Har jeg knækket koden???

#1 af Belfast (slettet)

Jeg tror måske jeg har knækket "koden" til at jeg i lange perioder af mit liv har overspist...

Efter jeg har fundet denne side er jeg blevet meget mere bevist om alt hvad jeg gør føler og tænker omkring mad.

Det jeg er kommet frem til er at jeg spiser når jeg keder mig!
Jeg ryger i køleskabet når der ikke er andet at lave!!

Så nu skal jeg så bare finde alternativer når jeg nærmer mig køleskabet!!!

Hilsner fra Belfast

#2 af Frk Jakob (slettet)

Min kode er også knækket, jeg bliver ligeglad med min vægt i perioder og så spiser jeg lige lidt for meget hver dag = overvægt. Så min overvægt er ikke kedsomhed (eller det er det også) men ligeså meget fordi jeg ikke går op i min vægt - skide irriterende er det

#3 af Louise79 (slettet)

Jeg har i mange år vidst at min overspisning bl.a. hænger sammen med kedsomhed. Alligevel har jeg ikke kunnet komme det til livs:-(
Især om aftenen har jeg panikket, hvis jeg ikke spiste næsten konstant. Selvom jeg syntes at jeg havde været så god i løbet af dagen, og sparet en masse kJ, så smed jeg det hele over bord ved at spise op til måske 5000 kJ på en times tid.
Efter at være begyndt her på siden er det blevet lidt bedre, fordi jeg registrerer alt jeg spiser, men alligevel sidder panik-følelsen i mig om aftenen hvis jeg ikke spiser, eller hvis jeg ikke har flere kJ tilbage den dag, så jeg ikke rigtig kan spise noget om aftenen - altså mens jeg fx ser fjernsyn.

Efter jeg er begyndt herinde er det gået op for mig hvor mange kJ jeg har fået fra fedt og kulhydrat - det har jeg fået ændret på nu, men jeg spiser stadig for meget af det usunde, fx. chokolade.
Jeg har heldigvis ikke den samme appetit til at spise fx. 2 muffins, en plade chokolade og andet usundt i løbet af kort tid om aftenen. Der har det helt klart hjulpet at jeg er begyndt at spise så meget frugt og grønt som jeg gør.

Jeg arbejder stadig med min overspisning, og vil sikkert altid kæmpe med den, men efter at jeg er begyndt at tælle kJ er det blevet meget bedre, for jeg kan så begrænse det lidt, ved fx. kun at spise hvad der s varer til 2000 kJ om aftenen, istedet for 2 elelr 3 gange så mange.

#4 af GLB (slettet)

Min overvægt hænger sammen med at jeg i mange år ikke har troet på mig selv, ikke har troet på at jeg var god nok, ikke har troet på at jeg fortjænte en slank krop, ikke har troet på at jeg rent faktisk KAN være slank. Det er ren psykologi. Gamle overbevisninger, vaner og opdragelse.
Min opvækst og ungdom bar præg af en far, der er psykisk syg. Dette har påvirket min grundholdning og min opfattelse af mig selv og har betydet for mig, at jeg har haft det svært på mange punkter i mit liv. Men jeg har også gjort op med fortiden. Jeg er også kommet videre og ud på den anden side.
Jeg er blevet bevidst om, at jeg har gjort min fars sygdom til en sovepude. Det har været en undskyldning for ikke at skride til handling, eller falde tilbage i gamle handlemønstre, når tingene var svære - for det var jo også fordi det var så synd for mig og jeg altid havde fået at vide at jeg ingenting var værd.
Men jeg er jo kommet videre og det er en dårlig undskyldning. For mig handler det om at få brudt med vanetænkningen og de gamle overbevisninger, og jeg føler jeg er rigtig godt på vej,idet jeg er nået til dén erkendelse.
Det handler om, at der hvor jeg normalt ville give op, for nu er det svært, og nu gør det ondt, og nu skal jeg trøste mig med en hel liter is, og jeg kan alligevel heller aldrig gennemføre noget -der skal jeg minde mig selv om alle de gange jeg har gennemført ting med succes, selvom jeg mødte modgang, og jeg skal huske på at det kun handler om at bryde mønsteret én gang, så er det brudt og det er nemmere næste gang fristelsen opstår..
Ja, det var lige lidt tanker herfra..
En gladere pige, der over de sidste tre måneder er blevet en hel del kilo og væsentligt mange gamle bekymringer lettere :-)

