Debat med sig selv, hvad gør i ?

#1 af solstråle1974

Ved ikke om i kender det, hvor man har en indre debat med sig selv om man skal spise et eller andet usundt.

Jeg er selv blevet mere bevidst om det og prøver at tænke logisk når tanker inde i selv går på vej mod "chokoladen osv.... " Når den indre siger at det kan du godt tillade dig og bare et enkelt stykke.

Jeg er også begyndt at bruge dette forum noget mere og går gerne herind hvis jeg kan mærke at trængen trækker på så jeg kan få inspiation fra andre gode opmundrende inlæg

Hvad gør I - jeg er begyndt at lave noget andet så vidt muligt, men overvejer at have en at ringe til i ved når man er ved at være desperat over den lækkere nougat der ligger og kalder ens navn..

#2 af bruger slettet

Hej Maria

Jeg kender det ALT for godt!
Jeg har det som regel fint indtil en del af mig giver lidt efter og tænker "arhh jeg kunne da godt liige tage et lille stykke kage" eller "mon ikke jeg burde vente til i morgen med motionen"...
Når først den mulighed har sået sig i mit hovede, så ryger den ikke ud før jeg er faldet i. Og det er jo noget skidt.

Jeg har også denne gode side af mig selv som så fortæller mig hvad der er rigtigt og hvad jeg egentlig burde gøre. Og de to stemmer kan komme totalt op at slås inde i hovedet! :-(

Jeg har lært mig selv at se dem som personer (haha alle der har læst så langt her har sikkert allerede erklæret mig mentalt ustabil by now xD) som har form som en lille djævel og en lille engel.

Hvis jeg tager mig en løbetur, eller kommer på fitness så tager det som regel og hjælper rigtig meget. Ellers hjælper det hvis jeg kan distrahere mig selv med at tygge noget sukkerfrit tyggegummi og se en god serie i tv.

#3 af angelique (slettet)

Jeg prøver at være afklaret med hvornår jeg må/kan falde i uden at gøre noget ved det og hvor når jeg har et reelt valg. Dette er simplethen for ikke at sidde og få nederen og dårlig samvittighed over ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.

En situation hvor jeg ved med sikkehed at jeg falder i er hvis jeg skal ud tog besøge nogle venner hvor vi får god mad så jeg ikke kan lade være med at tage både 2 og 3 gange og drikke rødvin og tømme deres slikskab. Self prøver jeg at behærske det men jeg ved godt der ryger mere ned end der burde osse self om jeg spiller fanatiker kortet og tager vægten med. Det hjælper dog lidt at tage vægten med fordi man ligesom får visualiseret hvor meget man spiser. Så motionere jeg ekstra meget dagen inden, på dagen (spiser evt lidt mindre til andre måltider) og dagen efter.

En situation hvor jeg burde være i kontrol er fx i mit eget køkken. Jeg vælger selv hvad der kommer i skabene. Jeg køber simpelthen intet usundt, og det er helvede når sukkertrangen kommer men der er intet at gøre udover at tygge sukkerfrit tyggegumme for der er intet andet sødt i huset.

Når jeg er ude og købe ind, det prøver jeg så også at minimere til en gang om ugen så jeg ik bliver fristet for meget, så kigger på slik. Jeg rør ved de fine pang farvede poser og så vender jeg dem om og læser hva der egentlig er i dem og hvor mange kcal der er i og så er det faktisk en hel del lettere at lægge posen og gå til kassen.

Et andet og lidt mere ubehageligt trick er at planlægge hjemmefra præsist hvad man skal have og så tage lige penge med i kontanter +-10kr så kan det heller ikke gå alt for galt.

Udover det så har jeg prøvet at implentere en regel der hedder hvis man ik kan finde kcal indhold på pakken så spiser man det ikke (frugt og grønt gælder self ikke). Dette virker ikke altid for jeg falder da osse i men det udelukker helt vildt mange produkter. Alt fra bageren bliver lige pludeselig "no go", ikke fordi jeg er specielt kage afhængig men jeg bliver da fristet når jeg går forbi en bager og man bare kan dufte sukker i luften og når man først har købt kagen så skal den jo spises. Rigtig meget slik og færdigretter og junkfood bliver også udelukket.

