Fremtiden - trænger til at åbne op for "forbudte" følelser

#1 af Stronger (slettet)

Hejsa... jeg har alrdig været på kur i mit liv, før jeg for 2 år siden fik en frygtelig kommentar ved en bilforhandler der troede vi skulle have ny bil for at der var plads til barnet. jeg fik et chok, for jeg var sku ikke gravid:-( Nå men jeg gik på kur og tabte 18 kg. Jeg blev langt om længe gravid og stoppede alt med slankekur osv. Men spiste selvfølgelig fornuftigt! Efter jeg er stoppet med at amme er jeg nu fortsat på mit slankeeventyr! Men efter jeg lige havde svaret på en tråd om detox kom der lige pludselig nogle følelser frem i mig.

Jeg tænker tit over om jeg kan stoppe igen, altså med at tabe mig. For jo mere jeg taber, jo mere "ivrig" bliver jeg. Det er nemt nu at sige at når jeg når mit mål så tænker jeg kun på at holde vægten, men er så pisse bange for at jeg ender med at fortsætte......

Som jeg ser ud nu er jeg egentlig ganske tilfreds med mig selv, og lider ikke af dårlig selvtillid osv. Men frygter virkelig at jeg ikke kan stoppe igen, føler mig som en narkoman der får et fix for hvert eneste tabte gram!

Er der andre der går med disse bange anelser.

#2 af lhhaun (slettet)

hej...

kender godt følelsen.... jeg tabte 35 kg inden jeg blev gravid med mit første barn.....
dengang var det også som et fix for mig at tabe mig og tit når jeg snakkede om kcal spurgte min kæreste om jeg var sikker på at det ikke ville blive til en spiseforstyrelse for mig, men beroligede ham med at det havde jeg helt styr på... og det havde jeg også...
for efter hånden som målet kom nærmere og vægttabet var så stort kom roen tilbage til mig....
kan jo ikke lige sige at du også får det sådan, men sådan var det for mig....

og dem den viden at dit sind (dit psykiske billede) er 3 mdr bagud i forhold til spejlbillede (dit visueller billede). så når du begynder at nå dine mål er det godt lige at stoppe op for en priode og se hvor det bærer hen inden man styrter fremad...

men rigtig flot at du blev så bevidst om de følelser der dukkede op....

#3 af lilja (slettet)

Jeg tror at det vigtigste er, at du er opmærksom på hvilke tanker du har omkring mad og vægttab :) Når du selv er opmærksom på det vil det sikkert ikke blive noget problem.

#4 af xony (slettet)

Jeg kan følge dig 100% - har selv præcis de samme "tendenser".
For små 5 år siden havde jeg en måned, hvor jeg ikke spiste andet end en kop knorrsuppe hver dag. Tabte mig ca ½ kg om dagen, og det var bare SÅ motiverende. Det hele startede med, at jeg slog op med min kæreste og blev depri af det - spiste ikke noget dagen efter, og så kørte det ellers bare.
Lige nu har jeg det sådan, at hvis jeg spiser is f.eks, så er det ret sikkert, at det ryger op igen. Jeg stikker ikke fingre i halsen (mere), men jeg kaster simpelthen op. Har lidt refluks, så det kommer lidt af sig selv, og tankerne hjælper det også ret godt på vej. Suk.

I dag vejer jeg 74.7 og er 168 høj. Er ikke fed på nogen måde, har ret kraftige knogler og skal i hvertfald ikke være lettere end 63-64 kg, for dér ser jeg meget benet ud. Nu er min plan at få et fornuftigt forhold til mad. Jeg har en tendens til at være "enten-eller". Altså enten spiser jeg 100% sundt, eller også glemmer jeg alt om kcal, sukker og fedt og lever enormt usundt. For mig er der altså ikke en "gylden mellemvej", for jeg falder simpelthen i.
I dag bød min kæreste mig et bolche - jeg blev nødt til at sige nej, for hvis jeg først tog ét, så ville jeg 100% sikkert køre 10-12 stk mere indenbords.