er der ander der kender det..

#1 af maria_kalle (slettet)

hej alle sammen, jeg skal lige hører jer om noget. jeg har siden den 4 maj smidt 13 kg hvilket jeg er ufattelig glad for og kan da også se både på vægt tøj osv at jeg bliver mindre og mindre. men det mærkelige er at når jeg så ser mig selv i spejlet føler jeg mig tykker og tykker. bare rolig jeg er ikke på vej ud i en spiseorstyrrelse eller noget. men tror bare jeg har fået en anden kropsbevisthed. men synes bare på en måde det er træls at jeg ikke bare kan glæde mig over de svundende kg istedet for at fukusere på dem der er der endnu... er der mon andre der har oplevet noget der ligner???

#2 af Superwoman

Jeg kender det ikke personligt - når jeg har den vægt jeg gerne vil hve og kan passe mit tøj og endda se godt ud i det så sørger jeg for at nyde det rigtigt meget.
Men jeg læste noget om det på BT
kvinder.bt.dk
Fantomfedme kalder de det.

#3 af sqzee (slettet)

Ja jeg forstår det godt. Jeg føler mig også mere overvægtig nu end før nogen gange. Jeg kan også godt se de kilo jeg STADIG har lyst til at tabe. Og når jeg tænker på at jeg har vejet 12kg mere er det ikke så sjovt.

#4 af bruger slettet

Jeg kender det også alt for godt.

Jeg har også vejet meget mere end jeg gør nu. Da jeg var 13 år vejede jeg 70 (det var ikke så meget i forhold til bmi, men i forhold til alderen var det), men nu føler jeg mig alligevel meget tykkere nogen gange. Det er lidt op og ned hvordan jeg har det med min vægt.

Nogle dage kan jeg føle mig rimelig slank og have det godt med mig selv og andre dage kan jeg bare tænke "fuck, nu taber jeg altså 10kg igen", men det nytter jo ikke, for hvis jeg ikke er tilfreds nu, så bliver jeg det aldrig. Jeg var jo heller ikke tilfreds da jeg vejede over 10kg mindre end nu. Det er så latterligt forskruet alt sammen.

Det kaldes anorektiske vrangforestillinger, og man behøver ikke være anorektiker for at have dem. De fleste kvinder har dem faktisk tror jeg. Alle kender jo det med at ens slanke veninder står og niver sig i mave og lår og klager over hvor tykke de er. Jeg tror det er en meget normal ting...

#5 af SiriS (slettet)

Jeg kan ikke sige mig fri, da jeg faktisk (lige akkurat) er normalvægtig, men alligevel fint kan tåle at smide ti-tolv kilo. Jeg har svært ved at tabe mig, selv om jeg lever rimeligt sundt, og derfor er jeg nu i gang med en lettere hysterisk NUPO-kur i ren desperation efter at have brugt et år på at lægge de samme fire kilo og tage dem på igen. Nu skal der sgu ske noget.

Det her mentale problem tror jeg kan løses ved at fokusere på sin sundhed i stedet for at tænke så meget på om man lever op til modelmålene, hvad jeg med en højde på 160 ikke gør under nogen omstændigheder.

Vi gør det for vores egen skyld. For vores sundhed og velværes skyld. Og for at blive tilfredse skal vi glemme vægten og i stedet fokusere på vores energiniveau og sørge for at få træning nok.

Læs Chris MacDonalds hjemmeside, den mand kan få mig i løbeskoene i løbet af få minutter. Og er man i god form, forandres ens forhold til kroppen, og man vil begynde at værdsætte den endnu mere, i stedet for at se ned på den hele tiden.

Vi er ikke kun vores krop, og vi kan bruge vores hjerner til at styre de her ting med. Bruge vores viden. Lade være med at se vægttabet som et endepunkt, der skal nåes før vi kan tillade os at være tilfredse, men være til stede i dag, smukke i dag. Det er totalt seje vægttab, I her rapporterer om. Nyd dem nu, et delmål ad gangen. Find musikvideoen til 'The most beautiful girl in the world' med Prince og mærk at du er dig selv lige meget hvad du vejer.

#6 af KarinaHadsten (slettet)

Ja det fænomen med fantomfedme kan jeg godt kende. Da jeg tabte 20 kilo og var pæn slank eller i hvert tilfælde normal-vægtig havde jeg stadig svært ved at tænke som en slank person. Nogle gange gik det fint og jeg kiggede i spejlet og så mit slanke jeg. Men andre gange var der stadig noget i mig ... følelsen af at være overvægtig - den var der stadig. Det er svært at forklare. Men jeg tror måske bare at det fysiske vægttab går hurtigere (selvom vi føler det går LANGSOMT) end vores hjerne kan følge med til. Der vil gå noget tid efter et stort vægttab før vores hjerne er med på at vi nu er slanke og kan tænke som en slank person.