Tænker for meget?

#1 af Anonym

Idag fik jeg et chok.
Jeg får stadig vokseværk overalt på trods at jeg er 19.
I dag havde jeg så vokseværk i min højre arm, og begyndte at tænke for meget. Er jeg ved at få et hjerteanfald? Jeg blev seriøs nervøs.
Men da jeg tit har vokseværk har jeg lagt tanken væk, men nu skal det sq være nu. Jeg har længe sagt til mig selv, nu begynder jeg, holder i 3 dage, nu begynder jeg, holder i 5 dage, osv.
Men nu. Nu skal det være nu. Den sidste tid har jeg lavet skemaer over vægttab osv. Leger med drømmen i ved. Og nu skal det ikk længere være en drøm. Jeg vil tabe mig.

Der er dog ting jeg er nervøs for.
Hvordan skal jeg holde gejsten?
Hvad skal jeg gøre når jeg blir fristet?
Hvad skal jeg gøre når vægten står stille?
Hvordan skal jeg få mig ud af sengen?

Jeg vil starte kampen igen på mandag d. 20. Vil begynde at gå den første uge, og så næste uge begynde at løbe. Skal jo ikk give mine ben chok. Og så lave andre mindre ting.
Men er nervøs for hvad der vil ske hvis jeg taber mig. Hvorn undgår man hængehud over det hele? Vil gerne ned på 90 til når jeg skal begynde på skole næste år, og så gerne derfra komme ned på 75.
Li nu er vægten 116,3.

Nogen råd? Ideer til gejst osv?

#2 af sqzee (slettet)

Ved du hvad, når jeg kigger tilbage på mit vægttab og tænker over alt det jeg har gjort for det, om det har været svært eller nemt så slår det her mig i øjene: YOU JUST DO IT

Ingen undskyldninger. Du gør det sgu bare fordi du skal og fordi det er på tide at tage ansvar overfor dig selv.

Når jeg sidder og tænker at jeg egentlig ikke gider den løbetur så gør jeg det sgu alligevel. (nej self. ikke altid) men der er noget der får mig ud af døren og det er fordi jeg ved jeg skal. Jeg ved jeg snyder min krop og mit liv fra alt det gode den får ud af den løbetur.

Find de debatter der hedder noget med motivation, der står mange gode idéer.

Jeg vil dog ikke anbefale løb til en af din vægt da det er meget belastende for knæene (og andre led). Svømning og cyckling er bedre alernativer. Gåning er faktisk også ret godt, du skal gøre det lidt længere tid men det er en behagligere motionsform der faktisk forbrænder en del hvis du er hurtig nok ;)

Du er ung nok til at ungå hængehud totalt vil jeg mene.

Det er også i sig selv meget motiverende bare at se tallene rykke sig nedad på vægten. Så start der :)

#3 af bruger slettet

Nemlig: JUST DO IT!!!!

Nu skal jeg dog "kun" tabe mig 8 kg, men da jeg har været sukkerafhængig er det ikke nemt, så føler med dig!

Men det har hjulpet mig utrolig meget at smide undskyldningerne væk, ikke at blive ked af det fordi jeg synder og nyde selv når jeg smider 100 gram:):):)

Vær ærlig overfor dig selv og brug denne side og alt det den kan give dig.

Skal du være ekstra god ved dig selv, så få ordnet hår, tag et langt bad, gå en tur ell. Andre gange jeg har villet tabe mig, gav jeg mig selv lov til at spise lidt usundt når vægten gik ned, og det er FOR DUMT!

Få evt. hjælp fra en prof med maden, og så spark dig selv bagi. Virkelig hårdt, så det kan mærkes hver gang du er ved at falde i:)

Held og lykke

#4 af mopsie

Jeg bliver bange på dine vegne over at du føler angst overfor hjerteanfald. Det du beskriver minder meget om mine egne tanker, og det er ikke en verden jeg ønsker andre mennesker skal leve i.

