Bliver nødt til at dele dette med jer,

#1 af guest

D. 11/11-09 fik jeg NOK af at se på mig selv i spejlet. Efter 3 graviditeter og fødsler indenfor 4 år, var min krop blevet helt forandret. Jeg var konstant træt, følte mig slidt og tung. Mit vægt var efterhånden kommet op på det allerhøjeste nogensinde, 93 kilo. Jeg MÅTTE bare tabe mig. Jeg ville ikke se sådan ud...

Fra dag 1. lagde jeg ALT sukker på hylden. Det var en hård 1. uge, for jeg var sukkerafhængig (specielt af cola) og derfor fik jeg jo naturligt ret mange abstinenser, fordi jeg "tørstede" efter mit sukkerfix. Det var bestemt ikke sjovt. Men mærkeligt nok virkede min krops vanvittige reaktion, som en accelerator.....stædighed og kontrol, blev vigtige begreber for mig. Skulle min krop virkelig have lov til at "styre" det? Hvem havde kontrollen - min krop eller mig? Jeg nægtede at give efter for dens konstante tiggen om sukker og hældte den ene liter vand ned efter den anden... Jovist, mit humør har været ekstemt påvirket og jeg følte det som en umulig kamp, for hver ENESTE dag begyndte min krop igen at minde mig om at den manglede sukker. Jeg spurgte min mand, hvor lang tid han ville tro at sådan en detox-kur varer? Han vidste det ikke. Jeg begyndte at spekulere på om det aldrig gik væk..... Er det ligesom hvis man kvitter smøgerne? Vil nogen altid have lysten til at ryge.....

Vægten forandrede sig der imod lynhurtigt. Kiloerne raslede af den 1. uge. Det blev til i alt 6 kilo.... Hmm... men det meste var jo nok bare væske. Det er NU at det begynder at blive svært - jeg skulle sikkert begynde at overveje om jeg stadig havde tålmodigheden og evnen til at kæmpe imod trangen til sukker, når først kiloerne ikke længere raslede af..... Men langsomt forsvandt den uendelige trang til sukker.... det var en meget mærkelig fornemmelse, for det føltes som om kroppen endelig ahvde accepteret at det var MIG der bestemmer.

Ydermere begyndte mine kollegaer at lægge mærke til mit vægttab. Hvor ser du bare godt ud! Det er vildt du har tabt dig SÅ meget! Min selvtillid voksede støt. Jeg fik mere energi og lyst til livet. Jeg tabte endnu ét kilo og derefter endnu ét kilo...og hver kilo blev pludselig en sejr. Jeg startede med at sætte mig et delmål herinde, men glemte målet og tænkte kun på at det vigtigste er at jeg taber endnu ét kilo.

Jeg havde nu tabt 10 kilo og skulle til julefrokost. Jeg var ikke nervøs for at blive fristet af maden, for jeg bryder mig generelt ikke om "fed" mad....og jeg har hele tiden været realistisk omkring mine vaner. Jeg skal kunne spise ALTING, men kun med mådehold.

Alle lagde mærke til mit vægttab. Roserne væltede over mig... jeg var så stolt og glad. Hele verden kunne komme an!

Tiden er gået og d.d har jeg samlet set tabt mig 18 kilo. Dette har jeg gjort på 2½ måned. Jeg kan ikke længere passe mine bukser, men har bestemt mig for ikke at købe nyt tøj, før jeg er helt færdig med mit vægttab. Heldigvis havde jeg to par gamle bukser i skabet, som jeg ikke har kunne passe i årevis. Det var SÅ vildt lige at kunne hoppe i dem igen .....

Jeg vil fortælle jer allesammen min historie, som jo endnu ikke er slut, for at I skal vide at det sagtens kan lade sig gøre. Tro på det. Hold ud. Hvis jeg kan, så kan alle.

#2 af bruger slettet

Tak for dit indlæg. Det er utrolig inspirerende. Det er virkeligt mange kilo du har tabt. Jeg er virkelig stolt på dine vegne.
Jeg har også født 4 børn på relativ kort tid, og jeg har ikke rigtigt kunne tabe mig efter jeg fødte den sidste.
Jeg vejer nu 91,9 kg. mere end jeg nogensinde har vejet. Det er virkelig ikke sjovt og jeg føler skam hver dag.
Det der også er problemet for mig er at jeg har et lavt energiniveau også under de slankekurer jeg har været på.
Jeg er blevet alene med mine 4 børn og har virkelig brug for al den energi jeg kan få.
Fortsat held og lykke med dit vægttab.
Jeanette.

