Ferie - og ekstra kg! Overvejelser om plastikkirugi
Du læser en tråd i debat > vægttab 10+guest
#2
re: Ferie - og ekstra kg! Overvejelser om plastikkirugi
Kære Lovely
Jeg kan sagtens forstå dine overvejelser omkring plastickirugi.
Det var også min gulerod i løbet af de 55 kg og to børnefødsler der betød at min mave var to poser af løs hud. -Som derudover vare en kæmpe fysisk gene, da jeg blev hudløs når det var varmt. - og lad mig sige med det samme, jeg er glad for min operation som jeg fik i september sidste år.
Men den gjorde mig bare ikke lykkelig som jeg troede. Jeg fik en depression - p.g.a flere ting ikke kun operationen, men jeg havde altid, siden jeg som overvægtigt barn var overbevist om, at bare jeg blev normalvægtig - så blev alt godt og jeg ville blive lykkelig og glad. - det skete bare ikke..
Istedet blev jeg frustreret over at resten af min krop lignede lort!! At jeg blev anbefalet et "full-body-lift" af plastickirugen - som koster en halv million, og som jeg aldrig ville få råd til. Og at jeg må indse at selv om jeg fik lavet bryster, vil jeg stadig hade mine arme - og arme kan ikke laves uden ryg og bryst i mit tilfælde...Og fik jeg nogensinde råd til det, ville jeg stadig hade lår og bagdel og så videre...Så istedet over at glæde mig over den bedrift det er at tabe så mange kg efter 30 års kamp, var jeg vred over, at jeg nogensinde har ladet det komme så vidt, vred på mine forældre over at de lod stå til osv.
Jeg er også så heldig at have en mand, som har elsket mig gennem alle kiloene - I tykt og tyndt..som har fulgt kampen og vi mødte hinanden da jeg var stor, så det er åbenbart ikke det han er faldet for.. Han har svært ved at forstå hvorfor jeg ikke kan leve med min krop, når han nu elsker mig som jeg er....jeg skal jo ikke ud og imponere nogen?..og det skal jeg jo heller ikke, men jeg har det skidt med min krop, jeg føler lidt, at kampen har været forgæves, hvilket den selvfølgelig ud fra både sundhedsperspektiv og alt muligt ikke har været.
Tror bare ikke når man altid har været normalvægtig, at man kan sætte sig ind i det.
Jeg er her igen fordi jeg i min deression begyndte at overspise - tvangsspise igen og tog næsten 10 kg på på et halvt år..Har nu tabt de første 4,5 men synes det er lidt hårdt denne gang, er nu liiiige under bmi 25 igen og kan passe noget af mit tøj igen så det hjælper lidt....
Har også fået antidepressiv medicin og det hjælper også på humøret.
Ved ikke om det var et afskrækkende svar? Men jeg ville altså gøre det igen - altså maveoperationen ;-)
MVH AMLA
Jeg kan sagtens forstå dine overvejelser omkring plastickirugi.
Det var også min gulerod i løbet af de 55 kg og to børnefødsler der betød at min mave var to poser af løs hud. -Som derudover vare en kæmpe fysisk gene, da jeg blev hudløs når det var varmt. - og lad mig sige med det samme, jeg er glad for min operation som jeg fik i september sidste år.
Men den gjorde mig bare ikke lykkelig som jeg troede. Jeg fik en depression - p.g.a flere ting ikke kun operationen, men jeg havde altid, siden jeg som overvægtigt barn var overbevist om, at bare jeg blev normalvægtig - så blev alt godt og jeg ville blive lykkelig og glad. - det skete bare ikke..
Istedet blev jeg frustreret over at resten af min krop lignede lort!! At jeg blev anbefalet et "full-body-lift" af plastickirugen - som koster en halv million, og som jeg aldrig ville få råd til. Og at jeg må indse at selv om jeg fik lavet bryster, vil jeg stadig hade mine arme - og arme kan ikke laves uden ryg og bryst i mit tilfælde...Og fik jeg nogensinde råd til det, ville jeg stadig hade lår og bagdel og så videre...Så istedet over at glæde mig over den bedrift det er at tabe så mange kg efter 30 års kamp, var jeg vred over, at jeg nogensinde har ladet det komme så vidt, vred på mine forældre over at de lod stå til osv.