Jeg ringer osse til folk og plager dem eller poster irrelevante post på facebook når jeg ik kan holde det ud mere eller dyrker motion. Motion tager altid min sult og jeg er sjældent sulten bagefter.

Men for mit vedkommende gælder det simpelthen om at holde fristelserne på afstand. Ude af syne ude af sind. Og hvis der intet guf er så er det altså osse lettere at kontrolere sin sukker trang.
Jeg synes også det er blevet lettere at kontrolere min slik/kage/chips indtag når jeg er sammen med andre men det er nok fordi jeg er blevet mere kcal bevidst og fordi jeg er klar over hvor stor konsekvens det har for vægten i de efterfølgende dage.

#4 af Sign (slettet)

Jeg gør meget ligesom angelique... Intet i lejligheden der er usundt så kampen skla kun kæmpes nede i supermarkedet...
Jeg vender ligeledes pakken og tjekker kalorierne i HELE varen... (Jeg ved jo godt jeg spiser det hele) Hvis det fx er 800 kcal for 200 gram kage tænker jeg på hvor meget jeg forbrændte sidste gang jeg var til spinning / ude at løbe typisk måske 500 kcal. Så tænker jeg på om den der lille pakke er en hel time hård motion hver.... Svaret er typisk nej og så lægger jeg det pænt tilbage og køb måske en lille pakke vingummier i stedet /tyggegumii / whatever..
Derudover forsøger jeg at planlægge de tidspunkter jeg ved er svære. Jeg har før hygget mig en del med noget lækkert om aftenen - den vane har jeg brudt ved at overbevise mig selv om at jeg i stedet skal spise frugt / 1 stk knækbrød el. hvad man nu "tænder" på..
Håber det kunne hjælpe..

#5 af Stronger (slettet)

Hi hi,

Det kan du tro, jeg gjorde det hver eneste dag sidst i min graviditet. Og til sidst blev svaret altid: Du er jo gravid, du ved du skal på kur bagefter, nyd det dog mens du kan!

Hmm hvilken lille djævel der har siddet derinde og sagt det.

Men nu når jeg er i normal tilstand har jeg også disse debatter, for nu ammer jeg jo, og så taber man sig nogen gange lidt nemmere, så kan det være en ny undskyldning for lige at spise et stykke slik. Så man kan blive ved i uendeligheder. Så når jeg ikke ammer mere, så kan jeg finde ne ny undskyldning, og den vil sikkert være, ej det er jo også så flot jeg har tabt mig så meget....

MEN NEJ........ man belønner sig selv men en frisk sprød gulerod, et lækkert stykke frugt, eller en smagfuld smootihe.......

Jeg havde et rygestop inden jeg rigtig begyndte at tabe mig før jeg blev gravid. Og det rygestop skete ved hjælp af en bog fra Allen Carr tror jeg han hed. Jeg havde prøvet at stoppe mange gange og det kunne jeg bare ikke. Men efter at læse denne bog, fik jeg overbevist mig selv om, at det ikke var at belønne min krop når jeg tog den her smøg så den slappede af. Og det fik jeg ligesom ført videre i livet og gik igang med at tabe mig. For jeg vidste hvis jeg kunne stoppe med at ryge, så kunne jeg også tabe mig. Så jeg brugte meget det da jeg tabte mig, at belønne mig selv med de rigtige ting. For sunde ting kan virkelige være lækre! Hvis man lige gør noget ud af det! Jeg ved den Allen Carr også har skrevet en bog om at tabe sig, har faktisk overvejet at købe den, fordi den anden bog virkelig inspirede mig, og jeg er sikker på den også ville gøre det!

Hov det blev en lang smøre:-) SORRY!

