Det er med at bruge alle midler når man søger noget der kan motivere. Har du prøvet det tidligere meget brugte råd herinde :-) Lav dig et motivationskort. Dvs. skriv et antal motiverende punkter op på en seddel - ting som du ved at du vil få ud af et vægttab. Prøv at tænke lidt over det....
- Jeg vil ha det godt med mig selv om min krop.
- Jeg vil blive gladere for at købe tøj til mig selv.
- Jeg vil få mere energi.
- Jeg vil få mod på nye ting (det var en af mine - der er klart nogle ting jeg har prøvet efter jeg har tabt mig som jeg aldrig havde gjort inden - og til dels holder jeg mig også lidt tilbage nu efter jeg har taget lidt på igen).
osv - find selv nogle punkter som er vigtige for DIG.
Jeg kender godt det med at motivationen hænger sammen med resultaterne, men nogle gange lige omvendt af dig. Hvis det går godt en periode kan jeg godt tænke at nu går det jo fint og så gør det ikke noget at jeg liiiiige tager et stykke chokolade.
Har du prøvet at gi dig selv lov til at tage noget af det du gerne vil ha bare en gang om dagen. Altså for mig er det chokolade der er den store synder. Så jeg har det sådan at det er OK at spise en begrænset mængde (det er den største udfordring) chokolade om aftenen - som sådan en slags belønning for at dagen nu er gået okay som planlagt. Og så spiser jeg i øvrigt det stykke chokolade med god samvittighed, for det er PLANLAGT.
Tit handler det nemlig om at undgå impulsspisning. De der ideer vi lige pludselig får om at spise et eller andet usundt - det er dem vi skal have udryddet.
Men ihhhh hvor jeg også godt kender det der med gerne at ville have tabt det hele i morgen. Jeg fik jo også lige sat et mål ind om at skulle tabe 5 kilo inden 14. august, for at kunne komme i min selskabskjole. Men det var SLET ikke realistisk. Jeg skulle have et underskud dagligt på 7000 KJ - det hænger ikke sammen. Så jeg er tilbage på realistisk mål og så må jeg se om et par uger om den kjole sidder forfærdeligt eller om det kan gå. Og så må vægttabet tages i det tempo min vilje og krop vil være med. Hovedsagen er at det går nedad. Tempoet er mindre vigtigt. Trods alt.
Har du i øvrigt prøvet at tage mål med målebånd. Det bruger jeg ofte i perioder med stilstand i vægten, for så kan man se sit vægttab på en lidt anden måde og glæde sig over de cm der er røget mens man venter på at vægten kommer i tanke om at man vist ikke vejer så meget mere.
Håber det kunne hjælpe dig lidt. Ellers samler jeg også meget motivation ved at være aktiv på forum her. Det hjælper min motivation rigtig meget på vej.
#2 af KarinaHadsten (slettet)
Jeg har så mange gamle vaner og overbevisninger jeg skal bryde med og erstatte af nye. Forsøger virkelig at anskue dette vægttab som en proces, der vil tage tid, og som en proces,der handler om andet end vægttab. Har sat næsten et år af til at smide de sidste 23 kilo og jeg ved det kommer til at tage tid - men der er dage hvor jeg bare er utålmodig, og brændende ønsker at jeg havde tabt det hele i morgen - og så bliver jeg bare så nedtrykt, for jeg ved jo at det ikke er en realitet.
En af mine værste gamle vaner, når det handler om vægttab er, at jeg lader vægten påvirke/bestemme min motivation. Dvs, at når den rykker sig med hastige skridt, er jeg super motiveret, og når den stagnerer bliver jeg demotiveret og saborterer det for mig selv, ved at trøste mig selv med usund mad. Det er SÅ dårlig en vane!!
Jeg ved jeg bør sætte mig mål som : i dag vil jeg spise sundt hele dagen, eller: idag vil jeg løbe en tur, ect, og så lade disse delmål være med til at holde motivationen oppe, men der er godt nok langt fra de gode intentioner til at gøre det til en realitet. Jeg glædes ikke over at lykkes med mine målsætninger, så længe vægten ikke rykker (og det gør den ikke for tiden) og så kan det hele bare være lige meget.
Øv øv øv!! Jeg håber besøget hos diætisten i dag kan give mig lidt fornyet mod på projektet!