Jeg er også så heldig at have en mand, som har elsket mig gennem alle kiloene - I tykt og tyndt..som har fulgt kampen og vi mødte hinanden da jeg var stor, så det er åbenbart ikke det han er faldet for.. Han har svært ved at forstå hvorfor jeg ikke kan leve med min krop, når han nu elsker mig som jeg er....jeg skal jo ikke ud og imponere nogen?..og det skal jeg jo heller ikke, men jeg har det skidt med min krop, jeg føler lidt, at kampen har været forgæves, hvilket den selvfølgelig ud fra både sundhedsperspektiv og alt muligt ikke har været.
Tror bare ikke når man altid har været normalvægtig, at man kan sætte sig ind i det.
Jeg er her igen fordi jeg i min deression begyndte at overspise - tvangsspise igen og tog næsten 10 kg på på et halvt år..Har nu tabt de første 4,5 men synes det er lidt hårdt denne gang, er nu liiiige under bmi 25 igen og kan passe noget af mit tøj igen så det hjælper lidt....
Har også fået antidepressiv medicin og det hjælper også på humøret.
Ved ikke om det var et afskrækkende svar? Men jeg ville altså gøre det igen - altså maveoperationen ;-)
MVH AMLA
14 år27. juli 2010 kl. 09:52
Lovely
#3
re: Ferie - og ekstra kg! Overvejelser om plastikkirugi
Kære AMLA
Tusind tak for dit ærlige svar og dine betragtninger.
Jeg tror heller ikke jeg bliver lykkelig af en operation, men jeg tror jeg bliver gladere for min krop!
Jeg er ked af at høre om din depression - jeg håber ikke det er en decideret bivirkning ved operative indgreb, for så vil jeg nok lige overveje det igen.
Til trods for mit vægttab på ca 40 kg (nu lidt mindre pga ferie mv ;o( ) har min hud klaret det nogenlunde. Jeg har løs hud på maven, men ikke meget. til gengæld synes "bugfedtet" bare ikke at ville slippe - ligesom mine mavemuskler tilsyneladende har lidt skade af graviditeter (og overvægt?) jeg har trænet som en gal, men lige lidt hjælper det på maven.
Resten af min krop er egentlig ok. Har lidt store (flæskede) overarme - men det må blive en anden gang - og appelsinhuden på lårene lever jeg med. Mine bryster - i en ny og lidt større udgave - skulle så være en ekstra gave til mig selv.
Jeg vil iøvrigt give dig ret i, at det her med den seriøse overvægt - det er noget man skal have levet, for at forstå det. Jeg ved også godt at normal vægt ikke er svaret på alle problemer i livet. Egentlig er jeg meget glad for tilværelsen på andre måder. Jeg synes selv jeg lever et priviligeret - om end lidt stresset - liv. Den "nye" krop skulle så være en bonus i tilværelsen. Et krydderi, der gør det sjovere at vise sig på stranden, i sengen og i lækkert tøj.
Det var en lang usammenhængende smøre - men jeg tænker bare rigtig meget over det hele lige nu, og så kan det godt være svært at få tingene ud i struktureret orden - så tilgiv mig det!
Lovely
Tusind tak for dit ærlige svar og dine betragtninger.
Jeg tror heller ikke jeg bliver lykkelig af en operation, men jeg tror jeg bliver gladere for min krop!
Jeg er ked af at høre om din depression - jeg håber ikke det er en decideret bivirkning ved operative indgreb, for så vil jeg nok lige overveje det igen.
Til trods for mit vægttab på ca 40 kg (nu lidt mindre pga ferie mv ;o( ) har min hud klaret det nogenlunde. Jeg har løs hud på maven, men ikke meget. til gengæld synes "bugfedtet" bare ikke at ville slippe - ligesom mine mavemuskler tilsyneladende har lidt skade af graviditeter (og overvægt?) jeg har trænet som en gal, men lige lidt hjælper det på maven.
Resten af min krop er egentlig ok. Har lidt store (flæskede) overarme - men det må blive en anden gang - og appelsinhuden på lårene lever jeg med. Mine bryster - i en ny og lidt større udgave - skulle så være en ekstra gave til mig selv.
Jeg vil iøvrigt give dig ret i, at det her med den seriøse overvægt - det er noget man skal have levet, for at forstå det. Jeg ved også godt at normal vægt ikke er svaret på alle problemer i livet. Egentlig er jeg meget glad for tilværelsen på andre måder. Jeg synes selv jeg lever et priviligeret - om end lidt stresset - liv. Den "nye" krop skulle så være en bonus i tilværelsen. Et krydderi, der gør det sjovere at vise sig på stranden, i sengen og i lækkert tøj.