For ca. 2 år siden fik jeg selv samme tanke som dig, dette har resulteret i at jeg nu 2 år efter sider med gentagne angstanfald bag mig, jeg er simpelthen bange for at dø af min overvægt. Sidste år fik jeg taget mig sammen og tabte mig næsten 20 kg, dette hjalp på mine tanker om døden og sygdom. Desværre blev jeg for doven og har taget det meste på igen, hvilket medfører at jeg nu er tilbage i angsten - jeg er netop begyndt at sukkerafvænde mig selv igen.

Jeg siger ikke det samme sker for dig, det håber jeg ved gud ikke, men jeg vil hermed give dig et bestemt spark bagi. Du skal tabe dig. Du skal have fat i din nærmeste omgangskreds, det er svært at lykkedes hvis du ikke får støtte og support i din hverdag. Hvis du stadig bor ved dine forældre er det især vigtigt så de kan hjælpe med maden, derudover kunne det være at du kunne finde nogle at motionere med. Hvis du ikke har lyst til at fortælle det til så mange i starten kan en længere ude også være en mulighed, fx din læge. Jeg brugte selv min zoneterapeut til at spare med, og hun kunne give mig de rigtige spark.

Derudover behøver du ikke tænke så meget over hvordan det skal forløbe, skemaer og drømme om at tabe sig gør det ikke nemmere. Bare spring ud i det som de andre siger. Start stille og roligt op og lad være med at presse dig selv til at skulle løbe med det samme.

Og husk at det er den første uge der er den hårdeste, når først den er overstået bliver det nemmere og du vil hurtigt få mere energi og livslyst. Brug denne side så meget du har mulighed for og lyst til. De mennesker der er herinde er guld værd.

#5 af maria_kalle (slettet)

hej med dig. jeg må ærlig indrømme at når jeg læser dit indlæg, bliver jeg en anelse nervøs. nu ved jeg jo ikke noget om dig. men sådan som jeg læser dit indlæg, har du nogle ting du skal have styr på psykisk inden du kan lave så stort et vægt tab. det er ikke en leg at tabe sig, det er benhårdt arbejde, ihvertfald hvis man vil lave et godt vægttab. det er at kunne modstå fristelserne. det er at kunne vælge rigtigt når man er i byen og spise. det er at man kan sparke sig selv så hårdt i røven at man vælger motionen frem for sofaen.
men når dette er sagt er det fandme også en fantastisk ting at mærke man bliver letter,
helbredet bliver bedre,
og man nu er istand til at give den lidt mere når man motionere....

jeg tror det er vigtigt at huske på at det ikke er en kur man går på, men en livsstilsændring. og derfor finder en måde som man kan leve med resten af sit liv.
jeg ved f.eks. at jeg ville blive psykotisk hvis jeg nægtede mig selv alt det usunde. så jeg har det sådan at om lørdagen må jeg spise lige hvad jeg har lyst til.
så bruger jeg hele ugen til at tænke "åh på lørdag skal jeg have det, osv" og når det så kommer til lørdag har jeg faktisk slet ikke lyst til alle de ting. men det har været nemt at modstå fristelser gennem ugen fordi jeg har vidst at det kan jeg bare spise om lørdagen hvis jeg stadig har lyst der..
og ja vægten vil stå stille på et tidspunkt. men så længe den ikke går op istedet, så gør man det stadig rigtig godt...
de bedste ønsker herfra og om en bedre livsstil....
det bliver hårdt men det man får ud af det er så meget bedre end en pose chips og en cola på sofaen :-)

#6 af Nillleper (slettet)

Jeg har valgt at tackle alle de ting, du skriver om, fra en "tankeversion" af samme.

Dermed gør jeg følgende:
Jeg elsker mig selv så meget, at jeg ønsker det bedste for mg selv. Det bedste ER den sunde vej.