#5 af Frk Jakob (slettet)

Jeg kan bare ikke forstå det er så svært for mig! Jeg kan forstå det er svært for nogle som altid har været overvægtige, pludselig at lægge stilen om. Men når man som jeg har været slank, har været meget mere fysisk aktiv og det hele så pludselig skranter. Hvordan kan man gå fra slank og så til at være ligeglad og vægten bare skrider fuldstændig? Og hvorfor er det så svært at komme tilbage til sin "alm" livsstil??

#6 af KarinaHadsten (slettet)

Hmmm interessant lige at tænke over - jeg er slet ikke i tvivl om at jeg spiser med mine følelser ind i mellem. Men det er IKKE fordi jeg keder mig. Jeg keder mig stort set aldrig. Jeg har alt for mange hobbies til at jeg kan kede mig ;-)

Men derimod kan stress få mig til at guffe chokolade eller andet. Oftest chokolade. Og hvis jeg bliver irriteret over noget eller direkte hidsig. Kan huske at jeg på et tidspunt har spist en rittersport som ellers var tiltænkt til en HEL dag - den røg på 2 minutter fordi jeg hidsede mig op over min exmand. Heldigvis hører jeg ikke så tit fra ham mere. Det ville være for nemt at kunne give ham skylden for min overvægt.

#7 af Anonym

hehe ja skyd skylden på alle dem man ikke kan lide ;)
Jeg bliver stort set aldrig sur eller hidsig, til gengæld bliver jeg nemt ked af det eller rørt (ENORMT let til tårer), men jeg synes ikke jeg spiser mere af den grund. Mine kg er kommet fordi jeg af forskellige grunde ikke har kunne ride min hest særlig meget (sygdom, jeg har været væk mm) og så kom de snigende. Jeg kan huske at da de først ti kg var kommet på, startede jeg herinde, tabte lidt og så røg det hele i vasken, fordi jeg tog noget uddannelse i udlandet og derfor var meget alene om aftenen = guf, samt drak en del fadøl til nogle fester osv.
Men det undrer mig, at man først "vågner op" 2 år efter og 20 kg tungere... Ikke om jeg forstår hvordan jeg kan være så blind. Men jeg er det jo stadig!! Jeg taber mig slet ikke nok og jeg har alt for svært ved at styre det.
Da jeg var slank cyklede jeg 5-10 km dagligt , red min hest hver dag og jeg spiste i hverdagen en lille lade til kaffe (fx en mini ritter, en halv snegl eller lignende), masser af grøntsager og fik 3 gode måltider, samt 2 mellemmåltider. I weekenden drak jeg lidt vin og fik lov til at snolde lidt, men overspiste aldrig.
Nu rider jeg ikke så meget, tager ofte bilen (cykler pt. 13 km x ugentligt), spiser for meget mad (brød, pasta osv) og for meget snold. Et af de steder jeg også er skredet er at jeg har ladet rødvin blive en del af hverdagen. Et glas eller to til aftensmaden ind imellem på hverdage er bare ikke godt når man skal tabe sig. Så det må UD ud ud ud!!! ;)

#8 af SiriS (slettet)

Det er ikke til at holde ud hele tiden at skulle forbedre sig. Som om man ikke er god nok. Så i trods lader jeg stå til i perioder. Jeg nægter at skulle være ti kilo slankere for at være 'i orden'. Det er en usund indstilling.

Jeg vil gerne leve sundt og være fyldt med energi og leve længe. Derfor vil jeg tabe mig ti kilo - eller otte er det nu. Der skal også være plads til et glas rødvin og et måltid færdigmad- bare ikke til hverdag.

#9 af Frk Jakob (slettet)

Den anonyme er altså mig :)

Jeg har også valgt min vægt (som jeg skal ende på) som en vægt hvor jeg har kurver, er sund og kan nyde ckokolade og rødvin. Gider ikke være tynd, vil bare gerne have min gamle, helt alm. figur igen :)