Max 1200 kcal hver dag i en uge

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
Max 1200 kcal hver dag i en uge
Hej Alle!

Jeg er netop hjemvendt fra en kalorie-katastrofe af en arbejds-relateret rejse. 1,5 kg på en uge - i den forkerte retning. Øv-bøv.

Så det skal der gøres noget ved: Jeg vil starte på en 1200 kcal diæt i næste uge (måske lidt senere - afhængig af, om der er nogen, der vil være med?).

Ideen er, at vi alle skal holde os på 1200kcal i en uge- så skulle det gerne VIRKELIG rykke :)
Da det er temmelig lidt, er det ikke sundt at gøre i længere tid og i første omgang vil jeg også bare køre programmet i en uge.

Vi skal selv designe vores madprogram og alle der deltager skal sende mig et forslag til mindst en 1200 kcal dag, der så vidt muligt opfylder smileys og indeholder portionsstørrelser, der er til at have med at gøre: Dvs. ingen marsbar til frokost, men eksempelvis et stykke kylling med en kæmpe portion salat.

Alle indkomne forslag sendes ud til alle deltagere. På den måde kan du shoppe lidt rundt i forslag og forhåbentlig få inspiration og motivation til lynhurtigt at rykke lidt på vægten.

Send din 1200-kcal dag til hemmeligspion@live.dk - det er også automatisk tilmelding :)

Hvis vi kun bliver 2, så er det selvfølgelig et kedeligt diæt udvalg - men så skal jeg nok sørge for at prøve-sammensætte et par forslag mere.
14 år5. juli 2010 kl. 11:19
#2
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Det var en super god ide.... Jeg er lige hoppet på NUPO, ellers var jeg helt sikkert med på ideen!

Held og lykke til jer!
14 år5. juli 2010 kl. 12:54
#3
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Hej hemmeligspion :-)

Jeg synes det lyder som en kanon spændende idé. Jeg er med og for min skyld gerne når som helst bare det biver efter torsdag ( den 8 juli ).

14 år5. juli 2010 kl. 13:06
#4
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Hej kmsch

Det bliver helt sikkert efter d. 8. Jeg har endnu en rejseaktivitet, jeg ikke kan komme uden om. Og det bliver nødt til at være i en uge, hvor jeg er her i DK - ellers er jeg "set to fail" fra starten. Send dit forslag til en 1200 kcal dag på min mail, så sender jeg ud til alle når vi er et par stykker eller en gang i næste uge, hvis det bare bliver dig og mig :) - hvilket jeg selvfølgelig ikke håber!

Mål 65 kg: Hvis det bliver en succes, så gentager jeg selvfølgelig "eventen" igen - måske en gang sidst på måneden eller i August. Så kan du jo hoppe med der?
14 år5. juli 2010 kl. 14:02
#5
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Sådan ser min 1200 kcal-dag oftest ud:

MORGEN:
1 portion havregrød med 1 tsk sukker (145 k)
eller
1 grovbolle m. smør (169 k)

FORMIDDAG:
Yoggi Vanilje (182 k)
eller
1 smoothie (99 k)

FROKOST:
2 skiver rugbrød m. pålæg (300 k)
eller
1 portion salat (max. 300 k)

EFTERMIDDAG:
Div. frugt (max 200 k)
eller
1 portion frugtsalat (145 k)

AFTENSMAD:
1 portion aftensmad (max 400 k)

I ALT ca. 1200 kcal

Drik vand til alle måltider.
Hvis man ikke er sulten til formiddag, kan disse kalorier evt. bruges om aften til en lille portion is eller lignende.
Af frugt spiser jeg gerne honningmelon, da det mætter rigtig godt, og der er stort set ingen kalorier i.
Jeg forstår ikke hvorfor man ofte bliver opfordret til at spise nødder som mellemmåltid, der er virkelig mange kalorier i nødder, og personligt vil jeg hellere spare de kalorier sammen og så spise noget "rigtig" usundt - der er nemlig lige så mange kalorier i mandler som der er i chips.

Har en del kaloriefattige opskrifter efterhånden, så i må bare skrive hvis jeg skal sende, har bland andet:
- Brændende kærlighed (348 k)
- Frugtsalat (145 k)
- Grovbolle m. smør (169 k)
- Broccolisalat (235 k)
- Kartoffelsalat m. kylling (300 k)
- Kyllingesalat (268 k)
- Salat m. svampe (82 k)
- Melonsalat (195 k)
- Pastasalat (299 k)
- Pastasalat m. kylling (395 k)
- Salat m. rejer (310 k)
- Tomatsalat (248 k)
- Waldorfsalat (324 k)
- Smoothie (99 k)
14 år5. juli 2010 kl. 16:22
#6
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Udemærket idé, men mit basal-behov ligger på ca. 1600 kcal, så 1200 er for lidt til mig.

Held og lykke til jer andre :-)

Vh Karin
14 år5. juli 2010 kl. 17:32
#7
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Hej BarbiePrincess
lige en bemærkning til opfordringen om at spise nødder til mellem måltider - det fedt der er i nødder er af den gode slags hvorimod det du som oftest får i chips er lidt mindre godt.. og kroppen især hjernen har brug for fedtet for at kunne fungere!!
så det er nok derfor ;-)
god fornøjelse med jeres 1200 kalorier uge!
skal have 1970.. og sys sgi det er svært at guffe mig igennem så mange sunde kalorier!!

og min vægt er gået i stå .. sikkert pga for lidt kalorier.. øv
14 år5. juli 2010 kl. 23:54
#8
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Hej Karin

Du skal være velkommen til at deltage alligvel og så bare spise for 400 kcal is i sommervarmen :) op til dine 1600...

1200kcal-ugen er bare et forsøg på samme måde, som der er flere herinde, der har deltaget i 13-dages kuren og hvad har vi ellers :)

Jeg er overbevist om, at jeg godt kan blive mæt på 1200 kcal og at jeg nok skal "klare" kun at få 1200 i en uge.
14 år6. juli 2010 kl. 10:08
#9
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
katj,

Jeg fik det samme problem i sidste uge. Faktisk begyndte jeg at tage paa selvom jeg fik under 900 kalorier om dagen. Saa nu har jeg sat som maal at faa mindst 900 kalroier om dagen, og det er begyndt at give resultat.

Dog har jeg haft nogle "uheld" hvor jeg har spist fede og soede ting, men jeg har i sinde ikke at gentage det, for det har vist sig at man bare faar det daarligt af saadanne binge fests.

*******

OP,

Hvornaar ville du starte op med 1.200 kalorier ugen?

Jeg vil ogsaa meget gerne se din f.eks. din broccoli salat. Nogen mulighed for at skrive den her?
14 år7. juli 2010 kl. 10:47
#10
re: Max 1200 kcal hver dag i en uge
Hej Ywon,

Jeg regner med at vi starter engang i næste uge - måske onsdag til onsdag?

Skal du være med?
14 år7. juli 2010 kl. 11:47



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...