Madlede, hjælp

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
Madlede, hjælp
Jeg har været herinde i lige knap 2 uger, og vægtmæssigt kører det forrygende

Jeg startede på 102,4 og lå imorges på 97,5, så det kan jeg jo ikke klage over

Mit problem er simpelthen at få spist nok. Jeg bliver anbefalet omkring 1650 kcal om dagen, men selv på den højeste dag af dem jeg har skrevet ind er jeg ikke kommet over 1.300 kcal og idag står jeg efter aftensmad på 882

Jeg har simpelthen ikke lyst til at spise mere, og f.eks. frokosten skulle jeg tvinge i mig, jeg kunne snilt ha undværet den.

Mit vægtproblem har aldrig været madrelateret, selvfølgelig har jeg ikke spist sundt, men jeg har aldrig spist ret meget og ofte kun 1 gang om dagen. Tilgengæld har jeg været sukkerafhængig, af kaffe med sukker og MEGET cola

Alt det er skrottet nu, hvilket jo er godt, men jeg er bare itvivl om jeg SKAL tvinge mig selv til at spise mere, så jeg kommer op i kcal indtag
14 år2. august 2010 kl. 18:19
#2
re: Madlede, hjælp
Hej flatrunner

Jeg er ikke diætist og slet ikke læge, men mit umiddelbare indtryk er, at "ja" det skal du.

Ene og alene fordi du skal tvinge dig ind i et normalt mønster mht. mad og drikke. Og at du har skippet sukker-colaen er kun halvdelen af det.

Men måske ligger der noget psykisk bag? Eller noget fysiologisk. Madlede er et emne man både kan og skal tage op med sin læge, hvis du spørger mig.

Mvh
HS
14 år2. august 2010 kl. 18:23
#3
re: Madlede, hjælp
Tror ikke jeg fejler noget, og madlede er måske også et lidt voldsomt ord, det er jo mere at jeg ikke har lyst til mad og egentlig ikke savner det

Når først jeg har lavet maden og sidder og spiser, kan jeg godt spise det, men det at få taget mig sammen til at kokkere når jeg egentlig ikke er sulten, det er det, der er svært syntes jeg

Jeg må prøve de næste dage om jeg ikke kan sætte indtaget lidt op, på den sunde måde
14 år2. august 2010 kl. 18:42
#4
re: Madlede, hjælp
Nu lyder det måske lidt drastisk, men det er vigtigt at holde fast i et regelmæssigt spisemønster for ellers kan man risikere at 'glemme' hvordan man spiser normalt og det kan føre til spiseforstyrrelser på længere sigt.

Fx hvis man spiser meget lidt under hele sin kur som måske er langvarig, så kan det være virkelig svært og nærmest skræmmende at skulle til at spise mere igen, hvilket for nogle mennesker (ja, mig, hvis nogen skulle være i tvivl), kan føre til en spiseforstyrrelse.
Der er her tale om når en slankekur går over gevind/ ikke kan stoppes igen, hvilket er et forholdsvist omtalt og normalt fænomen.
14 år2. august 2010 kl. 19:29
#5
re: Madlede, hjælp
Det kunne have været mit indlæg for nogle år siden. Fik ikke meget at spise en en masse slik!

Jeg vil som de andre mene, du skal tvinge dig ind i et spisemønster. Lær at nyde mad. Jeg har aldrig nydt mad, ikke noget sygeligt eller noget, jeg har nydt slik og sukker. Men i dag er en advokado fx. en nydelse for mig. Eller et grillet stykke kylling. Jeg spiser hverken sovs, dressing eller andet snask og folk fatter ikke at jeg ikke spiser det. Jeg ved ikke om jeg kan lide det, da jeg aldrig har smagt det, har bare ikke behov/lyst til at spise lige det!

Men man kan lærer alt! Bare klø på!
14 år2. august 2010 kl. 20:17
#6
re: Madlede, hjælp
tak for input

Jeg har et "normalt" spisemønster, så langt at jeg min. får 3 måltider om dagen, jeg har bare ikke lyst, men jeg gør det.

Jeg må prøve at sætte mængden lidt op, få kun ca. 1/2 af kcal på frokost og aftensmad og det på trods af at jeg er fint mæt, men det er mange grøntsager, så jeg må prøve at sætte lidt ekstra på
14 år2. august 2010 kl. 20:28
#7
re: Madlede, hjælp
Måske kan du prøve at spise noget af det grønne som mellemmåltider igennem dagen så du ikke spiser dig mæt i det til måltiderne, og så spise noget mere energitæt til de rigtige måltider så du får lidt mere energi?
14 år2. august 2010 kl. 22:47
#8
re: Madlede, hjælp
Koffein forstyrrer dit naturlige behov for mad... Og det samme gør sukker.
Du siger, at det alt sammen er skrottet nu, så måske skal du bare give kroppen lidt tid til igen at få et naturligt spisemønster? :)
Og måske en god idé at lægge mærke til, om du ikke bare har skiftet en koffein-vane ud med noget andet - måske rygning eller sådan noget?
14 år3. august 2010 kl. 00:47
#9
re: Madlede, hjælp
Mit bud er, at de 1600+ kcal dagligt er hvad du KAN spise og stadigt tabe dig ... ifoelge programmet, altsaa! Men programmet kan ikke tage hoejde for individuelle forhold, og der er det netop at vi ikke alle er ens mht hvor meget vi har det godt med at spise el. hvor meget vi taber os naar vi spiser f.eks. under 1200 kcal om dagen.

Det almindeligt anslaaede kcal forbrug for en kvinde hvis hun vil tabe sig, er et el.a. sted imellem 1200 og 1500 kcal om dagen.

Derfor ville jeg ikke vaere bekymret i foerste omgang men foelge hvad min krop signalerer.

Hvis det viser sig at du faar det skidt el. taber dig hurtigere end forsvarligt, boer du selvffoelgelig kontakte din laege!

En anden ting som maaske kan vaere en god ting at overveje, er at hvis du har skriftet spise-vaner i forbindelse med at du ville tabe dig - f.eks. ved at kvitte de usunde madvarer, du plejede at spise, og introducere nye, sunde, madvarer i din menu ... saa kan dette i sig selv vaere medvirkende til at du ien overgang foeler dig maet hurtigere. Din krop skal vaenne sig til at fordoeje de nye ingredienser, som ogsaa ofte kraever mere af din krop's fordoejelses-system i almindelighed.

*******

Jeg haaber du finder en loesning som du har det godt med! - Bortset fra det har du jo gjort et fantastisk fremskridt, det er godt klaret!! ... '^L^,
14 år3. august 2010 kl. 02:24
#10
re: Madlede, hjælp
Du behøver egentlig ikke spise mere - men "bare" tilføje flere kalorier til hvert måltid.

Det kan fx. gøres ved lidt olie på salaten (gerne oliven eller raps), honning eller sirup på yoghurten, lidt mandler som snack, fed ost fremfor let osv.

Held og lykke ;o)
14 år3. august 2010 kl. 07:44



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...