Hvordan kunne det ske???

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+

#1
Hvordan kunne det ske???
For 3 uger siden var jeg på ferie, og da lykkedes det mig at holde vægten, hvilket jeg var meget glad for.
Lige efter jeg er kommet hjem lægger jeg mig syg, og i starten af sygdommen taber jeg 1 kilo på to dage, så vægten kommer ned på 80,6 kilo.
Derefter begynder jeg at blive mere frisk, og kan spise igen. Tillader mig en anelse mere end normalt, netop fordi jeg er syg, så vil give kroppen lidt at arbejde med.
Præcis hvor meget jeg får m dagen ved jeg ikke, da jeg ikke kan veje min mad, fordi jeg har været et fjols, og hældt kogende vand ned over køkkenvægten, så den gik i stykker.
Jeg forsøger virkelig at have styr på hvad jeg spiser, og synes ikke det er særlig svært, da jeg heller ikke har den store appetit.

Der går godt en uge hvor jeg ikke vejer mig selv, og i går kommer jeg så på vægten, den siger 85,4 kilo.
Jeg tør ikke tror hvad det er jeg ser, men prøver at stige på vægten igen, den er god nok, jeg har taget 4-5 kilo på på 1½ uge....

Jeg er chokeret...
Jeg synes virkelig jeg har passet på med hvad jeg har spist, kan virkelig ikke fatte at jeg har kunnet tage så meget på på så kort tid.
Jeg tror at lidt af det er ophobninger af væske og affaldsstoffer i kroppen, da kroppen jo er gået "i stå" mens jeg har ligget syg. Men vægten er gået op.
Jeg er så gal på mig selv over at jeg ikke sørgede for at veje mig i løbet af den uge, så jeg havde fanget det noget tidligere...

I morgen køber jeg en ny køkkenvægt, så jeg kan komme ind i den gode vane igen......

Havde bare lige brug for at dele dette med jer...
Louise
15 år1. november 2009 kl. 10:30
#2
re: Hvordan kunne det ske???
Ej, stakkels dig, jeg kan virkelig godt forstå hvordan du har det, jeg har selv oplevet noget lignende og det er virkelig træls. Men desværre er det hvad der kan ske.
Heldigvis så ved jeg én ting: Kilo der kommer hurtigt på, kommer også hurtigere af igen! :-)

Så fat mod, vend tilbage til dine gamle vaner. Det er i orden at man ryger af pinden i ny og næ, men så er det vigtigt at holde fast.

Når man ligger i sengen uden at få rørt sig ordentligt så kan man godt komme til at sætte fordøjelsen lidt i stå. Ydermere binder kroppen ofte vand når den prøver at udskille giftstoffer/bakterier/sygdom. Så det bedste du kan gøre er at komme ud og dyrke noget motion hvor du får svedt igennem og husk at drik masser af vand, for så forsvinder det overskydende vand hurtigt og du vil sikkert se at vægten daler i løbet af ingen tid :-)

Og hvis du har holdt øje og passet på det du har spist, så er der ret store chancer for at der ikke er ret meget af vægten der er decideret, reelt fedt. For du skulle jo have spist nogle mængder som er umulige at indtage uden at lægge mærke til at man får for meget, for at tage så meget på på så kort tid. Så bare rolig.
15 år1. november 2009 kl. 12:59
#3
re: Hvordan kunne det ske???
Tak for svaret...
Jeg prøver at tage det roligt, og vil nu gå på vægten hver dag i en periode, for at holde øje med hvad der sker....
Tror også at en del er væske, så det skulle gerne ryge hurtigt af igen.....
15 år1. november 2009 kl. 13:43
#4
re: Hvordan kunne det ske???
Rolig, rolig.. Medmindre du har spiast ekstremt meget mad (hvad du jo nok ikke har..), er det altså ikke 4-5 kilo fedt der har sneget sig på.. Jeg tror, som du selv er inde på, at det er væske og affaldsstoffer det meste, så når du kommer i "omdrejninger" igen, forsvinder det.
Men er enig i, at det er en super idé at veje sin mad- man bliver overrasket!
15 år1. november 2009 kl. 17:39
#5
re: Hvordan kunne det ske???
Allerede fra i går til idag er der svundet 2 kilo, som primært har været væske. Igår tissede jeg hele tiden, så kunne godt regne ud at kroppen var ved at rense lidt ud.
Lige nu er vægten 2 kilo over min vægt fra før jeg blev syg. Der er stadig nogle affaldsstoffer min krop skal skille sig af med, tror jeg.
Hvis jeg fx har taget ½ kilo på mens jeg har været syg vil det være okay...
15 år2. november 2009 kl. 09:04
#6
re: Hvordan kunne det ske???
Nu har jeg fået købt en ny køkkenvægt, så nu er jeg klar igen til at veje al maden af.
Var på badevægten idag, den var status quo fra i går, men det er også ok, for jeg spiste en del karamel, og drak øl.
15 år3. november 2009 kl. 11:32
#7
re: Hvordan kunne det ske???
Idag er min vægt 80,9, så de kilo der ophobede sig mens jeg var syg, de er væk igen, heldigvis.
15 år6. november 2009 kl. 12:47


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...