Det var en lang usammenhængende smøre - men jeg tænker bare rigtig meget over det hele lige nu, og så kan det godt være svært at få tingene ud i struktureret orden - så tilgiv mig det!
Lovely
14 år27. juli 2010 kl. 11:34
AMLA (slettet)
#4
re: Ferie - og ekstra kg! Overvejelser om plastikkirugi
Hej lovely
Nej jeg tror bestemt ikke at det er en bivirkning ved operationen. og i dit tilfælde er det sikkert den helt rigtige løsning, nå din hud har fulgt så godt med. det må være dejligt. Jeg tror bestemt at det ville være den bedste gave -belønning du kunne give dig selv. Specielt når din mand støtter op om projektet.
Mit tilfælde at løs hud er meget ekstremt, bl. a pga. hurtige vægttab og derefter vægtøgning - yo yo vægt og at jeg var meget overvægtig som barn og allerede tidligt havde mange strækmærker.
Og min depression var et accident waiting to happen, udløst af fødselsdepression (min lillebror døde da jeg var 8mdr. henne med nr. 2), et livs lavt selvværd, og alt muligt andet. Så der er meget at kæmpe med. - tror kun nedturen efter operationen var en erkendelse af at jeg aldrig blev perfekt og trods min kamp ikke vågnede op med en krop som en 17-årig supermodel.. ..
Mit fornuftige JEG ved godt det lyder fjollet - men det er nok ikke helt løgn..
Jeg siger go for it. Du lyder som om du er motiveret af de rigtig årsager og har selvtilliden til at udføre både vægttabet og holde det.
Hvor i verden bor du. kan varmt anbefale Hamlet i Søborg hvis du bor i nærheden...De var vildt proffesionelle og det er rigtig flot lavet. - Har en veninde der fik lavet bryster samme sted som også er rigtig godt tilfreds.
Nej jeg tror bestemt ikke at det er en bivirkning ved operationen. og i dit tilfælde er det sikkert den helt rigtige løsning, nå din hud har fulgt så godt med. det må være dejligt. Jeg tror bestemt at det ville være den bedste gave -belønning du kunne give dig selv. Specielt når din mand støtter op om projektet.
Mit tilfælde at løs hud er meget ekstremt, bl. a pga. hurtige vægttab og derefter vægtøgning - yo yo vægt og at jeg var meget overvægtig som barn og allerede tidligt havde mange strækmærker.
Og min depression var et accident waiting to happen, udløst af fødselsdepression (min lillebror døde da jeg var 8mdr. henne med nr. 2), et livs lavt selvværd, og alt muligt andet. Så der er meget at kæmpe med. - tror kun nedturen efter operationen var en erkendelse af at jeg aldrig blev perfekt og trods min kamp ikke vågnede op med en krop som en 17-årig supermodel.. ..
Mit fornuftige JEG ved godt det lyder fjollet - men det er nok ikke helt løgn..
Jeg siger go for it. Du lyder som om du er motiveret af de rigtig årsager og har selvtilliden til at udføre både vægttabet og holde det.
Hvor i verden bor du. kan varmt anbefale Hamlet i Søborg hvis du bor i nærheden...De var vildt proffesionelle og det er rigtig flot lavet. - Har en veninde der fik lavet bryster samme sted som også er rigtig godt tilfreds.
14 år27. juli 2010 kl. 12:54
Lovely
#5
re: Ferie - og ekstra kg! Overvejelser om plastikkirugi
Kære AMLA,
Det der, med at man alligevel - til trods for den hårde kamp mod kiloene ikke vågner op og er den der 17 årige supermodel - argh, jeg kender den.
Igen; min hjerne ved da godt at jeg ALDRIG kommer til at ligne modellerne i bladene (og burde en 35-årig ønske at ligne en 15-19 årig?)
Et endnu større spørgsmål er nok - HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT? Jeg mener, man burde jo bare være glad for at helbreddet har det meget bedre, at man ikke svæver i fare for at ens børn bliver moderløse for tidligt - alle de argumenter vi kender.. men hvorfor er det så vigtigt at spejle sig i et fuldstændig urimeligt ideal? For det gør jeg også. Læser dameblade med appelsinfrie lår og overarme så tynde som tændstikker. Og beslutter mig. Sådan vil jeg OGSÅ se ud.