#3 af svag (slettet)

SÅDAN!!!!!! Vanvittig godt gået... Du er bare sej - og dejligt at du deler din glæde med os her. God vind og store klapsalver og skulderklap fra mig

#4 af Camilla78 (slettet)

Hvor er det bare god læsning! Inspirerende! Held og lykke fremover :o)

#5 af Hanne H (slettet)

Godt gået - bare det var mig......

#6 af bruger slettet

Fuck hvor er det flot, undskyld sproget, men det sparker virkelig røv dét der! :-D

Congrats :-)

#7 af monolith (slettet)

Wow. Simpelthen fantastisk. Hvor er du bare god. Tillykke med det! Tænk at du har kunnet gøre det! Og især når du er sukkernarkoman! Jeg er det selv og min trang er så stærk at jeg det sidste halve år hver eneste aften har købt slik, og i store mængder! Jeg har ikke styr over min egen krop og den skriger simpelthen på det sukker. Det er uhyggeligt og jeg har længe villet ud af det. Hvor er det fedt at læse at du har gjort det! 10000000 gange tillykke! SÅ fedt! Jaaaaaa!!:D:D:D

#8 af KarinaHadsten (slettet)

Sejt. Jeg kan selv huske den følelse da jeg for 1½ år siden vejede 10 kilo mindre end nu og lige havde tabt 20 kilo. Der var da ingenting som kunne slå mig ud. Alle roste mig. Derfor kan det jo også være svært at forstå at man så lader stå til og tager 10 kilo på inden man når at sige STOOOOOP. Men tak fordi du mindede om alle de fede følelser ved vægttabet. Det gav i hvert tilfælde min motivation et lille skub.

#9 af solstråle1974

Sikke en dejlig historie og fedt at læse det vil i hvertfald give andre et motiverende skub ; ).

Kn

Maria

#10 af guest

Tusind tak alle sammen :0)

Jeg var anonym i mit første indlæg, det var ikke med vilje - men jeg er altså nellepige :0)

Det går fortsat fint med mit vægttab. Jeg taber mig stadig, det går noget mere stille og roligt, men det er ok. Så længe at der bare sker noget :0)

Jeg ved ikke hvilken størrelse i bukser, jeg snart er nede i, men jeg har tabt mig minimum 3 størrelser. Min gamle bukser, som jeg ikke har kunne passe i årevis, sidder løst på mig og jeg må bruge livrem til dem. Pt. har jeg kun 2 par bukser, som jeg kan passe.... vildt spøjst.

Men det mest vanvittige er at se "gamle" billeder af mig selv.... kan slet ikke genkende mig selv!! Jeg ser bare sååå godt ud nu... Kan slet ikke forstå at jeg har været så stor. Føler at jeg er mere hende-her, end den anden tyksak, som jeg ikke kan genkende.... For er det ikke sådan vi i virkeligheden føler os? At vi er smukke mennesker i en deform krop....at folk omkring dømmer os på det, at vi bliver misforstået, at vi får dårligere og dårligere selvværd hver eneste dag.....Jeg føler i hvert fald at jeg er blomsteret op igen. At folk ENDELIG ser hvordan jeg RIGTIGT ser ud...og uanset hvor hamrende overfladisk det end er, så får jeg også flere positive oplevelser når jeg møder mennesker, i byen, på arbejdet osv osv.... Får man BLIVER bedømt på sit udseende selvom det er unfair og ikke kan forsvares.

At så mange mænd også pludselig kan blive interesseret, - det er helt ufatteligt. Jeg er lykkelig gift, men det er altså alligevel dejligt bekræftende at kunne fornemme interessen - at man høre i krogene at "nogen" synes jeg er blevet sexet og ser pisse godt ud. Min mand har altid elsket mig som jeg er - tynd eller tyk, men alligevel tænder han rigtig meget på mig nu... og jeg "tør" give mere slip på mig selv når vi hygger, fordi jeg har det godt med mig selv *GG*

Mit mål er 65 kilo. Når jeg når dertil har jeg tabt ca. 28 kilo. Så danser jeg sgu glædesdans i haven og hvis naboerne ser mig, så synger jeg også!!

Jeg håber virkelig at jeg kan motivere nogle af jer... Hvis det virker helt håbløst, (at I har droppet cola, sukker m.m) og det stadig ikke hjælper, så skriv en mail til mig, så skal jeg give et råd der virkelig hjælper, men det kan KUN være allersidste mulighed - derfor vil jeg ikke skrive det i det offentlge rum.