problemer med motionen....

#1 af vibeke (slettet)

er der nogen som har problemer med at få nok motion (30 min pr dag). Jeg har en sygdom som påvirker min krop med mange smerter til følge - som besværliggør motion. Nogen med evt. samme problem - som kunne være med til at holde humøret oppe..
føler det er meget svært at tabe mig når jeg ik får ordentlig motion - men skal måske bare have mere tålmodighed...... :-(

#2 af LE86 (slettet)

Jeg er heller ikke for god til det med at motionere. Men jeg er ligew begyndt på Pilates, fra sådan en DVD jeg har købt, og det er virkelig godt! Det er ikke helt vildt hårdt og de fleste af øvelserne foregår liggende. Det program jeg kører nu tager to min, og jeg får sved på panden og ømme mavemuskler, så jeg tænker det virker.

#3 af vibeke (slettet)

tror bestemt det hjælper - jeg syns det er flot du er kommet igang. Føler bare at jeg skal 30 min om dagen for ellers taber jeg mig aldrig - har vist ik tålmdigheden til at tage det roligt. Men det bliver jeg ligesom nok nødt til denne gang - prøver :-)

#4 af SiriS (slettet)

Jeg har ingen smerter, men har aldrig 'set noget' i motion, før jeg var til et foredrag med Chris MacDonald. Manden er typen der lægger hårdt ud, men selv om jeg gerne vil have en sund krop, kender jeg mig selv godt nok til at jeg skal lokkes til at lave mere og mere, og ikke skræmmes af blodsmag i munden og sidestik.

Der er ingen tvivl om, at mange smerter kan mindskes med motion. Nu ved jeg ikke, hvad du fejler, men motion er altid bedre end inaktivitet. Jeg øver mig i at bevæge mig mest muligt i det daglige, huske at rejse mig hvert kvarter og lave en lille øvelse, som fx at svinge med armene (jeg arbejder hjemme). Eller fx gå en lille tur med en lillebitte notesblok i lommen når der er noget jeg skal tænke over, og skrive noter undervejs.

Jeg er lige startet på to motionsprogrammer fra Mette Blochs 12 minutter, 12 uger, løb og hjemmeøvelser. De lægger meget forsigtigt ud, næsten for forsigtigt, men det gør det overkommeligt at gå i gang, og jeg ved fra min egen løbetræning med samme program sidste år, at meget af træningen er mental; man skubber hele tiden ikke blot sin fysiske, men også sin psykologiske grænse for, hvor meget man kan klare, og jeg endte sgu med at kunne løbe 5 km. Det var dumt af mig at holde op, men i år handler det ikke bare om at bevise at jeg kan, nu er det et spørgsmål om at blive ved, og lade et niveau føre til det næste, og det næste...

Forresten bruger jeg min dagbog til at skrive hvad jeg faktisk GØR i stedet for at ærgre mig over hvad jeg IKKE orker endnu, og det støtter følelsen af styrke i stedet for at nedbryde den.

Det indre kampråb HUaarrh! ser også ud til at virke. Og tålmodighed! Prøv at lave en liste over alt det du KAN - og så bygge på den. :-)

#5 af Superwoman

Min teori er at lidt er bedre end intet og at det gælder om at starte ud i det tempo man kan.
Jeg kunne i hvert fald ikke i starten holde til at sidde 30 min på motionscyklen - det havde jeg hverken udholdenhed eller kondi til. Jeg sad 15 min i starten og har langsom igennem den sidste 1½ måned sat det op - nu sidder jeg som regel mellem 35 og 45 minutter.

#6 af vibeke (slettet)

tak SiriS - det lyder som en god ide - bør være glad og stolt af det jeg kan og så evt udbygge det. Og måske kan jeg meget en dag :-) (jeg har fibromyalgi samt piskesmæld - så det er en kamp med smerter hver dag). Men prøver alt hvad jeg kan ...

#7 af vibeke (slettet)

det er rigtig flot superwoman - kan kun lige klare 5 min på cykel og har problemer med at gå bagefter. Men prøver at cykle 2 x 5 min hver dag - så det er en lille start :-)