#6 af solstråle1974

Det er kun fint , vi skal jo have gang i en god debat.

Syntes at jeg har kunne høre denne djævel om til weekenden. - f.eks. " det er jo op til week. - " " Du må jo godt synde en gang om ugen " osv... den kværnet meget i hovedet igår og til sidst gik hjernen på overarbejde for at finde ud af hvad der virkelig kunne friste mig, men jeg gik ind og så en film i soveværelset , så var jeg distraheret der ; )

#7 af Anonym

Den indre kamp, den kender jeg, desværre, kun alt for godt. Jeg vil gerne advare mod at blive fanatisk og nægte sig selv alt for meget i forbindelse med sin slankekur.

Jeg er i den situation at jeg har udviklet en spiseforstyrrelse, i forbindelse med min slankekur, hvor den 'indre slankedjævle' 100% styrer mit liv. Jeg erkender problemet, men 'slankedjævlen' er ganske enkelt for stærk. Resultatet af mine anstregelser er et vægttab på 114,6 kg i skrivende stund, fra 185 kg (påbegyndt 29. april 2008) og til nu 70,4 kg ved morgenvejningen (23. dec. 2009). Tager man forbehold for det overskydende hud og udgangspunkt i BMI, er jeg reelt undervægtig nu.

Det jeg vil frem til er, at man ikke skal have dårlig samvittighed over at synde i ny og næ. Hvis man ellers lever enæringsmæssigt rigtigt i hverdagen, kan man faktisk tillade sig en hel del. Lever man eksempelvis yderst fedt- og kulhudratfattigt seks dage om ugen, kan man sagtens tillade sig at skeje ud en enkelt dag hver uge, uden at det påvirker vægten negativt. Faktisk kan det være en fordel. Hvis kroppen ikke tilføres de store mængder fedt igennem længere perioder, og pludselig modtager et større fedtindtag, går forbrændingen op.

Tænk også på, at der går omtrent 7700 kcal på ét kilo fedt. Det er ganske mange tomme kalorier man skal spise!

Mit problem er imidlertid, at jeg indså dette for sent og nu sidder med en spiseforstyrrelse, der styrer mit liv. Jeg vejer maden, tæller kalorier, motionerer på et ekstremt plan og døjer med store psykiske problemer. Så sent som i sidste uge måtte jeg gå hjem fra arbejde, fordi jeg ikke kunne overskue, at havde indtaget lidt flere kalorier end min kostplan viste skulle indtages den dag.

Tro mig, tingene kan udvikle sig til et levende mareridt.

Blot mine to cent...

#8 af solstråle1974

det er godt at du har skrevet det herinde, så alle kan se at man kan tage tingende ekstremt , men det er flot at du kan se at der er et problem.

Du er velkommen til at tale med mig, hvis du mangler en der lytter eller bare en at snakke med , så sender jeg dig gerne min mailadresse knus
Maria.

Det er godt at have denne debat for det er jo også irreterende at der sidder en sukkerdjævel og styre en til evig overvægt og som du skriver er det lige så irreterende at have en ny djævel som sidder og styre hvordan du skal leve resten af dit liv og faktisk ødelægge meget for dig og dit arbejdsliv, privatlivet osv. så et stort knus til dig.
Du må se indad og spørger dig selv hvad er det der gør at du skal have en sådan kontrol over dig selv ? og se indad hvad der gjorde at du i førstge omgang blev overvægtig , har du fået løst den gåde ?

knus

Maria

#9 af Anonym

Jeg bør nok, for god ordens skyld, nævne at jeg 31 år, og hankøn ;-)

Mariap, ja. Jeg er rimelig bevidst om, hvad der forårsagede min seneste vægtforøgelse. Der er faktisk tale om en hel kædereaktion af begivenheder i mit liv, begyndende for små tolv år siden. Der er så småt ved at være ryddet helt op i fortiden.

Hvis dit tilbud står ved magt, så vil det være rigtig lækkert. Min mail er goseek(snabel-a)gmail.com