Jeg kunne benægte det - hævde at jeg ihvertfald ikke lægger under for disse urimelige og i realiteten latterlige idealer. Men det GØR jeg jo - og jeg ville virkelig ønske jeg vidste hvorfor - ville ønske at jeg havde styrken til at sætte mig ud over det. Men desværre ved jeg, at al den terapi der kan købes for penge, ikke ville kunne hjælpe mig ud af min skrækkelige vildfarelse....
Nu vælger jeg så istedet for at tage drastiske skridt for at nærme mig idealet en anelse mere.....vanvittigt? måske - men nødvendigt for min kropslige selvtillid.
uh...lidt tunge morgentanker :o)
Lovely
Det der, med at man alligevel - til trods for den hårde kamp mod kiloene ikke vågner op og er den der 17 årige supermodel - argh, jeg kender den.
Igen; min hjerne ved da godt at jeg ALDRIG kommer til at ligne modellerne i bladene (og burde en 35-årig ønske at ligne en 15-19 årig?)
Et endnu større spørgsmål er nok - HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT? Jeg mener, man burde jo bare være glad for at helbreddet har det meget bedre, at man ikke svæver i fare for at ens børn bliver moderløse for tidligt - alle de argumenter vi kender.. men hvorfor er det så vigtigt at spejle sig i et fuldstændig urimeligt ideal? For det gør jeg også. Læser dameblade med appelsinfrie lår og overarme så tynde som tændstikker. Og beslutter mig. Sådan vil jeg OGSÅ se ud.
Jeg kunne benægte det - hævde at jeg ihvertfald ikke lægger under for disse urimelige og i realiteten latterlige idealer. Men det GØR jeg jo - og jeg ville virkelig ønske jeg vidste hvorfor - ville ønske at jeg havde styrken til at sætte mig ud over det. Men desværre ved jeg, at al den terapi der kan købes for penge, ikke ville kunne hjælpe mig ud af min skrækkelige vildfarelse....
Nu vælger jeg så istedet for at tage drastiske skridt for at nærme mig idealet en anelse mere.....vanvittigt? måske - men nødvendigt for min kropslige selvtillid.
uh...lidt tunge morgentanker :o)
Lovely
14 år28. juli 2010 kl. 06:58
Tog 3 kg på i løbet af de 3 uger, jeg var i Tyrkiet. Stort set hele det vægttab det tog mig hele foråret at præstere.
Om jeg fatter, hvorfor jeg lige pludselig ikke kan finde ud af at tabe mig mere. Er ellers noget nær verdensmester i vægttab, kalorier mv. - har været på den galej siden jeg gik i 2. klasse!!
10 kg skal der tabes.
Til gengæld har min bedre halvdel lovet mig, at jeg så kan få den maveoperation jeg ønsker mig. Få strammet det hele op efter 3 fødsler og et utal af maveøvelser der har minimal effekt. Jeg er bekymret - men indstillet på, at hvis jeg skal opnå drømmen om den flade mave - uanset hvor meget jeg så taber mig - så er det den eneste vej frem.
Har også tænkt mig at få løftet brystet og måske få dem fyldt lidt ud. Nu skal mor her altså gøres klar til de næste 35 år :o)
Jeg ved godt det stadig er lidt kontroversielt at overveje plastikkirugi - men jeg er afklaret med, at det her er noget jeg ønsker mig - for min egen skyld. Ingen andres. Jeg er fuldstændig klar over at min elskede er vild med mig, uanset hængemave- bryster og et par kg for meget. Men jeg er ikke vild med min krop. Til gengæld elsker jeg det meste andet ved mit liv.
Er her andre der har gennemgået eller overvejer en maveplastik? Jeg vil meget gerne høre om erfaringer, tanker mv.
Men NÅ: Nu er det først og fremmest de der 10 kg det drejer sig om. Før ville jeg ikke være bekymret - jeg har efter mine graviditeter tabt mig 40 kg - på den sunde måde. De sidste 10 sidder HELT fast(??) selvom jeg jo faktisk stadig har en BMI der ligger lidt over de 25.
LIge nu - imens jeg skriver - strammer nederdelen ubehageligt om maven. Jeg spiste en pose M&Ms i går foran fjernsynet, og den eneste motion jeg fik - var en stille gåtur ved vandet med min elskede i hånden. SUK. Hvor skal jeg dog finde motivationen til endnu en runde??
God vind til I andre "tabere"
Lovely