Hvad skete der ?? hjælp/gode råd / et lille men kærligt spark

#1 af solstråle1974

Jeg har meldt mig på denne side i dec. måned og det gik godt der røg 4,5 kg. den første måned og januar gik også fint -

MEN så meldte min mor mig at hun også skulle tabe sig osv. og fortalte og fortalte og fortalte - jeg sagde at jeg ikke var intresseret i at høre om det for jeg kunne mærke at det forstyrret mig mentalt ( har prøvet vægttab med min mor før og det følte som om det skulle være en komkurrence og det gider jeg ikke ) . og det pårvirket mig så meget at jeg gik i stå i feb. måed og har simpelthen ikke kunne komme igang igen.

Jeg har prøvet at vende og dreje det og sagt fra i morgen af ........ i kender det sikkert. - Jeg har bare ikke kunne holde det efter, således at vægten har sagt +1/1,5 kg. og så ned igen. Har I andre prøvet det at blive tricket på denne måde ?? - Jeg havde sat mig selv det mål at jeg skulle nå at tabe 15 kg. til 1 maj. men det når jeg slet ikke så jeg er også skuffet over mig selv.

I mit hovedet ville jeg selv uden indblanding fra familien ( kun min mand ) stå for det, men det stressede mig helt at høre det der fra min mor. Hv orfor ja det har jeg prøvet at analysere mig til, men tror at det er fordi jeg er svagere end hende rent mentalt, så jeg ville gerne selv opnå nogle resultater.

Undskyld at det blev lidt lang - I må gerne kommentere og hvis I har overskud gerne bakke mig op og hive mig lidt i ørene, jeg vil nu komme herinde dagligt igen, har faktisk savnet det ; )

Knus

Maria ; )

#2 af Girl next door

Hej Maria.

Du skriver at der gerne må kommenteres, så nu kommer der et par kommentarer :-)

Det første der skinner mig i øjnene er, at du virkede til at være motiveret - indtil din mor blandede sig. Det virker også til, at du er klar over, at det måske stikker dybere end som så, når du sådan kan miste interessen for vægttabet pga. at hun også starter.
Du skriver så, at du "ville selv uden familiens indblanding" og ud fra ideen om, at vi som regel selv ved, hvor problemet er, er det nok dér du skal tage fat i første omgang.

Ingen kan blande sig i hvordan du gør. Heller ikke din familie. Du er 35 år. Du er voksen. Du bestemmer selv - især hvad du vil spise eller ikke spise. Det ser ud til, at du lige nu har bestemt dig for, at hvis din mor også skal tabe sig og du absolut skal lytte til en masse af hendes snak - som du i virkeligheden slet ikke er interesseret i at høre - så kan det også bare være lige meget. DU kan være lige meget og så lader du stå til.

Har du tænkt på, at du måske svigter dig selv fordi hun fylder og tager den plads, der skulle have været din? Har du overvejet hvorfor der ikke er plads til jer begge? Kunne det tænkes at der måske alligevel plads til jer begge? Eller kunne du måske finde en måde at tage din plads tilbage/finde en ny én, hvor din mor ikke nødvendigvis også har plads?

Du har til enhver tid lov til at sige fra overfor andre mennesker. Også din mor. Om du er svagere end hende rent mentalt er vel lige meget. Det her er din rejse, dit projekt som du gør for dig og du har al den tid du har brug for :-)

Et lille velment spark herfra - måske kan det bruges - måske fandt du ud af, at du trods alt selv ved bedre ;-)

#3 af solstråle1974

Tak. - Du har ret i de ting du skriver og jeg prøver på at arbejde med mig selv, da jeg ved at vægttabet ikke gør det alene. Det glæder mig at du gider bakke mig op ; ).

Jeg er også typen på at nu hvor jeg så kommer hjem og ser det jeg har skrevet får jeg dårlig samvittighed. Jeg er ret god til at være hård mod mig selv. ; /.
Min mor er meget stærk. Jeg ved at jeg på det punkt ikke kan være med overfor hende, men jeg tror også på at jeg ligner hende så meget at jeg sagents kunne være/ er ? sådan overfor andre = min egen familie (mand og børn).

Det har nu også været rart at skrive dette ned, for så er det også en erkendelse overfor mig selv om hvorfor andre kan få lov til at psyke mig.

Jeg er nok opdraget med at please andre og være lidt behagesyg dvs. at jeg sørger gerne for at andre har det godt og så gå på kompromi med mig selv og derfor har jeg så de indre kampe med mig selv/ og er hård overfor mig selv når jeg syntes at noget er urimeligt og ikek få gjort noget ved det.

Det er svært at skrive om. Min mor er et rigtig godt menneske og vi er meget sammen, men du har nok ret i at jeg tit opføre mig som jeg tror det forventes af mig end at jeg før de ting som jeg syntes kunne være sjovt.

Nu virker det på mig som jeg har fået mere gejst og så må jeg se hvordan det går ; ).

Tak skal du have ;)

Knus

Maria

#4 af lilja (slettet)

Her er lige et kærligt spark :) Selvølgelig kan du tabe dig og du skal nok nå dine mål og pyt med hvad din mor gør :)