være gennem ændringer af mine kostvaner, og ikke gennem specialkost. Ovenstående kostmodel ser ret fin ud.

Jeg vil gerne først og fremmest vænne mig stadig mere og mere til at spise grønsager. Frugten er helt på plads som en fast og større del af min og familiens kost end før, men selv om vi er en grønsagsspisende familie, som ofte får vegetarmad, er det stadig svært at få så meget indenbords som anbefalet, og uden fokus glider grønsagerne desværre stadig meget i baggrunden til fordel for brød, ris og pasta. Og så hjælper det kun lidt, at det er de grove udgaver, vi får.

Ellers ser jeg motionsvanerne som et godt sted at sætte ind. Måske følger jeg et program fra iForm som lover et vægttab på 5 kg over 7 uger. Det forekommer realistisk, men deres kostplan er tilrettelagt for en person der vejer 15 kg mere end jeg, så den skal justeres. (Jeg vejer 60 kg og er 159 cm høj).

Undskyld hvis jeg erobrer din tråd for meget, men du ramte lige ind i mit eget aktuelle problem, så jeg håber vi kan være hinanden lidt til gensidig inspiration.
14 år7. august 2010 kl. 14:33


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...