Slik, kager, fedt mv. er ikke noget kroppen - og dermed jeg på nogen måde har godt af - eller noget, der hjælper mig på nogen måde. Det eneste, der er "i det" er følelsen - smagen.. Alt andet er negativt. Dermed tænker jeg på kager og slik, som det er: Vingummi er udtrukket svinehud. Mange kager er lavet af fedt og olie, der er restprodukter - hvilket rent faktisk betyder, at mange småkager er lavet af det, vi normalt omtaler om vaseline! Meget slik er farvet med f.eks. farve fra små insekter - sådan nogen der ligner kakelakker.. Helt ærligt: Det er så klamt! (Og det er SANDT!) Det tager ligesom trangen :-)

De første 14 dage - med SUND kost - ikke sultekost!! - kan være hårdere - men derefter vil du opdage, at det med at komme ud af sengen: Det er OMVENDT. Når din krop er fuld af den rigtige kost - og du har motioneret korrekt, så vil du flyve frisk og veludhvilet ud af sengen! Du får det MARKANT bedre med dig selv. Du blver friskere og langt bedre tilpas på ALLE fronter. Ikke bare fordi du bliver mindre: Du FÅR mere energi og du vil kunne mærke i din krop, at det er det, du har lyst til. Motionen giver endofiner - og når du først er inde i en rigtig rytme, så vil du slet ikke undvære!

Dermed har du også svaret til, hvad du gør, når vægten står stille: For lige nu handler det for dig om at tabe dig. Lige nu har du kun dit fokus på det ene område: Men reelt er der så meget andet, i det projekt du har gang i. Du er ved at blive sundere! Du er ved at bliver "så god, som du kan blive" på alle punkter - motionsmæssigt og kropsmæssigt. Dermed er vægten kun ET parameter. Du vil f.eks. tabe dig i cm. Lad være med at måle dem, før vægten står stille.. Og når du så måler dem - vil du finde glæde over, at DE også er forsvundet. Derudover skal du hvile i, at din krop og din sjæl får det bedre dag for dag - uanset hvad vægten siger!!

Med hensyn til "fristelserne" på sigt. Mit mål er at kunne spise LIDT af det søde en gang om ugen. Sidst jeg tabte mig 16 kilo, spiste jeg en flødeskumskage hos min svigermor en gang om måneden! Det er helt ok at spise en lille bitte smule indimellem. Og det vil det være resten af dit liv. Det er mængderne, du skal have reguleret.

Dermed spiser jeg f.eks. i perioder 3 bolsjer om dagen - eller to piratos. Det kan en slankekost sagtens bære, hvis man ellers spiser korrekt.

Rigtig god tur ned! Det ER en tur - og den er dejlig.

#7 af SiriS (slettet)

Hvordan går det?

Jeg læste noget i Vægtkonsulenternes materiale, der fik mig til at tænke på dit indlæg: Psykisk energi kan næres ved masser af sund! og nærende mad, søvn og motion.

For mig var det pisse hårdt at blive voksen og flytte hjemmefra, og jeg misbrugte længe mænd (dominerende beskyttere) i stedet for at tage ansvar for mig selv. Det lykkedes mig til sidst at blive så meget en tudesidse, at min mand forlod mig, og overlod til mig selv at modnes, og sikke et held . Jeg blev gradvist, ved hjælp af bla Barbara Bergers skøre selvhjælpsbøger (tip) og coaching af en fantastisk coach der hedder Birgit Månestråle (tip) (trods navnet er hun helt nede på jorden), i stand til at være min egen beskytter, som kan træde uden for følelserne et øjeblik og rådgive 'stakkels mig'.

Flere år efter, i et godt forhold, går det op for mig, at mit liv til en vis grad er 'gået i stå', og at jeg bruger maden til at kvæle de ubehagelige følelser af at jeg ikke gør nok ved mine ambitioner i mit fag. En lidt anden problematik, men alligevel: Jeg bruger noget andet til at berolige mig med i stedet for at tage mig af de virkelige problemer jeg har.

Det er en virkelig flot beslutning du har taget om at tabe dig, men mit råd til dig er: Find ud af, hvad du virkelig GERNE vil, når du er blevet slank, og gå efter også at realisere det nu og løbende. Det er min fornemmelse at de ting er filtret rigtig godt sammen. Hvis noget af dit problem er en følelse af at være lidt fortabt (her tænker jeg bare på min egen følelse som 19-årig), skal du sørge for at tage hånd om det, evt søge hjælp. Men altså: Søvn, sund og rigelig mad (læg bunden med et halvt kilo grønsager om dagen) og motion nærer ikke blot kroppen, men giver også sindet overskud.