Uhha nej - weekend

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+

#1
Uhha nej - weekend
Normal elsker jeg weekenden.

Til gengæld VED jeg også, at det er i weekenden, det altid går galt. Ihvertfald her i starten - før det hele er indarbejdet ordentligt.

Har garderet mig ved at købe ind til mad jeg gerne må spise (grillet kød og grøntsager) samt min "metadon" sukkerfrie rustne søm.

Vi skal have gæster til Grill, og jeg har shoppet rugpasta, fromage frais og grøntsager til pastasalt. Masser af godt, magert kød.

Men, men, men...

Når gæsterne kommer...vin, drinks....JEG MÅ SIGE NEJ.

Det værste er næsten, at vi i sommerhuset ikke har internet, så jeg kan ikke engang hente moralsk opbakning herinde *GULP*

Mit løfte...

- ingen is
- intet sukker
- ingen alkohol
- intet junkfood

Pyhhhh...kryds fingre (bare det at skrive det herinde hjalp)

God weekend
14 år6. august 2010 kl. 13:15
#2
re: Uhha nej - weekend
Hvorfor ikke lade de rustne søm blive hjemme og lave den her liste i stedet:

30g is
minimere sukkerindtag
1 halvt glas vin til hvert måltid
Tilbyde at lave mad i stedet for at hente junkfood

...og så acceptere, at når man er i sommerhus, så må det godt være lidt sjovt?
14 år6. august 2010 kl. 13:23
#3
re: Uhha nej - weekend
(siger jeg, der selv tog ½ kg på af min miniferie i denne uge)
14 år6. august 2010 kl. 13:23
#4
re: Uhha nej - weekend
Kender det AAAAAALT for godt!

Håber du sejrer!

De der rustne søm, får altså mit mundvand til at løbe, hvor køber du dem henne?
14 år6. august 2010 kl. 19:59
#5
juhuu...det gik
Sørgede for at lave gæstemad i overensstemmelse med mine principper (grillede bøffer med rugpastasalat og friske jordbær til dessert).

Gav mig selv lov til et glas vin og slæbte rundt på en lille bøtte med sukrin-ristede mandler hele dagen, imens resten af familien var i tivoli og spiste is og andet usundt til den store guldmedalje. Følte mig ikke engang hellig!!

Lavede madpakker med ungernes livretter og en salat med rejer og æg til mig selv - og ikke et øje var tørt, selvom der ikke var franske hotdogs og fritter på programmet.

Jeg fik helt klart flere kalorier pr dag end i sidste uge - men det er helt ok. Intentionen var ikke at ryge i sukker og usund mad. Fik bare lidt mere af det, der er ok.

Glæder mig til at se, om vægten er rykket i weekenden (hvis den er - er det nok ikke i den "rigtige retning")

Mine rustne søm køber jeg på nettet. Jeg ved faktisk ikke om jeg må skrive virksomhedsnavne her - men man kan finde dem flere steder - ved at google "sukkerfri rustne søm"

14 år8. august 2010 kl. 20:21
#6
re: juhuu...det gik
Godt gået.. Jeg ville ønske jeg havde samme rygrad..

Fredag gik der øl og bøf og chips i den.. og ingen træning.
Lørdag havde jeg regnet med at jeg skulle ned og træne og spise sundt.. men da hele tidsplanen røg tænkte jeg til sidst wtf og spiste. ØV
i dag har været lidt bedre. Her fik jeg løbet en time og spiste trods alt sundere. Når bare jeg træner har jeg ikke så meget lyst til at spise usundt.

14 år8. august 2010 kl. 20:40


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...