Tak for dit indlæg. Det er utrolig inspirerende. Det er virkeligt mange kilo du har tabt. Jeg er virkelig stolt på dine vegne.
Jeg har også født 4 børn på relativ kort tid, og jeg har ikke rigtigt kunne tabe mig efter jeg fødte den sidste.
Jeg vejer nu 91,9 kg. mere end jeg nogensinde har vejet. Det er virkelig ikke sjovt og jeg føler skam hver dag.
Det der også er problemet for mig er at jeg har et lavt energiniveau også under de slankekurer jeg har været på.
Jeg er blevet alene med mine 4 børn og har virkelig brug for al den energi jeg kan få.
Fortsat held og lykke med dit vægttab.
Jeanette.
#2 af bruger slettet
Fra dag 1. lagde jeg ALT sukker på hylden. Det var en hård 1. uge, for jeg var sukkerafhængig (specielt af cola) og derfor fik jeg jo naturligt ret mange abstinenser, fordi jeg "tørstede" efter mit sukkerfix. Det var bestemt ikke sjovt. Men mærkeligt nok virkede min krops vanvittige reaktion, som en accelerator.....stædighed og kontrol, blev vigtige begreber for mig. Skulle min krop virkelig have lov til at "styre" det? Hvem havde kontrollen - min krop eller mig? Jeg nægtede at give efter for dens konstante tiggen om sukker og hældte den ene liter vand ned efter den anden... Jovist, mit humør har været ekstemt påvirket og jeg følte det som en umulig kamp, for hver ENESTE dag begyndte min krop igen at minde mig om at den manglede sukker. Jeg spurgte min mand, hvor lang tid han ville tro at sådan en detox-kur varer? Han vidste det ikke. Jeg begyndte at spekulere på om det aldrig gik væk..... Er det ligesom hvis man kvitter smøgerne? Vil nogen altid have lysten til at ryge.....
Vægten forandrede sig der imod lynhurtigt. Kiloerne raslede af den 1. uge. Det blev til i alt 6 kilo.... Hmm... men det meste var jo nok bare væske. Det er NU at det begynder at blive svært - jeg skulle sikkert begynde at overveje om jeg stadig havde tålmodigheden og evnen til at kæmpe imod trangen til sukker, når først kiloerne ikke længere raslede af..... Men langsomt forsvandt den uendelige trang til sukker.... det var en meget mærkelig fornemmelse, for det føltes som om kroppen endelig ahvde accepteret at det var MIG der bestemmer.
Ydermere begyndte mine kollegaer at lægge mærke til mit vægttab. Hvor ser du bare godt ud! Det er vildt du har tabt dig SÅ meget! Min selvtillid voksede støt. Jeg fik mere energi og lyst til livet. Jeg tabte endnu ét kilo og derefter endnu ét kilo...og hver kilo blev pludselig en sejr. Jeg startede med at sætte mig et delmål herinde, men glemte målet og tænkte kun på at det vigtigste er at jeg taber endnu ét kilo.
Jeg havde nu tabt 10 kilo og skulle til julefrokost. Jeg var ikke nervøs for at blive fristet af maden, for jeg bryder mig generelt ikke om "fed" mad....og jeg har hele tiden været realistisk omkring mine vaner. Jeg skal kunne spise ALTING, men kun med mådehold.
Alle lagde mærke til mit vægttab. Roserne væltede over mig... jeg var så stolt og glad. Hele verden kunne komme an!
Tiden er gået og d.d har jeg samlet set tabt mig 18 kilo. Dette har jeg gjort på 2½ måned. Jeg kan ikke længere passe mine bukser, men har bestemt mig for ikke at købe nyt tøj, før jeg er helt færdig med mit vægttab. Heldigvis havde jeg to par gamle bukser i skabet, som jeg ikke har kunne passe i årevis. Det var SÅ vildt lige at kunne hoppe i dem igen .....
Jeg vil fortælle jer allesammen min historie, som jo endnu ikke er slut, for at I skal vide at det sagtens kan lade sig gøre. Tro på det. Hold ud. Hvis jeg kan, så kan alle.